Kommer offensiven i gang mod Burton?
To points fra tre kampe mod formodet svagere modstandere i League One lover ikke godt for sæsonen, og skal manager og trup skabe arbejdsro i de kommende uger skal sæsonens første sejr helst indfinde sig snarest muligt. Sandsynligheden taler dog ikke for de store taktiske ændringer i truppen. Jackett stoler på sin trup og sine spillere, så det er den samme recept der skal forsøge at hente tre points på Pirelli Stadium. Spiller for spiller har vi en bedre trup end hjemmeholdet, så det er på ingen måde en umulig opgave. Spørgsmålet er alene om den besværliggøres af, at Jackett pt. ikke får et optimale ud af truppen, og om de manglende resultater allerede nu er begyndt at gnave i spillernes selvtillid. Den manglende brik indtil nu har været at få udnyttet chancerne bedre, og her må og skal Marquis simpelthen sættes bedre i scene end det har været tilfældet nu. Alle kender hans kvaliteter, og de er ikke bare forsvundet ved at skifte til os. Så er der et og andet der skal låses op, men er Jackett parat til at prøve en anden nøgle? Svaret får vi i eftermiddag.
I sidste sæson var den tilsvarende kamp en af dem som endte med ikke at finde sted grundet afbrydelsen af sæsonen. Det omvendte møde på Fratton Park endte 2-2 efter at The Brewers ellers havde bragt sig på 2-0 i løbet af kampens første seks minutter. Mål af Curtis og Pitman reddede i sidste ende det ene point for os. Dermed skal vi tilbage til april 2019 for at finde den seneste kamp mellem de to hold på Pirelli Stadium, og den vandt vi med 2-1. Målene den dag blev sat ind af Ben Close og Matt Clarke.
Marcus Harness og anfører Tom Naylor har begge en fortid hos lørdagens værter.
Brewers facts
Klubben blev stiftet så sent som i 1950. Forinden var forgængere som Burton Swifts og Burton Wanderers efter forskellige vanskeligheder blevet tvunget til at fusionere som Burton United, men også denne overbygning fik relativ kort levetid. Albion måtte da også vente hele 59 år inden klubben i 2009 endelig opnåede status som divisionsklub. Efter seks sæsoner i League Two tog klubben i 2015 springet videre op i League One, men her stoppede opturen ikke. Stik imod alle chancer og forventninger strøg The Brewers lige igennem rækken og op i The Championship, hvor den lille klub pludselig skulle spille ligakampe mod store naboer som Derby County og Nottingham Forest. Det blev til to sæsoner i landets næstbedste række inden at overmagten blev for stor og klubben måtte rykke ned i League One, hvor den nu befinder sig.
Burtons sæsonoptakt og -start
Her kort inde i sæsonen står lørdagens værter med rækkens mest gavmilde defensiv med syv mål gået ind i sæsonens tre første kampe. Det er især den seneste af slagsen – et 2-4 nederlag hos Swindon – der har givet ridser i lakken. Forud for sæsonen spillede holdet tre testkampe: 1-0 mod Stoke City, 2-3 mod Coventry City og 1-1 mod Walsall. Holdet er generelt tippet til at få en potentielt svær sæson, og det skyldes især afgangen af midtbanemotoren Scott Fraser, der er taget til MK Dons. Fraser var i sidste sæson involveret i 23 Brewers-scoringer, så det er nogle store sko at fylde. Noget lige så væsentligt er managerskiftet efter at Nigel Clough valgte at sige op. Man starter ganske vist ikke helt fra nul da efterfølgeren Jake Buxton er en intern løsning, som dermed kender klubben ud og ind. The Brewers har faktisk også gode erfaringer med at overlade ansvaret til relative nybegyndere i branchen så som Gary Rowett og Jimmi Floyd Hasselbaink, Ja også Clough Jr. startede managerkarrieren i den lille klub i Staffordshire tilbage i 1998. Alligevel må Buxton betegnes som lidt af en gambling, og dét på et tidspunkt, hvor klubben i tillæg ser svækket ud på spillerfronten. Især midtbanen ser som nævnt tynd ud efter Frasers afgang mens også fløjen Oliver Sarkic vil blive savnet. Han tog til Blackpool. Et andet område der til kampen ligner et svagt punkt er den centrale defensiv om end det skyldes skader.
