2019-20: Optakt Portsmouth – MK Dons

Der er ikke råd til fejltrin igen.

Med endnu et nederlag på udebane er det igen op til os nu at gøre tingene godt igen mod MK Dons i aften på Fratton Park, hvor vi som bekendt stadig venter på sæsonens første tab. Det er samtidig den første af tre kampe på seks dage, da vi efterfølgende møder Rochdale fredag og Arsenal i FA Cuppen næste mandag.

De to skuffelser hos Coventry og Fleetwood har samtidig sået fornyet tvivl om holdet, som igen virker til at have to ansigter alt afhængigt af om vi spiller ude eller hjemme. En jævnbyrdig liga har betydet, at det indtil videre ikke har kostet dyrt, men fortsætter vi i samme stil vil det være et spørgsmål om tid før top to og automatisk oprykning er væk igen, for lige nu virker i al fald en håndfuld af klubberne over os mere stabile end os. Ergo er det op til Jackett skyndsomt at få stoppet denne niveauforskel i holdets præstationer.

Vi skal tilbage til oktober 2017 for at finde det seneste møde mellem de to klubber på Fratton Park. Det endte dengang med en Pompey-sejr på 2-0. Begge scoringer blev sat ind af Oliver Hawkins.

MK Dons – et kort historisk oprids

Klubbens kontroversielle oprindelse er velkendt og skal ikke uddybes detaljeret her. Dens første sæson under det nuværende navn var i den tredjebedste række, hvor man kun blev oppe grundet en pointstraf til Wrexham. Sæsonen efter gik turen dog ned i League Two. Sidenhen har klubben gennemgået flere op- og nedrykninger, med en enkelt sæson i The Championship som det absolutte højdepunkt.

Gæsternes sæson indtil nu

Fra starten af sæsonen havde MK Dons det som oprykker svært i League One, og klubben lå i lang tid under nedrykningsstregen. Længerevarende skader til Rhys Healy, Alex Gilbey og Sam Nombe – spillere som man forventede ville score målene for holdet – gjorde samtidig ondt værre. Først med fyringen af den tidligere manager Paul Tisdale kom der mere stabilitet i pointhøsten, og under Russell Martin har klubben nu oparbejdet en buffer på 13 points til nedrykning. Da formen samtidig er god – man er ubesejrede i de seneste fem kampe – begynder det langsomt at se ud til, at MK Dons fornyr billetten til League One.

Trods den gode form er det især hjemme foran egne supportere at tirsdag aftens modstander har hentet points, hvilket vi selv fik at føle i det omvendte opgør, som vi tabte med 1-3 efter i perioder af kampen at være blevet udspillet af værterne. På fremmed græs er historien en noget anden, og MK Dons er pt. uden sejr på udebane siden september sidste år, hvor det blev til 3-0 hos Blackpool. Det er ikke overraskende klubbens eneste sejr i 15 forsøg.

Kigger vi på de seneste seks kampe hedder statistikken 3-2-1 med målcifrene 7-4. Det fortæller om et relativt stabilt mandskab som ikke lukker mange mål ind, men heller ikke scorer mange selv, og sådan har det været siden managerskiftet. De to kampe på udebane i denne periode endte begge 1-1 hos henholdsvis Lincoln City og Shrewsbury Town. Nederlaget kom hjemme mod Sunderland, der vandt med 1-0 på Stadium: mk.

Seneste nyt fra gæsterne

I januar hentede klubben midtbanespilleren Ben Gladwin på en fri transfer hos Blackburn Rovers. Samtidig hentede man keeper Andrew Fisher på lån fra Lancashire-klubben. Ligeledes på lån er kommet midtbanespilleren Louis Thompson og angriberen Carlton Morris, begge fra Norwich City. En håndfuld spillere forlod MK Dons i samme transfervindue.

Gæsterne har nul spillere ude med skader, hvilket betyder, at der også er mulighed for et gensyn med den tidligere Pompey-spiller Joe Mason, som dog bare fik et enkelt indhop i 2018 på udlån fra Wolves.

Profiler hos udeholdet

Holdets absolutte stjerne og bærende spiller lige nu er topscorer Rhys Healy, der har nettet hele fem mål i de seneste seks kampe, og ti i alt i denne sæson. Hans mål alene i denne periode har været syv points værd. Ligeledes er det ham som har scoret de seneste tre gange at klubben er kommet på måltavlen.

Carlton Morris, der som nævnt blev hentet på lån i januar, er noteret for fem mål og tre assists. Nogle af disse var dog for Rotherham United, hvor han var på lån i efterårssæsonen.

En af årsagerne til den stabile defensiv er ikke selve bagkæden men derimod Jordan Houghton, som ligger lige foran på midtbanen som en ekstra defensiv sikring, hvorfra han dirigerer både spillere foran og bag ham.

MK Dons manager Russell Martin

Den bare 34-årige Martin skiftede som spiller til MK Dons i januar sidste år som en ekstra forstærkning til det mandskab, som jagtede oprykning fra League Two. Den mission lykkedes, men da forgængeren i sædet Paul Tisdale i november 2019 blev fyret grundet dårlige resultater, valgte klubben at udpege Martin som hans afløser. Samtidig stoppede forsvarsspilleren karrieren som spiller. Kampen mod os vil blive nummer 21 i spidsen for klubben, og Martin har indtil videre en win ratio på 35 %.

Hvordan ser det ud hos os?

Der er gode chancer for at Andy Cannon inkluderes i truppen til tirsdag aften. Ellis Harrison bliver sandsynligvis også klar efter at han med kort varsel måtte trække sig fra kampen i lørdags mod Fleetwood Town, og det samme gælder Lee Brown som var syg den weekend. Dermed er Bryn Morris eneste spiller som definitivt ikke bliver klar om end vi jo nok heller ikke skal forvente at se Brett Pitman få sin kamp nummer 100 i den blå trøje.

Kenny Jacketts tanker om kampen

“Our players will be determined to bounce back because the games come thick and fast and we don’t have time to dwell on things. It’s a high standard at the top of the division and I think the Rotherham manager said that you have to win every week just to stand still. We want to keep doing well in our home games, but you also can’t lose ground in those away matches. There are some of our promotion rivals to play on the road and matches against lower placed sides here at Fratton Park. But you can’t always predict which ones are going to be harder and they’re all opportunities for us to collect points.”

“It’s a big seven days for us now and we should enjoy the challenge, while trying to make sure the performances and results are what we’re looking for.”

“They (MK Dons) are a good team and we had quite a lot of the game earlier in the season, but just didn’t get the details right. We’ll need to do that and make sure our approach is correct because there are a lot of close matches in this division and the top sides find a way to win them. There will certainly be respect for the opposition, but it’s more important to make sure we get our team right – on Tuesday and for the rest of the season.”

Interview med manager Kenny Jackett forud for kampen: