Formen taler for os. 

Efter tre sejre på stribe ser de umiddelbare perspektiver i League One pludselig helt anderledes ud end for en måned siden. Specifikt efter 0-4 nederlaget hjemme mod Ipswich Town så det noget sort ud, men det resultat var tilsyneladende det wake-up call som truppen havde brug for, for siden den lussing har vi ikke tabt, og er nu oppe på seks kampe uden nederlag. Især defensivt har vi rykket os en del, og har blot ladet fire mål gå ind i samme periode. Indrømmet, set i bakspejlet har det ikke været det sværeste program, og den eneste alvorlige test har været udekampen mod Wycombe – meget sigende den eneste af de seks, hvor modstanderen havde flere skud inden for målrammen end os. Alligevel fik vi slidt os til tre points, og det er måske lige præcis Wycombe-kampen, som har været mest kendetegnende for denne periode. Vi er ganske enkelt blevet bundsolide, og dermed stabile, både hvad angår spillet på banen samt resultaterne. Spørgsmålet er så, hvor langt vingerne kan bære, og om vi kan fortsætte de gode takter.

To spillere i værternes trup har en fortid hos os. Stuart O’Keefe fik 21 kampe i Pompey-trøjen i 2017-18 på udlån fra Cardiff City mens John Akinde fik 11 kampe i den blå trøje i anden halvdel af den omtumlede og ultimativt katastrofale 2012-13 sæson. Ingen af de to kom på måltavlen for Pompey. I tillæg har vi i vores trup Connor Ogilvie, der i sommers blev hentet hos netop Gillingham.

Sidste sæsons tilsvarende møde i Kent endte med en Pompey-sejr på 2-0. Michael Jacobs og John Marquis scorede vore mål den dag.

Gillingham FC – baggrund og historie

Klubben blev grundlagt i 1883 under navnet New Brompton FC, et navn som den beholdt frem til 1912, hvor den fik dens nuværende navn. Otte år senere blev Gillingham FC accepteret som divisionsklub, men mistede den status i 1938 da den blev stemt ud af The Football League til fordel for Ipswich Town. Allerede i 1950 blev klubben dog stemt ind i det gode selskab igen, og har været divisionsklub lige siden. På nær fem sæsoner i den næstbedste række i starten af dette årtusinde har Gillingham sidenhen tilbragt livet i 3. og 4. division. Fra start har hjemmebanen været Priestfield Stadium, hvor kapaciteten på et tidspunkt var helt oppe på 30.000 tilskuere. I dag ligger den af sikkerhedshensyn på omkring det halve.

I nyere tid har klubbens to mest kendte spillere utvivlsomt været Tony Cascarino og Steve Bruce.

Hvor står klubben nu?

Dagens modstander Gillingham ligger i den anden ende af formbarometeret og er uden sejr i de seneste fem kampe, hvoraf man især i de seneste tre reelt er blevet spillet godt og grundigt ud af banen. Det har medført en gradvis glidetur nedad i tabellen, hvor klubben forud for mødet med os ganske vist ligger lige over nedrykningsstregen, men også har spillet flere kampe end Shrewsbury og Fleetwood – de to hold lige under dem. Skader til nøglespillere fremme på banen har ikke gjort det lettere for manager Steve Evans da truppen i forvejen ikke er den bredeste. Samtidig har der været lidt uro netop omkring Evans, der har følere ude fra Stevenage, der officielt har prøvet at headhunte ham til deres ledige managersæde. Gillingham er ellers i gang med den niende sæson i træk på dette niveau, og med to 10. pladser i de seneste to af slagsen lignede man ellers det som må betegnes som en etableret League One klub, hvis den term da overhovedet eksisterer. Den status hænger som sagt i en lettere tynd tråd nu.

Tager vi et hurtigt kig på stats så har dagens modstander tallene 2-3-4 hjemme på Priestfield Stadium med målcifrene 7-13 for de ni kampe. Indtil sidste lørdag havde man ellers kun tabt her til klubber i top 6, men her blev det så til et 0-2 nederlag mod Cheltenham i en kamp, hvor gæsterne var klart bedst. Forinden blev det til tilsvarende 0-2 ude mod bundproppen Crewe Alexandra, der noterede sig for otte skud inden for målrammen mod Gillinghams to af slagsen. Så rent spillemæssigt snakker vi om et hold, der forud for mødet med os ser ud til at have ramt et lavpunkt i sæsonen.

