Udebanekomplekset kostede igen.

Heller ikke i den vigtige udekamp hos Peterborough kom vi på tavlen, eller gjorde meget væsen af os, og endte slutteligt med endnu et nederlag til en direkte konkurrent i oprykningskampen. Det efterlader os på en sjetteplads i League One, og altså trods alt i play-off zonen. Vi har stadig en kamp i baghånden i forhold til en håndfuld af klubberne foran os, og den spilles tirsdag aften, hvor vi tager imod Fleetwood Town på Fratton Park.

Manager Kenny Jackett havde i fraværet af Christian Burgess valgt Jack Whatmough som den direkte erstatning i midterforsvaret, hvilket var hans første kamp fra start i denne sæson. Whatmough var en af i alt tre ændringer siden ligakampen mod Rochdale. De to andre var Steve Sedon og Ben Close, på bekostning af henholdsvis Lee Brown og Andy Cannon.

For værterne spillede Nathan Thompson som ventet fra start om end ex-Pompey spilleren kun fik kampens første 45 minutter på banen. Dan Butler, som er et tidligere produkt af vores akademi, spillede hele kampen og kom også på tavlen mod os.

Kampen

Når man taber med 0-2 og bedste spiller er egen målmand, ja så ved man godt, at det har været en skidt dag på kontoret. Og det var også Peterborough her, der og allevegne stort set fra kampens start. Alligevel blev det kun ved halve chancer i de første 25 minutter. Herefter kom opgøret så endelig i gang og topscorer Toney sendte holdkammeraten Szmodics alene mod Pompeys mål, men Bass vandt duellen og vi slap med skrækken. Kort efter brugte Marquis sin nærkampstyrke til at komme forbi hjemmeholdets defensiv, og fik da også afsluttet mod mål, men vinklen blev for spids og Posh-keeper Pym kunne parere skuddet. Minuttet efter gik det så galt i den anden ende. Hjemmeholdet fik sendt bolden ind foran vores mål, og efter lidt klumpspil fik Dan Butler sendt bolden i nettet til 1-0 for Peterborough. Det kunne sågar være blevet værre, hvis ikke at Bass igen havde været på pletten og reddet da Toney pludselig var fri foran mål. Her kiksede kommunikationen i vores defensiv fuldstændig. Det blev endda til endnu en stor chance til hjemmeholdet før pausen, men igen var Bass en sikker skanse.

Fra anden halvlegs start var en ikke overraskende noget rustne Whatmough blevet erstattet af McCrorie, og Bolton rykkede ind i centerforsvaret som makker til Raggett. Peterbororugh lavede en tilsvarende udskiftning i de bagerste rækker. Spillet var mere sporadisk nu men det lykkedes os at komme frem til en pæn chance da et frispark fra Seddon ramte muren og den løse bold faldt til Williams. Desværre sendte fløjen bolden et stykke over mål. Generelt havde vi dog svært ved at finde vej gennem hjemmeholdets defensiv, og The Posh virkede langt farligere på deres kontrastød når vi pressede på for at komme tilbage i kampen. Det var også tilfældet da Bass på ny måtte forhindre en scoring da Szmodics slap fri. Fire minutter før tid måtte han til gengæld give fortabt igen da Toney efter endnu et kontrastød fik chance lidt inde i feltet og gjorde det til slutresultatet 2-0.

Eftertanken

Efter 0-1 nederlag hos både Coventry og Fleetwood måtte vi altså for tredje udekamp på stribe gå fra banen uden points og mål. Det giver fornyet anledning til tvivl om, hvorvidt vi reelt er gode nok til at måle os med de andre klubber i toppen af League One. Nu skal fanden naturligvis ikke males på væggen med ti kampe igen og en placering tre points fra andenpladsen, men tendensen er til at få øje på, og den har været der gennem hele sæsonen. Vi skaber alt for ofte ikke nok på fremmed græs til at udgøre en trussel i disse kampe, og i ingen af de tre kan vi påberåbe os manglende skarphed, held eller marginaler. Vi taber fordi at vi er det næstbedste hold på banen. Med tanke på, at der stadig venter svære kampe hos Rotherham og Ipswich er det lettere bekymrende, og hvis det i sidste ende kun skulle række til en play-off plads – hvilket selv det ikke er nogen garanti for – ja så tegner det ikke lyst for disse knald-eller-fald kampe.

