2025-26: Optakt Norwich City – Portsmouth

En presset trup skal levere nu. 

Om en måned er det forbi, og sæsonen er slut. Inden da har vi otte ligakampe på programmet. Otte kampe, hvor vi skal sørge for på en eller anden måde at vende den dårlige stime og skrabe cirka ti points sammen så det ikke er slut længe før vi tager imod Birmingham City den 2. maj. Der er et spillemæssigt niveau, der skal løftes, en defensiv der skal blive solid igen, og ikke mindst et angreb, som vi endelig skal have til at fungere her på indløbsstrækningen. Det lyder som en stor mundfuld, og det er det også, især når opgaven starter med et besøg hos en virkelig formstærk modstander som Norwich City. Ugen igennem har Mousinho forsøgt verbalt at bygge holdet op igen i håbet om at banke noget fornyet tro ind i spillerne. Vi kan kun håbe på, at det er lykkes ham, for vi skal stå helt anderledes fast på banen end det var tilfældet i sidste kamp på Loftus Road.

Her efter landskamppausen er skadessituationen reelt den samme på nær en enkelt spiller der er blevet klar, plus datoen for andres comeback er rykket en smule tættere på. I det store og hele er det dog de samme spillere som tabte 1-6 hos QPR for 14 dage siden, der skal samle stumperne op og forsøge at gøre det bedre i East Anglia.

Den omvendte kamp på Fratton Park endte med et 1-2 nederlag. Adrian Segecic scorede vores enlige mål i den kamp. Kampen på Carrow Road i sidste sæson – faktisk også på langfredag – var noget af en målfest da vi vandt med 5-3 på mål af Regan Poole og to scoringer af Colby Bishop. Noget tilsvarende er svært at se denne gang.

Norwich City – baggrund og historie

Klubben blev oprindeligt grundlagt i 1902, men gendannet i 1919 efter en konkurs to år tidligere. Den har hjemme på Carrow Road, hvor man har spillet siden 1935. I 1962 vandt klubben, der på det tidspunkt spillede i 2. division, den første udgave af den engelske ligacup. Samme trofæ lykkedes det at vinde igen i 1985, hvilket er de to eneste store titler Norwich City har vundet. Forinden var det i 1972 endelig lykkedes for første gang at rykke op i den bedste række, hvor man mere eller mindre bed sig fast de næste 20-25 år med en tredjeplads som den højeste placering. Dette har indtil videre også været klubbens stjernestund, ikke mindst fordi at det efterfølgende lykkedes at sende Bayern München ud af UEFA Cuppen via en 2-1 sejr på udebane. Til dags dato er Norwich den eneste engelske klub, der har formået at vinde i München. I de seneste år har the canaries primært været en yo-yo klub mellem den bedste og næstbedste række, med en enkelt afstikker til League One i 2009-10 sæsonen.

Hjemmeholdets form og situation lige nu

Siden den nuværende head coach Phillippe Clement tog over for fire måneder siden har The Canaries nærmest bogstaveligt talt været flyvende, og ligger i skrivende stund nummer ti i The Championship. Kigger vi alene på de seneste ti kampe så ligger Norwich City nummer tre på formbarometeret, kun overgået af S***thampton og Coventry City. Dette skal endda ses i lyset af, at Norwich – lige som os – faktisk gennem hele sæsonen har været plaget af skader. I tillæg har der været hele sagaen med Josh Sargent, der først var skadet, derefter nægtede at spille fordi at han ville sælges i januars transfervindue, og alligevel formåede at score syv mål og lægge op til tre. Når det alligevel er gået godt skyldes det en bred trup, der har kunnet kompensere nogenlunde for udfaldene. En dygtig og ikke mindst rutineret manager har gjort resten.

