Portsmouth promotion party.
Findes der noget bedre, end på hjemmebane at afgøre det hele, rykke op og vinde den liga man spiller i, nej vel.
Så tirsdag aften er der lagt op til promotion party hjemme på Fratton Park, hvor Barnslev kommer på besøg.
Det eneste der kan udskyde festen er, hvis Pompey taber og Bolton vinder deres hjemmekamp, men hvorfor skulle Pompey dog tabe, og et point er nok.
I bund og grund er denne kamp kun med et eneste fokus, nemlig at sikre det ene point, der gør Pompey rykker op.
Barnsley
De er udover Pompey, måske det mest sjove hold at se, for de er det hold der har lavet mål i flest kampe, blot 9% af deres kampe har de ikke scoret i, her ligger Pompey faktisk på 19%. Barnsley mangler blot 1 point, så er de sikre på play off, men deres form har ikke været god, blot 8 i de sidste 8 kampe.
Manager
Det er den tidligere forsvarsspiller Neill Collins der er manager, det er den nu 40 årige managers andet job. Første var tre sæsoner i MLS hos Tampa Bay, det med ganske god succes og et pointsnit på 1,84 over tre sæsoner.
Hos Barnsley ligger han på 1,72
Den omvendte kamp hos Barnsley, den vandt vi med 3-2
Profiler
Devante Cole er 28 år, og søn af legendariske Andy Cole, der fik nogle få kampe for Pompey i slutningen af hans karriere. i 45 kampe kampe denne sæson er det blevet til 17 mål!
Herbie Kane er den defensive midtbanespiller og med 8 mål og 5 assister så har han vist sit værd!
Centerbacken Jaime McCart er blot 178 cm, men en meget forudseende spiller der har været en af Barnsley bedste
Pompey
Ja i weekenden kunne det være blevet til oprykning, men et enkelt mål manglede da holdet spillede ude. Nu kan det hele afgøres tirsdag aften på Fratton Park, og mon ikke alle spillere der er i truppen er så klar til at bakke op på et udsolgt Fratton Park, så klubben rykker op.
Dermed følger herrerne i kvindernes fodspor, da de i weekenden rykkede op til næstebedste række.
Så skide være med hvem der er skadet, alle mand bakker hinanden op, nu skal oprykningen og titlen sikres.
En mand må være sikker på holdkortet, Conor Ogilvie, når han spiller, så taber Pompey ikke, sidst det skete var i marts sidste år!
Tirsdag aften er der promotion party i Portsmouth og onsdag er der nok en del tømmermænd og en del der møder ind med smil på læben og lidt ondt i hovedet på de mange arbejdspladser.
Play up Pompey