2022-23: Optakt Fleetwood Town – Portsmouth

Kan vi bygge videre på lørdagens sejr?


Det er en lettelse ikke længere at skulle henvise til en gradvist længere negativ stime. Den er som bekendt fortid nu, men hvor stort et løft har det givet spillerne? Svaret får vi i aften når vi betræder græsset på Highbury – stadion i den forholdsvis lille havneby Fleetwood lidt nord for Blackpool.

Begge de to nye ansigter Matt Macey og Ryley Towler var med fra start i lørdags mod Exeter, og mon ikke også at de er det igen i aften? Ingen af de to spillede sig af holdet men leverede gode præstationer.

Når Pompey møder Fleetwood plejer vores medlem Mange Nilsson gerne at være på plads, og det er han naturligvis også denne gang. Vi håber på at han får en dejlig aften og kan overvære endnu en sejr under John Mousinho.

Den omvendte kamp på Fratton Park endte 1-1. Josh Koroma stod for vores enlige mål den dag.

 

Fleetwood Town – baggrund og historie

Klubben er på sin vis lidt af et særtilfælde i engelsk fodbold da den blev grundlagt i både 1908, 1928, 1977 og 1998. Dermed er lørdagens modstander den fjerde inkarnation af byens fodboldklub, og ikke overraskende har det i alle tilfælde været økonomiske problemer, som igen og igen har ført til klubbens kollaps. Undervejs har den blandt andet heddet Fleetwood Windsor Villa – et navn som den havde i hele 48 år, fra 1928 til 1976. Livet som professional klub er til gengæld noget forholdsvist nyt, da den frem til 2012 var amatørklub inden oprykningen til League Two, og dermed det engelske divisionssystem. Springet videre op i League One tog den bare to år efter, og indtil videre har forrige sæsons 6. plads været klubbens højdepunkt i denne gyldne periode.

 

Fleetwoods sæson indtil nu.

Efter sidste sæsons 20. plads, hvor klubben kun blev oppe fordi at Gillingham i sidste spillerunde ikke formåede at få bare ét point mod Rotherham blev der i sommers ryddet kraftig ud i truppen, og flere nye ansigter kom til. De har sammen med den nye head coach Scott Brown ændret dynamikken fuldstændigt, og der blæser nu friske vinde og positivisme over Highbury. Bare to af elleve kampe er tabt, og især defensivt står man ganske solidt modsat i sidste sæson, hvor man endte med at lukke i alt 82 mål ind. Det ser helt anderledes ud nu hvor holdet kun har lukket 28 mål ind i 26 kampe. Den stabilitet plejer gerne at borge for godt med points på kontoen, og Fleetwood Town har da indtil nu heller ikke for alvor været indblandet i nedrykningskampen om end der i skrivende stund kun er fem points ned den frygtede streg. Det skyldes især en nylig formnedgang – fire ud af de seneste seks kampe er tabt – og problemer med at hente sejre på hjemmebanen. Dem har der kun været to af: 2-1 mod Plymouth i starten af august og 3-0 mod Accrington i slutningen af oktober. Siden da har The Fishermen faktisk kun spillet tre kampe hjemme på Highbury, og de er alle blevet tabt med cifrene 1-2 mod hhv. Bolton, Sheffield Wednesday og senest Oxford United.

Hjemmeholdet er stadig med i FA Cuppen, hvor de på lørdag møder Sheffield Wednesday.

 

Det sidste nye fra værterne

Der er nul meldinger om karantæner eller skader fra Fleetwood-lejren.

 

Profiler hos hjemmeholdet

Fleetwood Town er i denne sæson først og fremmest en velfungerende enhed, og meget få spillere skiller sig ud. Flere af de nye ansigter har dog haft stor betydning, og her kan især nævnes venstre backen Shaun Rooney (fire mål og tre assists), der er kommet til fra St. Johnstone, og keeper Jay Lynch som blev hentet hos Rochdale. Af de ”gamle” spillere bør nævnes centre backen og frisparksskytten Danny Andrew samt anfører Josh Vela. Holdets topscorer er Carlos Mendes med fem mål. Han har ganske vist også lagt op til to styks men antallet understreger lidt holdets problemer med at få bolden i nettet.

 

The Cod head coach Scott Brown

Jobbet hos Fleetwood er Browns første af slagsen. Han indstillede kun karrieren som spiller så sent som i maj i år, men har ikke desto mindre et lille års erfaring som assisterende manager hos Aberdeen under Stephen Glass i bagagen.

Som spiller var Brown en dynamisk og til tider aggressiv midtbanespiller, der som oftest var at finde overalt på banen. Hans stålsathed og vilje er nok det som mest af alt reflekteres i Fleetwoods trup og sæson indtil nu. Det er især på grund af Brown at de er blevet svære at slå.

 

Hvordan ser det ud hos os?

Vi må undvære de samme fem spillere som mod Exeter i lørdags, nemlig Tom Lowery, Jayden Reid, Jay Mingi, Clark Robertson og Joe Rafferty.

 

John Mousinhos tanker om kampen

“It’s still early days and we have to make sure we don’t get too carried away after what happened on Saturday. But I know that we’ve got hungry players who are desperate to improve and win. You could see the passion after the goals against Exeter. I know that the lads aren’t happy with recent performances and the league position, so it was nice to build a bit of confidence. Now we face a really good Fleetwood side and Oxford played them just 10 days ago, so I’ve got a bit of knowledge there that should help. Scott Brown has them playing well and you know it’s always a tough place to visit, so we’ll be well prepared and make sure we give ourselves the best chance. To go from where they’ve come from and achieve so much success in the Football League is brilliant. Manager and players have gone on to bigger and better things, but they’ve always managed to replace them. We’ll certainly show them the respect that they deserve, but we’ll also be looking to play our own game.”

 

John Mousinho.