Sæsonens sværeste kamp allerede?
Wednesday vinder League One. Det var konklusionen fra denne skribent da den store sæsonoptakt blev lagt ud. Ergo må vores sæsondebut på Hillsborough være den sværest mulige opgave som vi kommer på i den nye sæson, eller? Flere ting taler for dette, både modstanderens kvalitet, men også at vi selv har flere nye ansigter – og heldigvis for det – som først skal spilles ind på holdet. Faktisk hele ni af slagsen. Dermed kan vi ikke forventes at ramme topniveauet allerede. Dog er det spørgsmålet om The Owls så kan det? Det er sjældent at nogen klubber er på 100 % i første kamp, så dette kan sagtens være et godt tidspunkt at møde et af de formodede tophold på.
Danny Cowley har inden for den seneste uges tid fået flere kort på hånden at spille med, og han har næppe lagt sig fast på sin optimale startellever endnu. Det kan betyde lidt rotation i truppen i de første kampe, men vigtigst af alt er, at vi pludselig har en offensiv, og endda en på papiret ganske potent en af slagsen. Det var ikke til at se i hvad der reelt var generalprøven mod Coventry, som til gengæld må betegnes som værende en klasse stærkere end det mandskab som vi skal møde denne eftermiddag, men alt andet lige må det være et spørgsmål om tid før det klikker. Måske allerede i dag?
Det seneste møde mellem de to klubber samme sted var som bekendt i sidste spillerunde af 2021-22 sæsonen. Her blev en 1-0 føring formøblet til et nederlag på 1-4, og dermed var det en dag direkte til glemmebogen. Vores målscorer var George Hirst, som nettede sit 13. og foreløbig sidste ligamål i Pompey-trøjen.
Kampen bliver et gensyn med Michael Smith, der lige er skiftet til Wednesday fra Rotherham på en fri transfer. Angriberen havde ikke den bedste tid hos os på sydkysten med sammenlagt 34 kampe og 7 mål i vores blå trøje mellem 2016 og 2017. Også George Byers har et fortid på Fratton Park. I 2021 nåede han 14 kampe for os på udlån fra Swansea City, uden dog at komme på tavlen.
Sheffield Wednesday – lidt baggrundshistorie
Klubben blev grundlagt helt tilbage i 1867, var med til at grundlægge The Football League, og vandt hurtigt de første titler. FA Cuppen blev vundet i 1896, og det første mesterskab i 1903. Det er sidenhen blevet til i alt 8 store titler, hvoraf halvdelen er mesterskaber. Klubbens storhedstid ligger primært i årene 1896 til 1935. Efterfølgende er det blot blevet til en ligacup i 1991, og siden nedrykningen fra Premier League i 2000 har Wednesday ikke været tilbage i landets bedste fodboldrække.
Klubben er baseret i Sheffield forstanden Owlerton – deraf øgenavnet The Owls – og har hjemme på Hillsborough Stadium, som desværre primært er kendt for katastrofen i 1989, som kostede 97 mennesker livet. Den helt store rival er som bekendt bysbørnene Sheffield United. Sammen udgør de to klubber The Steel Derby (Sheffield havde tidligere en betydelig stålindustri).
Det sidste nye fra værterne
De afsluttende træningskampe har ikke givet megen grobund for optimisme forud for sæsonen om end modstanderne også har været af relativt høj kaliber. De er alle blevet tabt mod Bournemouth, Rayo Vallecano og Wigan. Specielt sidstnævnte må have gjort lidt ondt med et nederlag på hele 1-4, især fordi at man rent spillemæssigt var godt med. Defensivt så det til gengæld rigtig skidt ud, og nogle af de mål som Wigan kom frem til så ret lette ud.
Der er ikke overraskende også sket en del udskiftning i truppen denne sommer. Ind er kommet den defensive midt Will Waulks fra Cardiff, angiberen Michael Smith og centrebacken Michael Ihiekwe fra Rotherham, keeper David Stockdale fra Wycombe og venstrebacken Reece James fra Blokpool, for nu at nævne de mest profilerede. Modsat har man sagt farvel til bl.a. Nathaniel Mendez-Laing, Chey Dunkley, Saido Berahino og Massimo Luongo.
På skadessiden har Callum Paterson fået et par skrub under ugens træning, og må muligvis springe over for en sikkerheds skyld. Resten af truppen meldes klar til kamp.
Ligesom det har været tilfældet med Fratton Park har også Hillsborough gennemgået en række moderniseringer siden sidste sæson, heriblandt nye lysmaster og et nyt græstæppe.
Profiler hos hjemmeholdet
Især tre spillere kan gøre skade på os, nemlig veteranen Lee Gregory, velkendte Michael Smith samt Barry Bannan. Generelt er truppen dog spækket med profiler med erfaring fra både Premier League og The Championship, og er spiller for spiller en af de mest værdifulde i ligaen.
Owls manager Darren Moore
Sheffield-klubben er Moores tredje station i managerkarrieren efter West Bromwich og Doncaster Rovers. Han blev fyret begge steder grundet manglende om dog ikke katastrofale resultater. Både hos Wednesday og de to andre klubber har Moore opnået win ratios på mellem 44 og 48 procent.
Som spiller (centreback) nåede han flest kampe for West Bromwich Albion, men mellem 1999 og 2001 blev det også til 59 kampe og 2 mål for Pompey.
Hvordan ser det ud hos os?
Både Jayden Reid og Joe Morrell er ude i længere tid, og står dermed heller ikke til rådighed i eftermiddag i Sheffield.
Danny Cowleys tanker om kampen
“We were able to make Fratton Park the fortress it should be – winning eight and drawing two of the last 10 games. But away from home we have to find a way to be more gritty and resilient, as well as finding more goals. We were drawing games that we should have won and losing games that we should have drawn, so there’s work for us to do. Sheffield Wednesday had the best home record in the division last season and have an incredible team with a lot of depth. But it’s a great challenge for us. Our goal is to win on Saturday, then wake up on Sunday and put all our focus into try to beat Lincoln the following week. If we do that, then we’ll wake up the next day and try to win against Cardiff, and we’ll keep working like that.”
“We’re in a better place than we were 12 months ago and I like the group that we have here now. There are a lot of good characters and I feel that spirit and togetherness will grow as the season unfolds and those relationships develop. We’ve been pleased with the recruitment we’ve done so far and it’s been nice to bring more young players into the building. There are also some leaders who have been brought in to help support them and also drive our standards. We’ve all had to be hands on and it’s been 24/7, but we’ve worked hard – and still have more to do – and now we’re just super excited for the season to start.”