Wembley venter.
Tre mål på 16 minutter i anden halvleg af kampen på Gigg Lane i Bury banede vejen for Pompeys første optræden på det engelske nationalstadion siden FA Cup finalen i 2010. Det var især omrokeringer på holdet i pausen der ændrede kampens forløb efter ellers meget lige første 45 minutter. Nu gælder det så om at tage denne succesoplevelse med videre til weekendens hjemmekamp mod Bradford City og sætte en slutspurt ind i ligaen som vi så det for to år siden da det i en ren fotofinish endte med en førsteplads i League Two.
Der var tre ændringer i startopstillingen denne tirsdag aften. Gareth Evans erstattede den pokalspærrede Bryn Morris, og overtog samtidig anførerbindet. Oliver Hawkins kom ind i stedet for Omar Bogle, der ikke blev klar til kampen, og slutteligt startede Nathan Thompson som venstre back på bekostning af Anton Walkes. Christian Burgess spillede sin kamp nummer 150 for os. Ex-Pompey spilleren Caolan Lavery var på banen i hele kampen for værterne.
Første halvleg
Fra start var kampen en åben slagudveksling mellem to mandskaber, der ville frem på banen. Allerede efter fem minutter noterede hjemmeholdet sig for en stor chance da MacGillivray måtte dykke ned og parere et skruet forsøg fra Nicky Maynard, hvorefter Lee Brown sparkede returbolden væk i sidste sekund før det for alvor brændte på. Bare minuttet efter var der fare på færde i den anden ende af banen, hvor Ronan Curtis ligeledes fik testet Burys keeper Joe Murphy med et hårdt skud. Oliver Hawkins måtte se et forsøg blive blokeret af Burys defensiv mens Caolan Lavery kort efter var tæt på med et skud der lige præcis skruede uden om Pompey-målet. Der var som nævnt gang i den i en medrivende første halvleg, hvor hjemmeholdet langsomt overtog det meste af spillet men til gengæld nu kom frem til færre chancer. Mod slutningen af første omgang kom heller ikke Pompey frem til andet end hvad der højst kan betegnes som halve chancer. Den største kom kort før pausefløjtet, da et indlæg fra Ronan Curtis var tæt på at nå frem til en fri Solomon-Otabor, men hjemmeholdets Will Aimson nåede lige præcis at få headet væk foran lejemålet fra Birmingham City. Derved forblev det uden mål ved pausen trods underholdende første 45 minutter.
Anden halvleg
Som nævnt så reagerede Kenny Jackett på Burys spilovertag ved at foretage et par ændringer. Jamal Lowe kom på banen fra anden halvlegs start i stedet for Solomon-Otabor mens Ronan Curtis fra midten af banen rykkede ud på sin vante plads på venstre fløj. Det virkede, for Pompey var flyvende i anden omgang og voldte The Shakers store problemer om end de første forsøg alle var fra distancen, og ikke for alvor testede Joe Murphy i hjemmeholdets mål. Det ændrede sig da Ben Close blev nedlagt lige uden for Burys felt med frispark til følge. Det tog anfører Gareth Evans sig af, og han placerede bolden yderligt i nettet før keeper Murphy nåede at reagere. 1-0 til Pompey. Blot tre minutter senere fandt kampen så reelt sin afgørelse da Nathan Thompson efter et indlæg fra Evans lagde bolden til rette foran fødderne på Oliver Hawkins, der bragede bolden i mål med Burys defensiv som passive tilskuere. 2-0 til det blåt/hvidt klædte udehold. Det affødte den ventede trodsreaktion fra The Shakers, og Nicky Maynard var meget tæt på at reducere på et skud der strøg lige forbi målrammen, mens Jay O’Shea fik sendt et missil af et skud af, der til gengæld sad lige i favnen på MacGillivray. Hjemmeholdets pres gav selvsagt yderligere plads til os, og på et af kontrastødene slog Ronan Curtis til med tretten minutter igen på et hårdt og velplaceret skud. 3-0 til Pompey. Caolan Lavery var kort før tid meget tæt på at pynte på resultatet, men hans hovedstød, der ellers havde retning mod det ene målhjørne, blev fistet væk af en vågen MacGillivray. Dette var samtidig kampens sidste målchance. Lidt malurt i bægeret kom der dog alligevel da en humpende Christian Burgess måtte have hjælp til at forlade banen kort før tid efter at have fået et spark på den ene ankel. Det er forhåbentlig ikke alt for slemt.
Kommentarer fra manager Kenny Jackett
“Coming to Bury was never going to be easy and it was tough for us during the first half. But we adjusted things during the break, got into them and you could feel that the goals were coming. We had to stop Bury from playing out because they’re good at it, so we needed to compete a little higher and do things earlier instead of letting them build up steam. It was an excellent strike from Gareth and the others followed quickly afterwards, so hopefully we can build on this now.”
“It’s excellent to come here and win 3-0. Wembley is something to tuck away now and look forward to. The competition has been great for us. We’ve blooded some young players in the earlier rounds which will help us – maybe not this season, but in the future. I’m sure there will be some genuine excitement from the fans because Pompey haven’t been to Wembley for a few years.”
“We’ve had five draws on the spin and that was our first win for a while, so we want to take it into Saturday. Hopefully it can kick us on and give us some confidence because we do look like we’ve needed it at times.”
EFL Trophy semifinale, Gigg Lane, 26. februar 2019
Bury – Portsmouth 0-3 (0-0)
61. minut: 0-1 Gareth Evans
64. minut: 0-2 Oliver Hawkins
77. minut: 0-3 Ronan Curtis
Opstillingen (4-2-3-1): MacGillivray; Thompson, Burgess (Walkes ’88), Clarke, Brown; Naylor, Close; Curtis, Evans (anfører), Solomon-Otabor (Lowe ’46); Hawkins
På bænken: Bass, Haunstrup, Pitman, Lowe, Walkes, Donohue og Vaughan
Advarsel: Gareth Evans
Tilskuere: 3.900 (heraf 452 medrejsende Pompey supportere)