Gillingham stiller som oftest i en 4-2-3-1 formation hjemme med stor vægt på defensiven, mens man på udebane gerne går endnu mere forsigtigt til værks i en 4-3-1-2 opstilling. Det lettere forsigtige udgangspunkt har også bevirket, at holdet sjældent taber stort. Kun et enkelt nederlag, 1-4 hjemme mod MK Dons, har været på mere end to mål.

I FA Cuppen blev det til exit allerede i første runde efter omkamp mod Cheltenham. I EFL Trophy endte man sidst i gruppen.

Det sidste nye fra værterne

Også til kampen mod os må hjemmeholdet se bort fra en række stamspillere. Oliver Vadaine, Kyle Dempsey Ben Reeves, David Tutonda og Alex McDonald er alle ude med skader, mens der tillige er tvivl om Rhys Bennett og Danny Lloyd-McGoldrick. Dermed kan Gillingham igen være uden holdets to mest scorede spillere.

Ex-Pompey midtbanespilleren Stuart O’Keefe er tilbage efter endt karantæne.

Profiler hos hjemmeholdet

Med det mulige frafald af de to skarpeste angribere er det især op til John Akinde at sørge for Gillinghams mål. Indtil videre er han dog blot noteret for en enkelt sæsontræffer samt to oplæg til mål.

Stuart O’Keefe er som nævnt tilbage på midtbanen, og hans rutine samt overblik får holdet brug for. Viceanføreren er i den grad med til at sætte både tempo og diktere spillet.

Holdets store styrke er utvivlsomt defensiven, og med efterhånden mere end 200 kampe for klubben spiller tyske Max Ehmer en stor rolle i den bagerste kæde. Hans rutine er svær at undvære.

Gills manager Steve Evans

Med en managerkarriere der efterhånden strækker sig over 27 år har Evans stået i spidsen for en del klubber. Således er Gillingham hans ottende af slagsen, og her har han været siden maj 2019. Gennem årene har han ofte været en kontroversiel type, og hans hold har ofte spejlet sig i dette i form af en kontant spillestil, brug af små kneb under kampene o.l. På det seneste er Evans tilsyneladende blevet mere tilbagelænet, i al fald ser man ikke længere så meget af den side af ham.

Hvordan ser det ud hos os?

Efter at have pådraget sig sæsonens femte advarsel er Sean Raggett ude med én dags karantæne, hvilket betyder, at vi skal finde en ny centreback.

John Marquis meldes også til denne kamp tvivlsom da han stadig har et problem med en sene.

Clark Robertson, Paul Downing, Jayden Reid, Liam Vincent og Ryan Tunnicliffe står ikke til rådighed grundet diverse skader.

Danny Cowleys tanker om kampen

“This is probably the first time in my managerial career that I’ve gone into a game without any central defenders. It’s definitely an area that’s challenging for us and something that we’re just going to have to overcome. We’ve been really good at finding solutions – rather than excuses – in recent weeks and now we’ll need to find another one on Saturday. Connor Ogilvie is a left-back, but he’s doing an unbelievable imitation of a centre-half lately. He’s been excellent and is a big part of why we’ve done as well as we have. There are options to play with a back three or four and we’re certainly going to have to be adaptable. But as this group have shown, they’re willing to do whatever it takes to help us get on the right side of the result. There’s probably not a perfect solution and Sean is a definite loss, although we’ve shown our flexibility and the players have been putting the team before the individual. I’m not interested in excuses – I’ve never known one to get you any points. We all know that nobody really cares about them in football.”

I’ve got a lot of respect for Gillingham as a club and you know that any Steve Evans team will be motivated and have a relentless work ethic. There will be a real fight about them and we’ll have to combat the directness, while matching their physical qualities.”

Interview med vores manager forud for opgøret: