Så gælder det ligaen igen.
Efter avancement både i FA Cuppen og EFL Trophy handler det nu igen om at konsolidere topplaceringen i League One, og med lidt held endda udbygge afstanden til play-off zonen. Det kommende program byder på hele seks ligakampe i de næste tre uger, og første modstander er altså klubben fra Southend-on-Sea beliggende på den nordlige side af Themsens udmunding.
Tirsdag aftens sejr i EFL Trophy var vores syvende i træk når man tæller alle turneringer med. Sidste gang klubben formåede det var for 16 år siden, i starten af 2002-03 sæsonen, der endte med oprykning til Premier League. Dengang blev det til i alt otte sejre på stribe, og den stime kan vi altså tangere lørdag eftermiddag, hvis der kommer tre points i hus mod Southend,
Efter at have skiftet hele holdet til mødet med Arsenals U-21 trup, vælger Kenny Jackett sandsynligvis at stille i stærkest mulige opstilling mod Southend, men der var mange spillere der efterlod et godt indtryk mod Gunners-talenterne, og dem får vi også brug for i den kommende tid. Som udgangspunkt tror undertegnede dog, at der bliver genvalg til de elleve fra kampen mod Rochdale i søndags. Ganske vist er Tom Naylor klar efter at han måtte sidde over med en skade mod netop Rochdale, men sandsynligvis vælger Jackett at spare ham for ikke at forcere noget.
Sidste sæsons tilsvarende møde på Fratton Park endte med en 1-0 sejr til os. Målscoreren denne dag var Brett Pitman.
Southends sæson indtil nu
The Shrimpers er forud for opgøret placeret i midten af tabellen på en 14. plads. Efter 20 kampe er sæsonen selvfølgelig langt fra forbi, men med otte points op til play-offs og ni til nedrykning, begynder det allerede nu at ligne en sæson i ingenmandsland for gæsterne. Lørdagens modstander har ellers i perioder haft kontakt til top seks, men fire nederlag i de seneste fem kampe har sat dem lidt af i det løb. Langsomt er der også ved at tegne sig et billede af, at Southend i denne sæson er et enten-eller hold. Således er bare to af de tyve ligakampe endt uafgjort, med den totale statistik indtil videre lydende på 8-2-10 og målscoren 25-26. På udebane hedder den 4-1-5, hvilket altså betyder, at lørdagens modstander henter præcist lige så mange points ude som hjemme. Tre af de fire sejre er til gengæld kommet mod hold under dem i tabellen, og den fjerde – mod Wycombe i øvrigt – kom da The Chairboys var i noget dårligere form end nu. Tendensen er også, at Southend tager pointene mod midter- og bundholdene. Ja faktisk så har de indtil videre tabt samtlige fem opgør mod top seks i denne sæson (vi er i sagens natur den sjette modstander) med de samlede cifre 3-11. Så er det op til os at fuldende den statistik lørdag eftermiddag.
Tager vi et kig på de andre turneringer så blev det til et exit i 1. runde af Carabao Cuppen (2-4 hjemme mod Brentford), et exit i 2. runde af FA Cuppen (2-4 hjemme mod Barnsley, så heller ikke her lykkedes det at slå en top seks klub fra League One), mens de til gengæld stadig lever i EFL Trophy efter at have sendt Luton ud i midtugen.
Sidste nyt fra The Shrimpers
Gæsterne mangler flere vigtige spillere til kampen, hvoraf nogle er ude for resten af sæsonen. Det gælder blandt andet topscorer Tom Hopper med syv mål indtil nu, forsvarsspilleren Ben Coker samt hans makker i det bagerste geled, Harry Cyprianou. Derudover er angriberen Simon Coc meldt tvivlsom. Må han melde fra er det ophavsmanden til yderligere seks sæsonmål som The Shrimpers må undvære, og dermed 13 ud af 25 i alt.
Profiler hos gæsterne
Med 32 mål i 99 kampe for klubber holder angriberen Simon Cox et pænt målsnit, og det er da også blevet til 6 scoringer i indeværende sæson. Med topscorer Tom Hopper ude, afhænger rigtig meget af Cox – hvis han da bliver klar.
Southend har i de seneste år haft nogle stærke keepere som bagerste skanse, og i denne sæson er der ingen undtagelse. Således betegnes Mark Oxley som en af rækkens bedste målmand på trods af, at han ikke gjorde nogen god figur i det nylige FA Cup exit mod Barnsley. Oxley er holdets anfører, hvilket understreger hans betydning i truppen.
Klubbens vel nok største talent pt. er den 18-årige midtbanespiller Dru Yearwood, der allerede har 29 kampe på bagen. Han har spillet fast siden Powell tog over som manager i starten af 2018.
Derudover er der to særdeles rutinerede spillere i Shrimpers truppen i skikkelse af Michael Turner og Michael Kightly, som begge har erfaring fra både Premier League og The Championship.
Southend manager Chris Powell
Powell har haft blandet succes som manager de tre steder, hvor han reelt har haft ansvaret for førsteholdet, når vi fraregner sammenlagt tre kampe som caretaker manager hos henholdsvis Leicester City og Derby County. I hans første job hos Charlton Athletic førte han The Addicks op fra League One, hvorefter det blev til en flot 9. plads i The Championship. I den anden sæson i den næstbedste række begyndte det til gengæld at gå galt, og Powell blev fyret efter en række nederlag, der cementerede klubben på sidstepladsen. Et halvt år senere fik han så chancen hos Huddersfield Town efter at hans forgænger Mark Robins sagde op. Powell holdt The Terriers i The Champsionship trods en lang sæson i bunden, men fik sparket sæsonen efter da resultaterne igen begyndte at svigte. Hos Southend, hans tredje station i managerkarrieren, har han været siden januar i år. Det blev til en acceptabel 10. plads i 2017-18, og det ligner altså igen en midterplacering denne gang.
Som spiller var de især hos netop Southend (248 kampe) og Charlton (244 kampe) at Powell primært slog sine folder.
Situationen hos os
Tom Naylor er frisk efter at have bøvlet med en mindre lyskenskade, og indlemmes med stor sandsynlighed i truppen igen.
Hverken David Wheeler eller Dion Donohue står til gengæld til rådighed grundet deres respektive skader, om end sidstnævnte er tilbage på træningsbanen igen.
Kenny Jacketts tanker om kampen
“What was effectively our second string on Tuesday night produced a good performance – both as a team and individually. Now we quickly swing back to what is undoubtedly our priority, which is the league, and look forward to a vital run of games. We have to break each match down individually and take confidence from the last one, while also focusing on what’s ahead. If you go with a humble mentality of making sure you work hard enough to earn your points, then hopefully it will help you keep a degree of consistency.”
“They (Southend) have not scored too many goals and not conceded too many either, so they’ve been quite consistent in that sense. I think they’re more than good enough to compete in this division and have a strong squad – now their challenge is to transform into a top six side. It’s a different type of challenge for us, but it’s the most important game of the season because it’s our next one.”
“Tom (Naylor) has trained this week and is fit for Saturday, but David Wheeler is still out and while Dion Donohue is back in full training, he’s not quite ready to play yet. As we stand at the moment, it’s a relatively fit squad we’ve got and that can only be good news for me.”