Pitman jublerKan vi starte en ny stime?

Efter sidste weekends første liganederlag i denne sæson fulgte tirsdag aften ganske vist en sejr i EFL Trophy, og videre avancement i turneringen, men det er lørdag eftermiddag mod AFC Wimbledon at vi for alvor skal tilbage på sporet. Succesen i starten af sæsonen har øget forventningerne og dermed lagt pres på os selv for at fastholde førstepladsen i League One. Dermed vil alt andet end en sejr også afføde spørgsmålstegn og tvivl om, hvorvidt truppen reelt er klar til at kæmpe med om de to automatiske oprykningspladser. Hvorom alt er så har vi muligheden for at sende et signal til modstanderne om, at kampen mod Gillingham var en off-day, og intet andet.

De to seneste opgør på Kingsmeadow Stadium er vundet med henholdsvis 2-0 og 1-0. Så vidt så godt. Når der alligevel er grund til at råbe vagt i gevær skyldes det at vi allerede mødt Wimbledon tidligere i denne sæson, nemlig i ligacuppen, hvor vi tabte med 1-2 hjemme på Fratton Park. Læg dertil, at der måske er eksperimenter i luften, med den usikkerhedsfaktor det nu kan indebære. Mere derom om lidt.

Kampen byder på mulighed for gensyn med to tidligere Pompey-spillere: Andy Barcham og Jake Jervis. Barcham var en del af vores trup i de to første sæsoner i League Two, hvor det blev til 45 kampe og 5 mål for midtbanespilleren. Jervis, lige nu lånt ud fra Luton Town, nåede sammenlagt i to perioder at spille 18 kampe og score 5 mål for Pompey.

AFC Wimbledons sæsonstart
Forud for kampen finder vi The Wombles på en 20. plads i rækken, og dermed lige over nedrykningszonen. Statistikken siger 3-2-7 og måltallene 9-16. Hjemme på Kingsmeadow Stadium, hvor kampen jo afvikles, lyder den på 1-1-4. Den enlige sejr kom for små to uger siden og lød på 2-1 over rækkens bundhold, Oxford United. Det overskygger dog ikke det faktum, at formen mildest talt er dårlig, for alle andre kampe i den seneste måneds tid er blevet tabt – blandt andet mod Bradford City og Plymouth Argyle, der begge ligger under Wimbledon i tabellen.

Hvad kan vi forvente af kampen?
Et udbytte på 9 mål i sæsonens 12 kampe indtil nu fortæller en tydelig historie om, at hjemmeholdet har store problemer med at omsætte chancer til mål. Det er især tabet af de seneste tre sæsoners topscorer, Lyle Taylor, der har gjort ondt, for selv om klubben hentede erfarne James Hanson ind som erstatning, har denne slet ikke formået at udfylde hullet efter Taylor. Men det er ikke kun Hanson, som ikke har slået til. Generelt kommer der ikke meget fra midtbanen heller, og de ni scoringer indtil nu er fordelt på blot fire spillere, samt et selvmål. Omvendt har defensiven stået nogenlunde og der har kun været et enkelt totalt kollaps med 0-3 hos Burton Albion. Når det er sagt så kom tre af klubbens indtil videre fire clean sheets i de første tre kampe, så også den er til at tale med.

Med sammenlagt 31 advarsler og nul udvisninger er det to af rækkens mest fair spillende hold der mødes denne eftermiddag, og da det i forvejen godt kunne ligne en taktisk affære er buddet herfra samtidig, at der venter en kamp med få mål og chancer.

Med hele tre fløjspillere ude påtænker Jackett et systemskifte mod Wimbledon, lidt i tråd med, hvad vi så i anden halvleg tirsdag aften mod Crawley i EFL Cuppen. Her ændredes taktikken til at spille med tre bagude og en femmands midtbane med lidt mindre vægt på fløjspillet. Det er i denne henseende ikke utænkeligt, at Jamal Lowe starter i venstre side, og Gareth Evans overtager pladsen i den højre side af banen da det er en position som han kender rigtig godt.

Sidste nyt fra The Wombles
James Hanson har døjet med en forstrækning, men skulle blive klar til lørdagens opgør. Terrell Thomas er definitivt ude med knæproblemer.

Profiler hos hjemmeholdet
Med fire scoringer har Joe Pigott scoret næsten halvdelen af klubbens ligamål i denne sæson. Den unge angriber blev tidligere på året hentet hos Maidstone i National League, og sammenlagt lyder hans statistik for Wimbledon på 30 kampe og 9 ligamål.

Også Kwesi Appiah er en spiller som vi skal holde øje med. Den tidligere Crystal Palace og Viking angriber fik det meste af sidste sæson ødelagt af skader men har generelt en god teknik og et godt skud. To mål er det blevet til i denne sæson indtil nu.

Deji Oshilaja er holdets anfører og samlingspunkt i defensiven. Han er generelt en af de spillere, der holder et højt niveau med sin energi og gode placeringsevne, og blev da også kåret til sæsonens spiller i 2017-18.

AFC Wimbledon manager Neal Ardley
Ardley har stået i spidsen for The Wombles siden 2012, og var dermed også manden bag klubbens oprykning til League One i 2016. Med sine oveni 245 kampe som spiller for Wimbledon FC op gennem 1990’erne er prædikatet klublegende ikke et ord for stort. Jobbet hos AFC er, naturligvis, hans hidtil eneste af slagsen. Sammenlagt er det blevet til 319 kampe i spidsen for klubben, hvoraf 32,6 procent er vundet. Det lyder ikke af meget, men til den historie hører også, at The Wombles i stort set alle sæsoner som divisionsklub – undtagen 2015-16 – har kæmpet mod nedrykning i enten League One eller League Two.

Situationen hos os
David Wheelers ankelskade holder ham som minimum ude i resten af oktober. Endnu længere tid på sidelinjen må Andre Green sandsynligvis imødese efter knæoperationen i slutningen af september. Ronan Curtis klarede ganske vist ikke cuttet til det irske landshold, men skal i stedet for spille for U-21 holdet, så han er definitivt også ude af billedet til lørdagens kamp.

Kenny Jacketts tanker om kampen
”Saturday is a big game for us and it’ll have a derby feel about it with us taking our full allocation. It’s a tight ground and there’ll be a passionate atmosphere I’m sure. As ever, we will have to work very, very hard for any points we get out of Saturday.”

"We have good character and a good attitude in our group. I don’t want that to fall away, particularly as we go into what's perceived as the winter months. But I’m confident in our players. We’ll have a positive attitude and my players will be up for it. After that, we’ll have to get the detail right to get the points.”

There’s no difference for us – home or away – in terms of what we do during the week. But I think perhaps the mentality of our opposition can be different and of course that will affect things. We have had two very good performances at home against Oxford and Plymouth, and I always think that home form is easier to get right than away form. We’ve shown discipline and character on the road and we always set up in an attempt to win the game, wherever we’re playing. It was a frustrating afternoon for us against Gillingham last week because we were in control, but didn’t turn our possession into shots. But we were pleased with Tuesday night at Crawley – winning is winning and you want to experience it as much as you can. There’s no doubt, though, that the league is our priority and it’s a big game for us on Saturday. I’m confident we’ll have the right attitude.”