Vender vi tilbage til list statistik så hedder tallene hjemme på Carrow Road hedder ganske vist lidet imponerende 8-1-10, men historien bag de tal er at de første syv(!) hjemmekampe under forgængeren Liam Manning alle blev tabt. Er der noget der går igen er det til gengæld, at kanariefuglene meget sjældent deler pointene med modstanderen. Således hedder tallene for de seneste ti ligakampe 7-0-3. Så det er en kamp der også på den måde lugter lidt af knald eller fald.

Det sidste nye fra værterne

Også hjemmeholdet må undvære en håndfuld spillere til opgøret. Således er Ante Crnac, Papa Amadou Diallo, Shane Duffy, Gabriel Forsyth, Matěj Jurásek, Lucien Mahobvo, Jovon Makama, Oscar Schwartau og Mirko Topić alle ude med skader. I tillæg meldes meldes Mohammed Touré tvivlsom. Så det er spillere med sammenlagt mere end 17 mål i støvlerne som Norwich må se bort fra.

Profiler hos The Canaries

Med både topscorer Jovon Makama og Mohammed Touré ude hænger rigtig meget i angrebet på danske Mattias Kvistgaarden, der er noteret for seks sæsonmål trods to længere perioder ude med en skade. Mål i støvlerne har også tuneseren Anis Ben Slimane (fem) samt canadiske Ali Ahmed (Fire). På midtbanen er danske Pelle Mattson omdrejningspunktet, og han scorede også sejrsmålet i Norwichs seneste kamp da de vandt med 1-0 hos Charlton.

I det hele taget er der en lille koloni af danskere på Carrow Road da truppen også tæller Oscar Schwartau og Emiliano Marcondes. De fire er til gengæld det eneste skandinaviske islæt hos Norwich City.

Norwich head coach Phillippe Clement

Clement afløste forgængeren Liam Manning i november efter en katastrofal sæsonstart for kanariefuglene, og en reelt temmelig faretruende position som nummer næstsidst i rækken. Den dårlige formkurve fik belgieren vendt relativt hurtigt og står nu med en win ration på 59 % for Norwich City. Faktisk så har Clement vundet over halvdelen af kampene hos de fem seneste klubber som han har stået i spidsen for, heriblandt Monaco, Rangers, Club Brügge og Genk. Ydermere har han leveret sølvtøj hos tre af disse, så set i det lys har det været noget af et scoop at klubben har kunnet lokke ham til Norfolk.

Hvordan ser det ud hos os?

Ebou Adams’ knæ volder ham problemer, og han kommer til at springe de næste par kampe over. Heller ikke Andre Dozzell bliver klar til kampen mod Norwich, men det er ikke umuligt at vi får ham at se påskemandag mod Oxford. Thomas Waddingham forventes kampklar omkring opgøret mod Middlesbrough. Josh Knight er tilbage på træningsbanen, men det er stadig for tidligt at lægge sig fast på en dato omkring forsvarsspillerens comeback. Læg dertil rækken af langtidsskadede spillere som selvsagt ikke står til rådighed.

Keshi Anderson er til gengæld klar igen og indgår i truppen mod The Canaries.

John Mousinhos tanker om kampen

“There’s always going to be a bit of doom and gloom after a result like that and we’ve done our debrief. But we’ve put that to bed pretty quickly and have made sure the mood in the camp is positive ahead of these Easter fixtures. You can either mope around, feel sorry for yourself and let that define your season or use it to give you more hunger. We know we have to improve and have had a good training block, albeit without a few guys who are on international duty. Other than the QPR game, we’ve not been a million miles away in terms of performances, which have been pretty strong since January. But we can’t hide behind that and the fact is, with eight fixtures to go, we need to start winning football matches again. We’re still above the relegation zone with a game in hand and this squad have shown in the past that we are capable of stringing a few victories together. There are some huge contests coming up, although right now the only thing we’re focusing on is Norwich on Friday. It’s no surprise to me to see their improvement as the season has progressed because of the calibre of their manager and the fact they have one of the best squads in the Championship. They also made some great additions in January and the home form has been very good, so we’ll be ready for another tough match.”