Et resultat som ingen (umiddelbart) kan bruge.
Fin kamp men utilstrækkeligt resultat. Sådan kan kampen mod Sunderland kort opsummeres da pointtabet, kombineret med Barnsleys 2-1 sejr hjemme mod Blackpool, betyder at vi ikke længere selv kan afgøre, om vi slutter i top to. Dermed endte også vores sejrsstime, der altså ikke nåede længere end de trods alt flotte syv på stribe. Pointdelingen betyder også, at Barnsley og Luton begge rykker op, hvis vi ikke besejrer Peterborough United på tirsdag.
Der var to ændringer i startopstillingen da de udvalgte elleve trådte ind på Stadium of Light. James Vaughan afløste Oliver Hawkins i front mens Ronan Curtis fik chancen på venstrekanten i stedet for Gareth Evans.
Første halvleg
Som forventet af en kamp med så meget på spil for begge mandskaber var det et lettere hårdt spillet opgør med flere advarsler til begge sider. Især hjemmeholdet lagde hårdt ud men i sidste ende vandt vi den duel med 3-2. Det var til gengæld hjemmeholdet som lagde bedst ud, og efter et akrobatisk forsøg fra Lewis Morgan kom Sunderland foran i det niende minut da Tom Flanagan uhindret med hovedet kunne sende en frisparksbold fra Max Power i nettet. Pompey kom herefter langsomt ind i kampen, og vi fik udlignet på vores stort set første chance da Jamal Lowe var hurtigst over en returbold efter at Brett Pitman havde ramt overlæggeren. Kort efter havde Pompey bolden i nettet igen, men målet blev annulleret grundet et frispark begået mod Sunderland keeper McLaughlin. I halvlegens tillægstid på hele fem minutter havde begge hold muligheden for at score deres andet mål, men Pompey-målmand MacGillvray samt blokeringer i hjemmeholdets defensiv forhindrede yderligere scoringer.
Anden halvleg
Også anden omgang blev en intens affære men med færre åbne muligheder mens de to mandskaber forsøgte at neutralisere hinanden. Dermed fik kampen i stigende grad et mere taktisk præg, hvor det også gjaldt om ikke at blotte sig yderligere. Med tiden fik hjemmeholdet igen tilkæmpet sig et lille overtag, hvilket medførte et par skud fra distancen, som MacGillivray dog ikke havde problemer med at snuppe. Heller ikke to indskiftninger af manager Kenny Jackett, Hawkins og Evans for Vaughan og Curtis, ændrede billedet, og i kampens slutminutter måtte der endnu en redning af MacGillivray samt to blokeringer af Burgess til for at holde hjemmeholdet fra fadet. Dermed sluttede kampen med en remis, som ingen af de to hold reelt kan bruge.
Hvad kan vi lære af kampen?
Isoleret set er 1-1 hos Sunderland selvfølgelig godkendt, lige som det er svært at sætte en finger på præstationen og spillernes indstilling som sådan. Man kan diskutere om Hawkins burde have startet på bekostning af den igen anonyme Vaughan, og generelt set kom vi ikke frem til ret meget i kampen, men det er hvad man kan forvente på udebane mod et tophold, og når der står så meget på spil. I løbet af den seneste stribe af sejre har vi ikke altid set overbevisende ud defensivt, men selv det var på plads i Sunderland trods det ene indkasserede mål. Bliver det i sidste ende blot til play-offs er det derfor mere oplagt at pege på den magre pointhøst i januar og februar som årsagen til at det i sidste ende ikke rakte. Som det er nu gælder det blot om at krydse fingre i den kommende uges tid og håbe på en gentagelse af slutningen på 2016-17 sæsonen. PUP!
Kommentarer fra manager Kenny Jackett
“It was a very good point and everyone out on the pitch put a lot into that match. We dug in and defended well. It would have been lovely if we had more going forward, but we showed character and resilience. The two saves in the first half were exceptional and it’s hard to come and play here in front of a large crowd. We were unable to get many shots away after the pitch or get up the pitch and into those dangerous areas. You can break and score as the away side. We weren’t able to get going that way, but maybe it’s asking too much. We put Gareth Evans and Oli Hawkins on and tried to give us fresh legs, but it didn’t necessarily alter the flow.”
“Neither of them (the two remaining games) are going to be easy, so we have to be ready and do the best we can to win them, then see where it takes us. Barnsley have won and a draw for us was a good result for them, but we just have to focus on our games and see what we can do.”
League One, Stadium of Light, 27. april 2019
Sunderland – Portsmouth 1-1 (1-1)
9. minut: 1-0 Tom Flanagan
24. minut: 1-1 Jamal Lowe
Opstillingen (4-2-3-1): MacGillivray; Thompson, Burgess, Clarke, Brown; Naylor, Close; Lowe, Pitman (anfører), Curtis (Evans ’66); Vaughan (Hawkins ‘57)
På bænken: Bass, Walkes, Solomon-Otabor, Haunstrup, Hawkins, Morris og Evans
Advarsler: Thompson, Close og Pitman
Tilskuere: 41.129 (heraf 3.222 medrejsende Pompey supportere)
Interview med manager Kenny Jackett efter kampen
Kampens højdepunkter