Solidt arbejde og tre points.

Af: Jean Robert Tankred

En sejr var nærmest påkrævet for at konsolidere topplaceringen i rækken, og tre points blev det da også til mod The Wombles. De blev sikret på noget der mest af alt var en arbejdssejr og ren rutine, men i sidste ende også fuldt fortjent selv om vi var pressede til sidst.

Med de tre points beholder vi selvsagt førstepladsen i League One, men da både Barnsley og Peterborough vandt er situationen uændret i toppen. Sunderland spillede ikke, og har dermed en kamp i baghånden. Det samme har Barnsley i øvrigt.

I forhold til sidste weekends nederlag til Gillingham var der tre ændringer i startelleveren, hvoraf en var påtvunget med Ronan Curtis udtagelse til det irske U-21 landshold. De to andre ramte Brett Pitman og Ben Close, der begge måtte se på fra bænken. Ind kom i stedet Dion Donohue i hvad der var hans første ligastart i denne sæson, samt Oliver Hawkins og Ben Thompson. De to tidligere Pompey-spillere Andy Barcham og Jake Jervis startede begge for hjemmeholdet i mødet mod os.

Op til kampen var der snakket om en mulig omrokering og ændring af system, men på dagen valgte manager Kenny Jackett alligevel det sikre i den gængse 4-2-3-1 opstilling, denne gang dog som indikeret med Hawkins på toppen.

1. halvleg

Stort set fra første fløjt blev halvlegen spillet i et højt tempo og Pompey som det dominerende hold fra start til slut. Både Tom Naylor og Gareth Evans noterede sig for gode forsøg mod Wombles-keeper Joe McDonnell inden hjemmeholdet svarede igen med et frispark fra Tom Soares, der blev rettet af og næsten snød MacGillivray i vores mål. De to herrer Naylor og Evans kom herefter igen på skudhold af værternes mål, og med syv minutters mellemrum fik de bolden i nettet for Pompey. Først kom Naylor op til et hjørnespark fra Donohue, og fik med hovedet sent bolden bag mållinjen inden den forgæves blev clearet af Wimbledon forsvaret. Kort efter øgede Evans så føringen da han fra højre side og en halvspids vinkel fik sendt en tværbold i nettet. Også herefter sad vi på kampen uden at lade hjemmeholdet komme frem til noget der for alvor kunne betegnes som reelle chancer, og havde ingen problemer med at holde tomålsføringen til pausen.

2. halvleg

Pompeys dominans før pausen medførte, at værternes manager Neal Ardley tog konsekvensen og brugte alle tre udskiftninger fra anden halvlegs start. Resultatet blev da også, at Wimbledon kom meget bedre med i kampen, og de sidste 45 minutter blev både jævnbyrdige men samtidig lige så underholdende som de første af slagsen. I starten var det dog stadig os der kom frem til chancerne om end de nu var knapt så store. Lowe forsøgte sig med et hælspark fra kort afstand, som McDonell måtte reagere hurtigt for at nå ned til, og et hårdt skud udefra af Donohue strøg lige forbi hjemmeholdets mål. Kort efter måtte Matt Clarke se sit hovedstød blive reddet på målstregen af Jake Jervis. Men som tiden gik kæmpede værterne som nævnt sig ind i kampen, og i det 63. minut kom de også på tavlen. Et forsøg på en clearing mislykkedes for Evans, og med et velplaceret og skruet skud fik James Hanson scoret sit første sæsonmål. 1-2 og game on for Wimbledon. Et par minutter efter havde Jake Jervis muligheden for at udligne, men hans forsøg sad lige i favnen på MacGillivray. Hjemmeholdet var på dette tidspunkt af kampen meget livligt og satte et pænt pres ind på os, men denne dominans førte i sidste ende ikke til de afgørende chancer, og Pompey kunne køre sejren i hus.

Hvad kan vi lære af kampen?

Modsat tidligere – både i sidste sæson samt ikke mindst sæsonerne i League Two – er vi begyndt at blive bedre til at køre en sejr hjem trods en kneben føring. Således også denne lørdag eftermiddag i det sydvestlige London, hvor vi ikke forfaldt til panik efter The Wombles’ reduceringsmål. Den evne alene adskiller ofte topholdene fra dem, som altid halser efter. Når der er pres på og slutfløjtet nærmer sig, er det et tegn på klasse at kunne lukke af og bare køre en sejr hjem på noget der ligner ren rutine.

Kommentarer fra manager Kenny Jackett

“We were well in control for an hour and had got ourselves in a good position. There were a lot of chances and we had the ball in positive situations. We had to find a different way of playing with three of our four natural wingers out. It shaped my thinking about the balance of the team and that’s why you want a strong squad. But they brought the three subs on and got some momentum, although we found a way of seeing it through in the last half-an-hour.”

«It wasn’t as calm as it looked it might be at one stage and we did well to come through the pressure Wimbledon put on us. We’d have liked the ending to be more comfortable, but it’s been an outstanding away record this season. Now we want to crack it at home and we’ve got games coming up against Fleetwood and Burton to try to do that.”

«Ben (Thompson) is a very good player. He’s been outstanding in some of his games and then struggled with the pace of it in a few others. It is a learning curve when you come into a club and also one in a different division, while he hasn’t had regular football in a while. My expectation is that he’ll settle down and go from strength to strength. I think he can be a mainstay for us. There have been some ups and downs so far, but he showed excellent ability and character. He played well.”

League One, Kingsmeadow Stadium, 13. oktober 2018

AFC Wimbledon – Portsmouth 1-2 (0-2)

24. minut: 0-1 Tom Naylor

31. minut: 0-2 Gareth Evans

63. minut: 1-2 James Hanson

Opstillingen (4-2-3-1): MacGillivray; N. Thompson, Whatmough, Clarke, Brown; Naylor, B. Thompson; Evans (anfører) (Walkes ’89), Lowe, Donohue (Close ’74); Hawkins (Pitman ‘80)

På bænken: McGee, Burgess, Dennis, Mason, Walkes, Close og Pitman

Advarsel: Donohue og Whatmough

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 4.569 (heraf 769) medrejsende Pompey supportere)

Under følger videoer og flere bilder fra kampen:

Tom Naylor jubler for sin scoring.

Gareth Evans jubler for sitt mål.