2019-20 optakt: UC Dublin – Portsmouth (testkamp)

Studenter udgør sommerens første test.

Den intime men lille UCD Bowl i Dublin lægger i eftermiddag bane til sommerens første testkamp når vi starter med den basale opbygning af Pompey spillernes kampform. Dagens vært hedder med sit fulde navn University College Dublin Association Football Club, men normalt bare kaldt UCD. Der er tale om en semi-professionel klub, da stort set alle i truppen er nuværende eller tidligere studerende ved byens universitet. Det giver i sig selv nogle begrænsninger angående rekruttering af spillere, og klubben har da heller aldrig været en af de store klubber på den grønne ø. Gennem de seneste tyve år hat UCD været et elevatorhold mellem den bedste og næstbedste række i Irland med en 6. plads (som oftest ud af ti klubber) som bedste resultat. Klubben blev først officielt optaget i ligaen i 1979, men alligevel lykkedes det for den at vinde den irske pokalturnering seks år senere, hvilket ubetinget er klubbens absolutte stjernestund – også da det medførte deltagelse i den daværende Europa Cup for pokalvindere. Her blev det som ventet til exit i første runde, men blot sammenlagt 0-1 mod Everton, der dengang var et virkelig godt hold og også endte med at vinde turneringen det år. Disse resultater viste det sig svært at følge op på for den irske klub, og året efter endte man sidst i rækken med bare otte points, hvilket stadig er negativrekord.

Andet nyt om UC Dublin og klubbens sæson indtil nu

Den irske fodboldsæson følger kalenderåret, og dermed møder vi en klub der må formodes at være i bedre kampform end os, hvor meget man så end skal lægge i det. Der er spillet 25 runder af Airtricity League, den bedste irske række, og her er UCD pt. bundprop på 10. pladsen. Der er dog bare et enkelt point op til Finn Harps på 9. pladsen, som giver adgang til en play-off kamp mod nr. to fra den næstbedste række, og UCD har spillet hele tre kampe færre end Finn Harps som man netop mødte sidste weekend med en vigtig 1-0 sejr til følge. Næste kamp er allerede på fredag (ude mod Derry City), så spørgsmålet er om vores testmodstander i dag overhovedet stiller med de stærkeste elleve fra start. Man kan i al fald ikke fortænke dem i at spare en håndfuld spillere.

Ikke overraskende er det småt med virkelige profiler hos UCD. Topscoreren med fire mål(!) hedder Yousef Mahdy, der som egypter er eneste ikke-irer i truppen. Anføreren lyder velkendt, Gary O’Neil, men der er selvsagt tale om en anden person en den tidligere Pompey-profil.

Klubben har ikke en manager men derimod en såkaldt head coach. Han hedder Collie O’Neill.

Sidst er det værd at nævne, at mens man ofte forbinder irsk fodbold med nærkampe og råstyrke, ja så er studenterne hos UCD tilsyneladende ganske blide på banen, for klubben er det med afstand mest fair spillende hold i rækken med bare 26 advarsler i de 22 spillede kampe, og nul udvisninger naturligvis.

Hvordan ser det ud hos os?

Mens vi ofte har set at vi har spillet med forholdsvis ukendte navne især mod de første testmodstandere, ja så har manager Kenny Jackett denne gang besluttet sig for at sende de elleve på banen fra start, som han mener pt. er hans stærkest mulige. Set i lyset af, at der åbenbart ikke vil blive eksperimenteret med startopstillingen må vi også formode, at formationen vil være den velkendte 4-2-3-1. Ud over den langtidsskadede Jack Whatmough må vi også vente lidt med at se Ryan Williams i aktion da australieren desværre røg ind i en af de for ham desværre typiske småskader under træningen forud for kampen.

Kenny Jacketts tanker om kampen

“Pre-season is obviously an important time and that includes going out on the training ground to do the right amount of work. But the players need to integrate not just as footballers, but also team-mates. That kind of spirit is massive. You look at last season and there were 62 games over the course of 10 months – you need a squad to handle that. So that’s why your tour becomes so important and we’re quite glad we haven’t gone further afield in Europe when you look at some of the temperatures! We’ll have a good week in Dublin and one match against UCD, with the chance for everyone to bond and prepare for the first league game.”

“The players came back with a good standard of fitness and the right attitude, with the new guys integrating well. Everybody knows what positions they’re going for and who they are competing against – the defensive, midfield and attacking units all know what the expectations are. You look at the age and experience of our new signings and I believe they’ve got their best years ahead of them. I expected them to hit the ground running and they certainly showed that in the first week of training.”

Interview med manager Kenny Jackett forud for kampen: