Skygge, lys og sne i Luton.

En god anden halvleg på Kenilworth Road kunne ikke rette op på et generelt dårligt helhedsindtryk da topkampen hos Luton blev tabt med cifrene 2-3. Med det tredje nederlag i træk er førstepladsen i League One indtil videre gledet os af hænde og efterlader os med en række spørgsmål omkring både truppen og opstillingen.

Manager Kenny Jackett valgte denne frostkolde januar aften at give debut til Bryn Morris, der også var med fra start som den ene af to ændringer siden pokalkampen mod QPR. Den anden var ikke overraskende Jamal Lowe, som var spærret netop i lørdagens FA Cup kamp. For de to måtte Dion Donohue og Louis Dennis vige deres respektive pladser. På bænken sad for første gang Omar Bogle, og angriberen gjorde en fin figur da han kom på banen til sin debut i den blå trøje fra anden halvlegs start. Jackett valgte også til topkampen at skifte formation til 3-5-2, hvilket betød, at Lee Brown blev rykket en tand længere frem på banen som wingback mens Curtis rykkede længere ind på banen.

Første halvleg

Vi blev kørt ud af banen på røv og albuer. Så kort og præcist kan det siges om indsatsen før pausen, hvor vi var heldige med bare at være bagud med 0-1. Det var Luton her, der og allevegne, og især Luke Berry havde en række gode forsøg der alle kun lige strøg forbi mål. Et skud fra distancen af Justin James måtte pareres væk af Craig MacGillivray, der også reddede for fødderne af Kazenga Lua Lua – Lomanas lillebror – mens et skud fra Andrew Shinnie blev blokeret i sidste øjeblik af Jack Whatmough. Det var derfor helt efter bogen da hjemmeholdet seks minutter før pausen kom foran da Lua Lua med en præcis aflevering fandt James Collins, der alene med MacGillivray køligt satte bolden i nettet. Først herefter, og altså i halvlegens døende minutter, kom vi frem til noget der mindede om en chance. Desværre gled Gareth Evans i det tynde lag sne som dækkede banen, og bolden sejlede over mål.

Anden halvleg

Det måtte blive bedre set med Pompey-øjne efter pausen, og det blev det heldigvis også. Jackett reagere prompte med at sende Dion Donohue og Omar Bogle på banen på bekostning af Brett Pitman og Gareth Evans. Kort efter havde Donohue så vores første forsøg inden for målrammen, om end skuddet ikke virkelig voldte Hatters-keeper James Shea problemer. Vi viste dog at vi var med i kampen nu, og det skulle hurtigt blive endnu bedre. Jamal Lowe fandt Ronan Curtis tæt inde foran mål, og ireren havde let spil med at sende bolden i nettet til 1-1. Kort efter var Lowe igen i oplæggerens rolle da han lagde læderet til rette foran Bryn Morris, men desværre var Shea på sin post og fik tippet det ellers hårde skud over mål.

Der blev lagt pres på hjemmeholdet nu, og efter et skudforsøg fra Curtis, som blev pareret ud i feltet af målmand Shea, måtte Lutons defensiv losse bolden væk lige før målstregen. Midt i denne gode periode blev The Hatters tilkendt et straffespark da kampen dommer vurderede at Whatmough med ulovlige midler nedlagde Lua Lua i feltet. Det omsatte James Collins til en ny Luton føring, men den holdt ikke mange minutter. Pompey fortsatte nemlig presset også efter målet til 2-1, og det gav resultat da Jamal Lowe endnu en gang skabte en chance, denne gang til Omar Bogle. Fra nært hold fik angriberen sendt bolden over stregen, og så var vi med igen. Bogle kunne endda have bragt os foran lige efter men denne gang vandt Shea duellen og fik bolden sendt ud til hjørnespark. På dette tidspunkt lignede det ikke endnu et nederlag til Pompey, men fire minutter før tid fik Luton alligevel scoret sejrsmålet, og spørgsmålet var, om de burde have gjort det. Det var under alle omstændigheder et papirtyndt frispark der blev fløjtet for mod George Moncur lige uden for vores felt. Frisparket tog Moncur sig selv af, og det fejlede desværre ikke noget men sad utageligt ved den ene stolpe uden chance for MacGillivray i målet. Derved blev det, og på baggrund af især første halvleg må man konstatere, at det ikke var helt ufortjent.