Spørgsmålet trænger sig uvilkårligt på, hvorfor det går galt i de direkte dueller? Er vi bare ikke gode nok offensivt, eller fejler taktikken? Objektivt betragtet råder vi kun over to virkelig målfarlige spillere: Curtis og Marquis. Tre hvis vi tæller den vragede Pitman med. Samlet har de to scoret 19 mål. Til sammenligning har Peterboroughs duo Toney og Eisa scoret det dobbelte, nemlig 38. Det er selvfølgelig også rækkens målfarligste af slagsen, men yderligere sammenligning viser det lidt samme billede. Oxfords James Henry og Matt Taylor har scoret 25 mål tilsammen, Rotherhams Freddie Ladapo og Matt Crooks ligeledes 25, Sunderland-duoen Gooch og Maguire er oppe på 21, Fleetwoods Madden og Evans 23. Kun Coventrys to frontløbere ligger på samme antal som os, altså 19. I de fleste af disse sammenligninger er der tale om to deciderede angribere, men hos os har jeg snydt og brugt fløjen Curtis som den ene af vores. Hedder sammenligningsgrundlaget Marquis og Harrison ligger vores total på bare 13 scoringer. Den lader vi lige stå lidt. Herefter melder tanken sig hurtigt: er Kenny Jackett simpelthen for forsigtig? Giver systemet den fornødne frihed til angriberne? Eller er der tale om et mentalt problem når vore spillere betræder andre græstæpper end Fratton Parks? Uanset hvad så kan det blive af afgørende betydning at få det løst snarest muligt, for vi kan ikke være sikre på fuld gevinst på hjemmebane hver gang.

Et hurtigt liga-overblik

Med en sejr på 1-0 hos Ipswich Town konsoliderede Coventry City førstepladsen da de nærmeste forfølgere Rotherham United samtidig tabte med 1-3 hos Rochdale. Ny treer i rækken er Oxford United efter en 3-2 sejr hos Shrewsbury Town. Sunderland smed to points ved kun at få 2-2 hjemme mod Gillingham mens også Fleetwood måtte nøjes med et point i et målløst lokalopgør mod Blackpool. Wycombe spillede ikke da de efter det oprindelige kampprogram skulle have mødt Bury.

Kommentarer fra manager Kenny Jackett

“They edged both halves and while we had a lot of pressure in the second half, we didn’t do enough going forward. We all know about their attacking threats and Toney looked a very good centre-forward, scoring a crucial second goal. That took the game away from us, but the real disappointment for me was that we never really got going in an attacking sense. We couldn’t find those shots or do enough to work their keeper – they were able to look after us defensively and really limit us. Our combination play wasn’t quite right and we weren’t able to get quality balls into the box to hurt the opposition.”

“You don’t want those bookings because – as you’ve seen with Christian Burgess – they can tot up. But the players were frustrated with the officials and I have some sympathy with them, although I don’t like blaming referees. And credit to Peterborough because they worked our keeper more than we worked their one and that’s got them the win.”

League One, Weston Homes Stadium, 20. februar 2020

Peterborough United – Portsmouth 2-0 (1-0)

32. minut: 1-0 Dan Butler

86. minut: 2-0 Ivan Toney

Opstillingen (4-1-4-1): Bass; Bolton, Whatmough (McCrorie ’46), Raggett, Seddon; Naylor (anfører); Williams, McGeehan (Hawkins ’69), Close (Cannon ’55), Curtis; Marquis (Harrison’ 63)

På bænken: MacGillivray, Whatmough, Harness, McCrorie, Harrison, Evans og Brown

Advarsler: Whatmough, Cannon, Naylor, Raggett, Marquis og Curtis

Tilskuere: 9.414 (heraf 2.197 medrejsende Pompey supportere)

Post-match interwiew med Kenny Jackett

Kampens højdepunkter: