Friske ideer savnes.
To kampe uden sejr blev til tre da Pompey måtte vende tomhændede hjem fra udekampen mod MK Dons. Et mål sat ind på straffespark kort før pausen samt en udvisning til Jack Whatmough afgjorde sagerne i Buckinghamshire, og resulterede i en hjemmesejr på 1-0. Dermed er vi i skrivende stund ude af play-off feltet, beliggende på en syvendeplads – dog med en kamp i baghånden på Oxford United, som nu indtager sjettepladsen.
Harvey White erstattede den skadede Ben Close som den eneste ændring i forhold til 0-0 kampen hos Crewe Alexandra tirsdag aften. På bænken blev der plads til den unge angriber Alfie Stanley, som dog måtte se på gennem samtlige 90 minutter.
Den officielle kamprapport
https://www.portsmouthfc.co.uk/news/2021/april/match-report-for-mk-dons-vs-portsmouth-on-17-apr-21/
Eftertanken
Ser man bort fra hjemmeholdets boldbesiddelse, der som altid lå over 60 procent, så kom vi frem til chancer nok til at tage noget med fra kampen. Så vidt så godt. Til gengæld er spillet især på midtbanen stadig for langsomt og idéfattigt. Flere oplagte muligheder for at fange MK Dons kontrastød løb ud i sandet fordi at den afgørende aflevering manglede. Det var tydeligt at vi manglede en kreatør på midten. Det kunne have været Ben Close, men han måtte melde fra med en skade, og sandt at sige er det heller ikke en rolle der er skræddersyet til ham. Faktum er, at vi ikke har en decideret midtbanestrateg i truppen, og selv om sådanne ikke hænger på træerne så er det noget som ledelsen seriøst bør have i overvejelserne i det kommende transfervindue. Skal holdet fungere under Cowley brødrenes filosofi med direkte og især hurtigt pasningsspil, ja så kræver det som minimum én spiller, der tænker tilsvarende hurtigt og kan se hullerne næsten før de opstår.
Resultatet sendte os som nævnt uden for play-off feltet, og det vil være synd at sige, at formen lige nu peger på, at vi ender i top seks. Skal minimumskravet til holdet indfris bliver den nye management duo nødt til at grave dybt i posen for at få vendt stimen inden den for alvor har sendt os væk fra de pladser som vi gerne vil indtage. Det betyder også, at tirsdagens møde med ligeledes formsvage Swindon Town, som har skiftet manager denne weekend, må og skal ende med tre points til Pompey, hvis vi stadig skal tro på oprykningsdrømmen.
Kommentarer fra head coach Danny Cowley
“It’s been an incredibly disappointing week for us – there’s no hiding away from that. We created enough chances in the first half to win the game and certainly the first goal was going to be important. But we have to be more ruthless and clinical. There’s definitely work for us to do in that area of the pitch. For the first time, there was a couple of things that I really didn’t like and I had to hold my tongue a bit in the dressing room. It’s important to take some time to reflect and watch the match back again before you give your opinion. I know it’s been a long, hard season and there aren’t many attacking changes we can make, but excuses don’t get you anywhere. There are some who need to be tougher and show more emotional control. When things go against you, you can either look in the mirror or out the window. Successful people will always do the first one and look at how they can improve, so that’s my message to the group.”
“The red card has compounded the defeat because Jack’s been in such good form and MK Dons are probably the worst team you want to go down to 10 men against. I’ve only seen the challenge live and although he did win the ball, he was off the floor and in this day and age, you can’t do that. t’s two sendings off in the seven games that I’ve been here, so discipline is something else we have to look at.”
League One, Stadium: MK, 17. April 2021
MK Dons – Portsmouth 1-0 (1-0)
41. minut: 1-0 Scott Fraser (straffespark)
Opstillingen (4-2-3-1): MacGillivray; Johnson, Whatmough, Raggett (Cannon ‘76), Daniels; Naylor (anfører), White (Byers ‘58); Harness, Williams (Nicolaisen ‘58), Curtis; Marquis
På bænken: Ward, Bolton, Downing, Stanley, Cannon, Byers og Nicolaisen
Advarsel: Daniels og Byers
Udvisning: Jack Whatmough
Tilskuere: Ingen
Interview med Danny Cowley efter kampen
Kampens højdepunkter