2025-26: Optakt Portsmouth – Oxford United

Sæsonens vigtigste kamp?

Det ene point hos Norwich viste sig heldigvis at være nok til at beholde den livsvigtige 21. plads i The Championship. Skal vi også ligge over stregen efter 46. og sidste spillerunde kræver det til gengæld, at vi starter med igen at hente stabilt med points på eget græs, og vinde hjemmekampe igen. Her er situationen jo desværre den, at vi har tabt de seneste fire af slagsen, så den trend må og skal vendes mod især mod en direkte konkurrent som Oxford United. Sandsynligvis afhænger sæsonen af netop dette da et nederlag vil betyde at dagens gæster suser forbi os i tabellen. I det hele taget ligner det, at en evt. taber får rigtig svært ved at blive oppe. Oxford fordi at de vil få længere op til stregen med en kamp mindre at spille. Pompey fordi at vi så igen smidt points i en af de få ”lette” kampe vi har tilbage af kampprogrammet. Så der står uendeligt meget på spil i dag.

Den omvendte kamp, i det som var sæsonåbneren, endte med en 1-0 sejr til os. Det enlige mål blev sat ind af Adrian Segecic. Den tilsvarende kamp i sidste sæson endte 1-1 med Mark O’Mahoney som vores målscorer. I det hele taget har vi et ganske godt tag på Oxford på Fratton Park, hvor vi er uden nederlag i de seneste ni kampe, om end fem af dem endte under vinder. Alle fem i øvrigt med slutresultatet 1-1. Det vil være skidt for os med en gentagelse i dag.

Oxford United – baggrund og historie

Klubben blev grundlagt i 1893 som Headington United. Navnet refererer til, hvad der dengang var en landsby et par mil øst for Oxford. I dag er de to byer vokset sammen. Først så relativt sent som i 1960 fik klubben sit nuværende navn, og to år senere blev den optaget i divisionssystemet (dengang blev man decideret valgt ind på bekostning af en anden klub). To oprykninger i træk i midten af 1980’erne bragte Oxford United op i den bedste række. Her blev de i tre sæsoner, med to 18. pladser som de bedste placeringer, inden nedrykningen fulgte i 1988. Klubben har ikke siden været at finde i den bedste engelske række. Inden det nåede så vidt vandt klubben dog ligacuppen i 1986 da den besejrede QPR med 3-0 i finalen. En tur ud i Europa blev det til gengæld ikke til, da de engelske klubber på det tidspunkt var idømt en karantæne på fem år grundet vedvarende tilskueroptøjer når de engelske klubber spillede på det europæiske kontinent, kulminerende med katastrofen på Heysel i 1985. Mellem 2006 og 2010 stod den på non-league bold for klubben efter nedrykning fra League 2. Oxford United kom som bekendt op i The Championship sammen med os i 2023-24 sæsonen.

Gæsternes form og situation lige nu

De nøgne tal for de seneste seks kampe hedder 3-2-1, hvilket placerer Oxford på en syvendeplads i formtabellen (vi er nummer treogtyve), hvilket ser hæderligt ud men også snyder lidt da gæsterne ikke har vundet i tre kampe nu – men vandt altså de tre foregående. Samlet set hedder stats på fremmed græs 4-5-11, og Oxford er et af de få hold, der har gjort det dårligere end os på udebane. Overordnet set har Oxford gjort det fint siden manager skiftet fra Rowett til Bloomfield. Dog lider holdet af lidt den samme manko som os, nemlig at de ikke er kliniske nok foran mål. En lille forskel er der så alligevel, nemlig at dagens gæster ofte kommer på tavlen, men ikke får scoret mål nummer to. Det så man bl.a. senest i hjemmekampen mod Hull City, der sluttede 1-1 trods flere store muligheder til Oxford.

Det sidste nye fra udeholdet

Ifølge de seneste meldinger må Oxford undvære duoen Brian De Keersmaecker og Tyler Goodrham. Jack Currie vurderes som værende tvivlsom til bundopgøret.

Profiler hos The U’s

Cameron Brannagan er noteret for seks mål og to assists, og er også holdets sædvanlige straffesparksskytte. Topscorer er til gengæld den fra Tottenham udlånte angriber Will Lankshear med otte mål. En spiller som nærmest konstant leverer på et højt niveau er den polske centreback Michal Helik. En anden spiller, der ikke er til at tænke ud af startelleveren er unge Stanley Mills, der i tillæg er noteret for tre mål og tre oplæg til mål i sæsonen.

Oxford manager Matt Bloomfield

Oxford er Bloomfields fjerde station i trænerkarrieren, der startede i League Two hos Colchester United i 2022. Her var han dog kun i knap fem måneder inden at han blev headhuntet af Wycombe Wanderers, hvor han nåede at være i næsten et år inden Luton lokkede ham til The Championship. Trods en stigende formkurve under Bloomfield med bl.a. seks sejre i de sidste 12 kampe endte det med nedrykning hos The Hatters. Her fik han så karrierens første fyreseddel i oktober sidste år grundet dårlige resultater med Luton beliggende på en 11. plads i League One trods gode indkøb og paraplypenge fra Premier League. Hos Oxford afløste han Garr Rowett den 9. januar i år, og har indtil videre opnået stats pålydende 4-6-6 for 16 kampe, hvilket altså pt. placerer dem under stregen inden kampen mod os.

De andre kampe i bunden

Det ligner en potentielt afgørende runde i bunden af The Championship da de nederste seks hold møder hinanden i dag. Vores eget opgør på Fratton Park er det eneste der fløjtes i gang 13.30, så når de andre klubber går på banen kender de dermed resultatet af den kamp. Der venter sandsynligvis tre points på et sølvfad for Leicester City når de gæster Hillsborough og Sheffield Wednesday. Til gengæld kommer enten Blackburn eller WBA, eller begge to, til at smide points da de mødes på Ewood Park i en tilsvarende nedrykningsduel som vores. Forskellen er at hjemmeholdet med en sejr på det nærmeste kan melde sig ud af den, men spørgsmålet er, hvilket resultat der reelt vil passe os bedst?

Hvordan ser det ud hos os?

Zak Swanson måtte for en sikkerheds skyld sidde over mod Norwich grundet lidt knæproblemer, og det forlyder at klubben heller ikke vil risikere ham i denne kamp. Af samme grund startede Conor Shaughnessy ikke kampen, om end han kom på banen efter pausen. Hvorvidt det betyder en startplads mod Oxford må vi se.

Definitivt ude er Ebou Adams, Aji Alese, Florian Bianchini, Josh Knight, Márk Kosznovszky, Josh Murphy, Franco Umeh og Thomas Waddingham

John Mousinhos tanker om kampen

“It’s a massive game and there’s everything to play for – right now it feels like the biggest one since I’ve been at the club. Whatever happens on Monday, we’ve still got six matches to play afterwards and Oxford will have five remaining. It’s going to be a real challenge for either side to remain in the Championship, regardless of the result, and that’s the same for others down at the bottom. But the only thing we have to focus on right now is trying to win this next fixture and we’ll be doing what we can to do just that. We’re at home and there’s going to be an expectation – from me, the lads and all the fans – that we’ll have a lot of energy, intensity and aggression right from the start. Obviously we’d rather not be where we are in the table right now, but we have to approach the game with as much positivity as possible.”

“The team at Carrow Rad was selected solely with that match in mind, with the exception of Conor Shaughnessy, who can’t play twice in the space of a few days right now. That was exactly the same with the substitutions, which were about how we could get back into the game, rather than anything physical. Oxford are dealing with the same issues and also had some lads away on international duty, so we just have to cope with it.”