Tirsdagens skuffelse skal vaskes væk.
Trods den gode sæsonstart har spillerne noget at bevise efter midtugens nederlag i Carabao Cuppen mod Newport County, og det får de rig lejlighed til når vi lørdag eftermiddag møder Port Vale i Burslem, der er en del af byområdet omkring Stoke-on-Trent. Efter fem kampe er vi en af de tre klubber i League One der stadig er uden nederlag, og den statistik skulle vi gerne udbygge lidt endnu selv om kampen på ingen måde bliver let. Omvendt så har vi i de seneste tre kampe i snit scoret tre mål, så det må være en offensiv fyldt med selvtillid, der går på banen på Vale Park.
Vi har stadig en lille håndfuld spillere på sidelinjen med skader af forskellig karakter, men generelt kan Danny Cowley stille med noget nær stærkeste opstilling, og under alle omstændigheder kan vi forvente et par udskiftninger i startelleveren fra tirsdag aften i Wales. Her var der et par spillere, der ikke just anbefalede sig selv.
De to klubber har ikke mødt hinanden i 22 år. Således går det seneste indbyrdes opgør helt tilbage til den 1. april 2000, hvor vi led et nederlag på 0-2 på Vale Park. Hjemmeholdet endte dog sæsonen med at rykke ned i den tredjebedste række mens vi sluttede på en 18. plads i den daværende 1. division.
Kampen giver mulighed for gensyn med Ellis Harrison, der i sommers kom til Port Vale fra Fleetwood Town. Den 28-årige angriber nåede at spille 64 kampe for os mellem 2019 og 2021, og kom på måltavlen ni gange – en desværre ikke specielt imponerende statistik.
Der vil være mindst 1.600 medrejsende Pompey-supportere på plads i Staffordshire lørdag eftermiddag.
Port Vale – lidt baggrundshistorie
Klubben blev stiftet i 1876 i Port Vale House, hvoraf man også mener at den navn stammer fra. Til gengæld er det ikke et decideret geografisk navn, og klubben er dermed en af de få i England som ikke har navn efter det område eller den by, hvor den kommer fra. I 1892 blev den fuldtidsprofessionel og medlem af The Football League, hvilket den har været lige siden. Bortset fra en periode i 1990’erne i landet næstbedste række har Port Vale gennem tiden stort set altid været at finde på det 3. eller 4. højeste niveau. Klubben har altså aldrig været at finde i den bedste fodboldrække, lige som den aldrig har vundet et trofæ af de større. I de senere år har klubben desværre ofte været i økonomiske vanskeligheder om end det går noget bedre nu efter nye ejere er kommet til.
Den helt store lokalrival er naturligvis Stoke City, men der er traditionelt langt mellem møderne da de to klubber sjældent har spillet i samme række.
Lidt Valiants stats før kampen
Før kampen ligger hjemmeholdet placeret på en 10. plads i rækken med 7 points for fem kampe. Hjemme på Vale Park er holdet noteret for en sejr på 2-1 mod Fleetwood Town og en målløs kamp mod Bolton, der dog spillede med 10 mand hele anden halvleg af den kamp. I kampen mod Bolton, der er den seneste spillet på hjemmebanen, stillede manager Darrell Clarke i en 3-4-1-2 opstilling.
Det sidste nye fra værterne
Jamie Proctor og James Wilson meldes begge tvivlsomme da de stadig mangler lidt konditionsmæssigt efter deres respektive skader. Må begge sige fra bliver det lidt af et slag i ansigtet, for i sidste sæson scorede de to tilsammen 21 ligamål for The Valiants.
Profiler hos hjemmeholdet
Ellis Harrison har scoret i de to seneste kampe, og ligner pt. holdets farligste angriber.
Venstrebacken Connor Hall har ligeledes fået en god start på sæsonen med et enkelt mål og et oplæg til mål.
Bag de to faste angribere ligger Ben Garrity som en fremskudt offensiv midtbanespiller, der er ganske målfarlig. Et mål er det blevet til indtil nu, men i sidste sæson scorede han 12.
Vale manager Darrell Clarke
Port Vale er Clarkes tredje station i managerkarrieren efter først at have stået i spidsen for Bristol Rovers i fire år, samt halvandet år hos Walsall inden The Valiants lokkede ham til klubben i februar 2021. Clarke er kendt som en taktisk fleksibel manager, der sjældent lægger sig fast på et bestemt system, men varierer opstillingen efter hvilken modstander man møder, om end han som oftest stiller med to angribere i front. Dette har også været tilfældet hos Port Vale. Clarke har tre oprykninger på sit CV: To med Bristol Rovers og en enkelt – i sommers – med Port Vale.
Hvordan ser det ud hos os?
Louis Thompson er ude i længere tid med et brækket ben. Zak Swanson fik et slag på skinnebenet i tirsdagens pokal-exit i Wales og meldes tvivlsom. Denver Hume og Joe Morrell mangler begge cirka en uge mere på træningsbanen inden de igen står til rådighed. Også Jayden Reid må se på med en forstrækning. Colby Bishop skulle være klar igen efter en mindre skade.
Opgøret mod Port Vale kan blive Marlon Packs kamp nummer 500 i karrieren. Sean Raggett står foran sin kamp nummer 150 i Pompey-trøjen.
Danny Cowleys tanker om kampen
“Frustration is the right word for Tuesday night because we should really have been out of sight by half-time and were masters of our own downfall. But we made changes because we were respectful of the fact that Port Vale had a free week. We wanted to make sure we’re physically and mentally fresh enough.”
”We know that Ellis will be a challenge and has made a good start to his time there, scoring a couple of goals. He can be a real handful on his day – we saw that when he came back to Fratton Park with Fleetwood last season. But they’ve got a lot of good attacking options and are a real threat from wide areas, so it will be tough. Port Vale were promoted last season and will still carry momentum from that. They won’t struggle with the squad they have. We know we have to be at our best on what’s a really big pitch and that has played a part in our preparations.”
Et par ord fra Sean Raggett forud for kamp nummer 150 for Pompey
“A couple of people have mentioned it to me and I’m really proud to reach that milestone. This is a massive club and I didn’t get off to the best of starts when I arrived. It was tough, coming off the back of two bad injuries. I probably wasn’t really fit enough and I have to give credit to Kenny Jackett because he stuck with me. I managed to come back from that, but the aim has always been promotion and we’ve fallen just short of that. That was a big factor in me signing a new contract over the summer – I didn’t want to leave without achieving what I’d set out to do. The fans are great here and I’ve enjoyed every minute of being able to play regular football for Pompey.”
Video interview med vores manager