Hvor står vi egentlig?
Efter to sejre i træk blev den spirende optimisme igen sat lidt i bero da vi ikke formåede at nedbryde Gillinghams defensiv sidste lørdag. Dermed er vi stadig vidner til et noget skrantende Pompey-mandskab, især i forhold til den flyvende start for et år siden. Reelt er det et problem som stammer helt tilbage fra januar, for af de 31 kampe som vi har spillet i 2019 har vi vundet 12, spillet 11 uafgjort samt tabt 8. En positiv statistik ganske vist, men det er også tydeligt for enhver at det ikke er en form som rækker til oprykning. Efterhånden står det også klart, at dette – modsat de flotte sidste fem måneder af 2018 – er det reelle billede af, hvor holdet står lige nu. Årsagerne er mangfoldige.
En af de mest omdiskuterede er spillestilen, og mens det er sandt at den ikke altid er en fryd for øjet og specielt kreativ, så ligger der flere ting bag. En oplagt manko er at Kenny Jackett i hele sidste sæson, samt indeværende, ikke har fået angrebet til at fungere. Sidste sæsons flotte efterår blev især grundlagt af storspil fra de to fløje Lowe og Curtis, som begge til tider var ustoppelige. Kigger vi isoleret på angriberne så var det et langt mere nedslående syn. Brett Pitman nåede en total på elleve scoringer, hvilket målt på spilletid måske ikke var så ringe endda, mens Oliver Hawkins nåede syv. Det er altså bare atten mål som de to primære frontløbere stod for. I denne sæson har vi samlet set scoret 12 mål i ti kampe, og problemet med offensiven er i endnu højere grad fremtrædende – ikke mindst fordi at heller ikke Curtis på venstrefløjen har ramt formen. Defensivt har det til gengæld set meget bedre ud især i de seneste tre kampe, og elleve mål imod i tolv kampe er da heller ikke helt skidt. Dermed ligner nøglen til succes i denne sæson at få offensiven til at fungere, og det er manager Kenny Jacketts store opgave. Mens den skadede Hawkins må siges at være klart fjerdevalg blandt angriberne, har det omvendt været svært at se, hvem af de herrer Pitman, Marquis og Harrison der egentlig fungerer bedst sammen. Efter tolv kampe har de tre tilsammen scoret fire mål, og svaret blæser stadig i vinden. Med Pitman meldt tvivlsom til lørdagens kamp, er der denne gang udsigt til at det bliver duoen Marquis / Harrison der får chancen, hvilket mange supportere også har efterlyst på det seneste. Vi kan kun håbe på, at de to anbefaler sig selv når det går løs lørdag eftermiddag.
I sidste sæson mødte vi Wimbledon tre gange, og alle tre gange endte det med cifrene 2-1. De to ligakampe endte begge i vores favør og gav dermed seks points, mens The Wombles i starten af sæsonen vandt med de samme cifre i ligacuppens første runde. Også de to forrige møder på Kingsmeadow endte med Pompey-sejr.
AFC Wimbledon – lidt baggrund
Historien med at rive forgængeren Wimbledon FC op ved roden, omdøbe den og flytte klubben 80 kilometer nordvest for London er efterhånden velkendt og skal ikke gentages yderligere her. Tilbage stod en flok tilhængere uden klub, så de startede i 2002 helt fra bunden. Resultatet var AFC Wimbledon. Efter tretten sæsoner og seks oprykninger nåede klubben i 2016 League One, hvor den som bekendt stadig befinder sig. Undervejs nåede man blandt andet at være ubesejrede i hele 78 kampe. Ikke overraskende er AFC Wimbledon den med afstand yngste klub i divisionssystemet, og den eneste som ikke eksisterede før 2000.
Hjemmebanen har siden start været Kingsmeadow Stadium, som i starten blev delt med det oprindelige hjemmehold Kingstonian, men Wimbledon købte allerede året efter området mod fortsat at lade Kingstonian spille der til en lav leje. I 2015 solgte Wimbledon så stadion til Chelsea for at have kapital til et nyt stadion, New Plough Lane – opkaldt efter klubbens gamle stadion i Merton – som efter planerne står klar til indflytning næste sommer. Dermed stod Kingstonian pludselig selv uden hjemmebane, hvilket medførte en del kritik.
Værternes sæson indtil nu
Hjemmeholdets sæson har mildest talt været lettere turbulent. Holdet lagde ud med ti kampe uden sejr under manager Wally Downes, som i slutningen af september så blev suspenderet af klubben da EFL sigtede ham for at være indblandet i spil og væddemål på fodboldkampe. Assistenten Glyn Hodges fik med øjeblikkelig virkning ansvaret for holdet, og så skete der pludselig noget med truppen. Først og fremmest begyndte Wimbledon at score mål. Først to hos Peterborough i en kamp som dog alligevel blev tabt med 2-3, herefter tre mod Rochdale, hvilket resulterede i sæsonens første sejr, og i lørdags blev det så til fire kasser i hvad der reelt var en seks-points kamp mod bundholdet Southend United. Dermed har Wimbledon scoret lige så mange mål, ni styks, i de seneste tre kampe som i deres første ti. Der blev også skabt chancer i starten af sæsonen, men den afgørende forskel er, at nu bliver der scoret på dem. Det er samtidig værd at bide mærke i, at de kun i en af de tretten spillede kampe indtil nu er gået fra banen uden at komme på måltavlen. Her ligner det altså allerede nu en god test for vores defensiv.