Hvad kan vi lære af kampen?

Med blot tre points fra fire kampe har vi, trods opløftende resultater i pokalturneringerne, fået en miserabel start på 2019. Pointhøsten matcher reelt spillet, der har været fragmenteret og til tider idéforladt siden årsskiftet. Der er der flere årsager til, men groft ridset op kan det meste tilskrives skader og især Ben Thompsons returnering til Millwall. At han var en nøglefigur på holdet står klart nu, lige som det også er tydeligt, hvor meget af vores offensivspil der var bygget op omkring Oliver Hawkins.  Det betyder at vi på nogle områder har måttet tænke anderledes, men efter tre nederlag på stribe kan vi efterhånden konstatere, at vores plan b indtil videre ikke har virket. Det er lettere bekymrende, og i tabellen har det indtil videre altså kostet førstepladsen. Dermed er vores rolle i toppen af rækken nu skiftet fra at være den jagede til at være i al fald en af jægerne. Det betyder desværre ikke at der er mindre pres på nu – snarere tværtimod i og med at vi sad på førstepladsen i så forholdsvis lang tid, at det vil føles som en fiasko, hvis det i sidste ende ikke bliver til oprykning.

Nu skal vi naturligvis ikke male fanden på væggen med hele 51 points at spille om endnu, og vi behøver kun at tænke på afslutningen af 2016-17 sæsonen for at vide, at alt kan lade sig gøre så længe det er matematisk muligt. Tiden er dog knap, og pt. er vi det hold i top 6 i klart dårligst form, så det gælder at finde tilbage på sporet hurtigt muligt. Så kan drømmen om The Championship efter sommerferien stadig nå at gå i opfyldelse.

Kommentarer fra manager Kenny Jackett

“We just didn’t get the rub of the green with the decisions throughout the game. It happens sometimes – particularly when you’re the away side. We’ve conceded two goals in the second half from set-pieces. My impression was that it was a penalty, although I felt we should have had one as well. I didn’t think it was a free-kick at the end and Moncur’s struck it very well inside the post, which was decisive.”

“We fought back well and had the lion’s share of the play after the break, but ultimately it was Luton’s night. There’s a long way to go and we’re disappointed to lose. We can’t brush this one under the carpet, but we’re still in the hunt and we have to look forward positively.”

“Omar gave us some presence up front, which is something we have lacked lately. It was a good debut – not just because he scored, but also the forward momentum he gave us and how he brought other people into play. We probably created more in that second half than we have in the two-and-a-half games before that. He’s come off the bench and it’s 45 minutes for him to build on his fitness. He showed he can get on the ball and has a lot to offer. Omar made a big difference in the second half and really gave us a focal point for our attacks. It was encouraging.”

League One, Kenilworth Road, 29. januar 2019

Luton Town – Portsmouth 3-2 (1-0)

39. minut: 1-0 James Collins

52. minut: 1-1 Ronan Curtis

64. minut: 2-1 James Collins (straffespark)

79. minut: 2-2 Omar Bogle

86. minut: 3-2 George Moncur

Opstillingen (3-5-2): MacGillivray; Whatmough, Walkes, Clarke; Lowe, Evans (Donohue ’46) Naylor, Morris, Brown; Pitman (anfører) (Bogle ’46) Curtis

På bænken: Bass, Dennis, Burgess, Haunstrup, Donohue, Bogle og May

Advarsel: Naylor og Donohue

Tilskuere: 10.078 (heraf 1.033 medrejsende Pompey supportere)

Kenny Jackett efter kampen: