2020-21: Portsmouth – Rochdale 2-1

Tredje 2-1 sejr på stribe.


Trods en sen reducering af gæsterne blev det til tredje sejr i træk siden managerskiftet da Rochdale blev sendt hjem med et 1-2 nederlag. Det ændrede ikke noget i tabellen, hvor vi stadig er nummer fem og er pressede bagfra, men vi beholdt play-off pladsen, og der er tre points mindre at spille om.

Den eneste ændring i startelleveren fra kampen hos Shrewsbury var både påtvunget og logisk. Med John Marquis i karantæne, og Ronan Curtis tilbage fra turen med den irlandske landsholdstrup, lå byttet lige for – især da ireren ikke havde spillet så meget som et eneste minut, og derfor ikke var synderligt mærket af turen. Han fik rollen som direkte erstatning for Marquis, og kvitterede med at være involveret i vores første scoring, og var selv manden der sendte bolden i nettet ved det afgørende 2-0 mål.

 

Den officielle kamprapport

https://www.portsmouthfc.co.uk/news/2021/april/match-report-for-portsmouth-vs-rochdale-on-02-apr-21/

 

Eftertanken

Med mandefaldet i front handlede dette reelt bare om at få bygget videre på momentum under Cowley brødrenes ledelse og beholde de tre points. Den del blev klaret, og selv om resultatet så knebent ud så var vi generelt klart bedre end udeholdet, som da også først fik pyntet på resultatet dybt inde i overtiden. Det ville have været dejligt at holde nullet for første gang under de to nye på trænerbænken, men det må komme næste gang i stedet. Også kabalen i front blev løst på fornuftig vis med mål fra både Curtis og Williams, så det ligner et genvalg til de to i samme positioner på mandag mod Wigan.

 

Et hurtigt ligaoverblik

Det viste sig af stor betydning at få sejren i hus mod Rochdale, for samtlige hold over os samt umiddelbart bag os vandt alle undtagen Lincoln City. Deres planlagte kamp i denne spillerunde mod MK Dons spilles først den 13. april. Dog blev der lagt lidt afstand til Doncaster, der tabte med 0-1 hjemme mod Charlton, samt Oxford som tabte med 1-3 hos Sunderland i en uskøn kamp med tumult mellem spillerne både i pausen og efter sidste fløjt. Set med Pompey-perspektiv er det i øvrigt værd at bemærke, at Accrington Stanley fortsætter deres dårlige form. Det betyder, at der er gode chancer for at de, når vi møder dem to gange i slutningen af sæsonen, ikke længere har noget på spil i League One.

 

Kommentarer fra head coach Danny Cowley

“We were pleased with aspects of our game and scored two good goals in the first half, which was very positive. Ronan put pressure on the ball for the first one, leading to a mistake and it was a fantastic pass from Michael Jacobs and a great cross from Marcus Harness for Ryan to score. He’s such a selfless, team-orientated player, so I was delighted for him and then the second goal was a fine team effort. It was a superb finish from Ronan and credit to him because he’s been away with Ireland for the past 10 days. His flight landed at 5am on Wednesday, we freshened him up and he trained on Thursday in such a specialist number nine role. He put the team first and some of his link play and movement in the final third of the pitch was really good. We played with more control in the second half than the first, but I was disappointed with the goal we conceded.”

“There is still work for us to do and our final decision in the attacking areas of the pitch weren’t as good as we expected. We want a high press for 90 minutes and you need 60-70 per cent possession for that, but we did give the ball away too much at times.”

League One, Fratton Park, 2. april 2021

Portsmouth – Rochdale 2-1 (2-0)

5. minut: 1-0 Ryan Williams

37. minut: 2-0 Ronan Curtis

90. minut: 2-1 Jake Beesley

Opstillingen (4-2-3-1): MacGillivray; Johnson, Whatmough, Raggett, Brown; Naylor (anfører), Close (Daniels ´87); Harness (Cannon ‘82), Williams, Jacobs (White ‘65); Curtis

På bænken: Ward, Bolton, Nicolaisen, Daniels, Cannon, Byers og White

Advarsler: Williams

Tilskuere: ingen

Post-match interview med Danny Cowley

 

Et par ord fra Ryan Williams efter kampen

 

Kampens højdepunkter