2019-20: Optakt Portsmouth – Scunthorpe (EFL Trophy kvartfinale)

One step beyond.


Jo det er et gammelt hit fra Madness, og det er lidt den situation som Pompey står i. For ingen tvivl om at fokus er på League One, hvor formen er stigende og holdet langt om længe er med hvor det er sjovt, nemlig omkring oprykningspladserne.

Udfordringen for Pompey er de mange kampe der er, for holdet er i 4.runde i FA Cuppen og i kvartfinalen i EFL Trophy.

Således er den kommende kamp for Pompey i EFL Trophy og den næste er FA cuppen mod Barnsley.

Begge kampe, hvor Pompey jo står med gode muligheder for at avancere.

Madness, ja det indtræder da fokus jo er på League One, så de to kommende kampe kan koste på skadesfronten som vil være muligt ødelæggende for oprykningsmulighederne.

For jo flere kampe og jo mindre tid til restitution, jo vanskeligere kan det blive!

Der er jo en klatskilling at tjene, men ikke meget, en sejr i EFL Trophy giver £20.000 og sejr i FA cup vil give £18.750.

Det er jo også en slags penge, og vindes kampen i aften mod Scunthorpe, så er Pompey en sejr fra en ny tur til Wembley!

Vinder Pompey over Barnsley, ja så er de i 5.runde af FA Cuppen, og kan trække en af de store hold og få en kassekamp.

Møder du et hold med 50.000 tilskuere, ja så deles indtægten med 45% til hver, det kan give £5-700.000 i indtægt.

Så det er scenariet for Pompey i denne uge.

 

Scunthorpe

Er sæsonen slut for dem, de ligger placeret som nummer 14 i League Two. De har 12 point op til play off og 8 point ned til nedrykning.

Så Scunthorpe, de ligger lidt i ingenmandsland, og derfor må det forventes at de kommer med alt hvad de har til denne kamp, da det ligesom er det de har at spille for i denne sæson!

Klubben er inde i en lidt dårlig stime, de seneste seks kampe har blot givet 4 point, hvilket er noget af en kontrast til stimen inden, hvor de i 12 kampe blot tabte en kamp!

Sidste sæson var de i League One, men rykkede ned som nummer 23.

Seneste kamp var denne

 

Chefen

Paul Hurst er manegeren. Han er 45 år og noget af en sjældenhed, da han i sin karriere var i kun en klub, nemlig Rotherham fra 1993-2008. Dog med et enkelt lån til Burton i 2008.

Som manager er han startede nedefra og har erfaring og succes i de lavere rækker. Den succes gjorde han fik jobbet i Ipswich, hvor han med en række unge spillere byggede på det han har stået for, og han peb ikke over manglende penge til at købe spillere for. Ipswich havde efter sigende det 6.laveste lønbudget den sæson. Paul Hurst blev fyret efter en sejr i 15 kampe for Ipswich!

At Paul Hurst er dygtig, kan ses på det han har præsteret som manager:

Grimsby Town

Shrewsbury Town

Individual

 

Profiler

Kevin van Veen er topscorer med 8 mål, den 28 årige hollænder har tidligere været i klubben med 94 kampe og 19 mål.

Abo Eisa, er kommet igennem non leauge, og den 24 årige spiller der primært har været brugt som kant, har lavet 5 mål og 2 assister i denne sæson.

Rory MacArdie er centerbacken der binder det hele sammen. Han er 32 år og har 7 landskampe for Nordirland og lige rundet 400 kampe!

 

Pompey

Ja det som er interessant er nok hvem Pompey stiller op med, for mon ikke manager Kenny Jackett blandet kortene en del til kampen.

På skadesfronten, ja her har Jack Whatmough siddet på bænken de seneste par kampe efter at have været ude i lang tid, det kunne være kampen han fik spilletid.

James Bolton og Ellis Harrison er begge småskadede men skulle kunne spille.

Ross McCrorie forventes at være klar til weekenden mens Bryn Morris stadig er ude i længere tid sammen med Lee Brown, som dog kunne forventes retur februar.