Buxton har i kampene valgt at stille i en 4-3-3 formation. Senest hos Swindon var det med Kane Hemmings som angriberen liggende foran mål, med Lukas Akins liggende ude på venstre fløj og Steven Lawless på den højre. I realiteten er opstillingen ikke så langt fra Jacketts 4-2-3-1 men Hemmings er meget mere i spil end Marquis, og Burton har da også nettet fem mål mod vores det ene.
Profiler hos hjemmeholdet
Australske Ryan Edwards styrer meget af Burtons spil på midten, og har ofte en fod med i scoringer. I sidste sæson blev det til 7 mål og 4 oplæg.
Lucas Akins har efterhånden været i klubben i seks år. I sidste sæson blev det til ti scoringer og fem assists, og fløjspilleren er igen en af holdets offensivt bedste kort.
Skaderne hos defensiven betyder at det bliver John-Joe O’Toole der skal binde defensiven sammen, Med sine efterhånden 32 år er han ikke den hurtigste længere men hans erfaring og lederegenskaber gør ham til en nøglefigur mod os. Toole er i øvrigt rykket derned fra midtbanen, hvorfra han tidligere har været en ganske målfarlig spiller for bl.a. Northampton Town. For Burton har han grundet sin nye og mere defensiv rolle ikke nettet endnu.
Burton manager Jake Buxton
Som allerede nævnt så er dette den tidligere forsvarspillers første job som manager. Spillerkarrieren blev indledt hos Mansfield Town, hvorefter stationerne hed Burton Albion, Derby County – karrierens højdepunkt – og via Wigan Athletic tilbage til Burton Albion igen. Buxton står stadig registreret som spiller i truppen.
Sidste nyt fra The Brewers
John-Joe O’Toole og Kieran O’Hara står begge til rådighed igen efter endt karantæne. Charles Vernam er blevet sin skade kvit og er ligeledes tilbage i truppen. Til gengæld er der tvivl om Neal Eardleys deltagelse da han stadig kæmper for at blive fit efter sin skade. Michael Bostwick og Reece Hutchinson er begge definitivt ude.
Ifølge manager Jake Buxton har det komprimerede startprogram tæret på nogle spillere, og det er ikke utænkeligt at en håndfuld, bl.a, Stephen Quinn, bliver sparet grundet træthed.
Situationen hos os
Alex Bass er klar efter den ankelskade som han pådrog sig mod Stevenage. Dermed har Kenny Jackett en fuld trup til at vælge fra.
Kenny Jacketts tanker om kampen
“We’re obviously desperate to be playing again – it’s been a long week after that defeat against Wigan. It would have been great if there had been another Tuesday game and then we could just get on with it. But we’ve been constructive in what we’re doing and we want to get that first league win after some frustrating results. We’re not too far away and there have been spells in every match when we’ve been on top, but haven’t been able to crack a 90 minute performance yet.”
“It’s true that we haven’t been at our best so far and really want to be putting on a top display from start to finish. I think I’ve got a talented squad and finding the correct balance, getting the combinations right and building up their confidence is what we’ve been talking about. The games are now going to start coming thick and fast. It’s something we have to be ready for and we’re looking forward to it. There is still a lot of the season ahead, but of course we’re disappointed with results and are confident we can turn it around. We’ve shown before that we can win – consistently and not just on individual days – and have to get to that stage quickly.”
Et par ord fra Burtons manager Jake Buxton
“They have not had a great start. They have changed formation a couple of times watching over the clips. But Kenny Jackett sides have always been hard to beat and I expect he will get a reaction out of his players and it will be a tough game.”
“They have some good players, as do the majority of teams in League One. We look at where we can hurt the opposition and we will make our lads aware of what problems they might cause us – including early balls into the box and one on ones down the flanks. They have quite a few threats, but they will be thinking the same about us.”
Interview med Jackett før kampen