Trods opblomstringen ligger hjemmeholdet forud for kampen mod os stadig blot på en 21. plads, og dermed lige under stregen. Det er ganske vist helt efter eksperternes forudsigelser, men med til den historie hører også, at holdet har haft et svært startprogram. Således har man allerede mødt samtlige klubber i top fem, og syv af top ti. Dette inkluderer udekampe mod Ipswich, Sunderland og Peterborough.
Statistikken fortæller, at The Wombles indtil videre har spillet 1-3-2 hjemme med målcifrene 7-9. Den enlige sejr kom i den seneste hjemmekamp mod Rochdale, der blev besejret med cifrene 3-2. Generelt har hjemmeholdet rækkens tredjedårligste defensiv, og har ligeledes modtaget tredje flest advarsler, så der bliver gået til vaflerne i deres kampe.
Seneste nyt fra The Wombles
Anfører Will Nightingale er meldt tvivlsom til kampen, og må han sidde over bliver det et mærkbart tab for hjemmeholdet da Nightingale er en af holdets bærende støtter. Også Callum Reillys deltagelse meldes højst 50-50 grundet lyskenproblemer.
Centrebacken Rod McDonald træner med igen efter en skade, men kampen mod os kommer sandsynligvis for tidligt til at han kan være med.
Michael Folivi, Adam Roscrow og Luke O’Neill står alle definitivt ikke til rådighed grundet deres respektive skader.
Mere end 5.200 fans har investeret minimumsbeløbet £10, eller mere, i det kommende New Plough Lane. De får dermed alle deres navn indskriveret et eller andet sted på stadion.
Klubben arbejder på at få et samarbejde i gang med Brentford omkring lån af The Bees mange lovende talenter.
Profiler hos hjemmeholdet
Med fire mål i de seneste tre kampe Marcus Forss oppe på syv i alt i denne sæson, og er dermed i skrivende stund klubbens topscorer. Forss er udlånt fra Brentford.
Mitch Pinnock bliver nævnt som den afgørende faktor for at niveauet er blevet løftet i de seneste tre kampe. Med ham liggende bag angriberne har offensiven fået det ekstra og afgørende tryk. I disse kampe har Pinnock selv scoret to mål.
Spilleren bag de fleste målgivende afleveringer er Scott Wagstaff. Han har fire gange haft næstsidste fod på bolden forud for en Wimbledon-scoring.
Wimbledon manager Wally Downes
Downes vil som nævnt ikke være at finde på Kingsmeadow Stadium når kampen fløjtes i gang, og spørgsmålet er om han overhovedet kommer til at stå i spidsen for holdet igen.
Første job for Wimbledons suspenderede manager var hos Brentford, hvor han var ansat fra 2002 til 2004. Herefter fulgt en lang årrække, hvor han ganske vist arbejdede inden for fodboldverdenen, men ikke i managerjobs. Blandt andet var Downes en del af set-uppet under Alan Pardew hos vore naboer længere nede ad sydkysten da de i 2009 lå i League One, indtil hele staben blev fyret året efter. Et par år senere var han assistent hos Kerala Blasters i den indiske liga indtil Wimbledon hentede ham tilbage til England i december sidste år.
Hvordan ser det ud hos os?
Brett Pitman måtte sidste lørdag forlade banen med en skade, og den ser ud til at holde ham borte fra kampen mod Wimbledon. Oliver Hawkins, Bryn Morris og Jack Whatmough er alle langtidsskadede.
Craig MacGillivray og Ross McCrorie står begge til rådighed igen efter endt landskampsdeltagelse.
Kommer Gareth Evans til indsats bliver det hans kamp nummer 200 i Pompey-trøjen.
Kenny Jacketts tanker om kampen
“We didn’t capitalise on our chances enough against Gillingham last week and that’s something we need to improve on. Drawing was a frustrating outcome and we fell away a bit, so are looking for a better outcome on Saturday. Wimbledon are on a good run at the moment and they have threats going forward, which will require us to be at our best defensively. They’re capable of creating a lot of opportunities, but I know there’s a win there for us if we get our own game right.”
“Brett will probably miss out with a groin strain on Saturday, although it’s not particularly serious. Barring a miraculous recovery from him in the next 48 hours, then he will likely not be involved at Wimbledon. We’ve got Craig MacGillivray and Ross McCrorie back from international duty, which does make our squad stronger. But other than that, we’ll be selecting from the same group that played against Gillingham last Saturday. Oli Hawkins is the next one to come back, but he’s still out for a number of weeks yet with a foot injury.”
Interview med manager Kenny Jackett forud for opgøret: