2017-18: Fleetwood Town – Portsmouth 1-2

Rette modstander på rette tidspunkt.

Af: Jean Robert Tankred

Det gik alligevel. Mere end ti spillere stod ikke til rådighed, men de der spillede leverede varen denne kolde torsdag aften i Lancashire. Det lunede, og sæsonen holdes i live lidt endnu. Med sejren har vi nemlig igen kontakt med play-off zonen, der nu blot er tre points væk. Dog har Charlton, som pt. indtager sjettepladsen, spillet to kampe færre. Men det er kosmetik og debat til en anden dag. Efter to nederlag i rap snuppede vi tre points, og det er det eneste der betyder noget.

Det endte med i alt tre udskiftninger i startopstillingen mod Fleetwood, alle som nævnt påtvungne. Med Nathan Thompsons karantæne og skaderne til Brett Pitman og Gareth Evans, gik chancen i stedet til Adam May, Oliver Hawkins og Matt Kennedy, der som ventet var klar efter sin skade. På bænken sad de to ligeledes kampklare Jack Whatmough og Brandon Haunstrup samt et talent fra akademiet, Dan Smith. Som kampen forløb fandt manager Kenny Jackett dog ingen anledning til at sende nogen af de tre på banen.

I fraværet af både Thompson, Evans og Pitman sad anførerbindet denne aften for første gang på armen af Matt Clarke. En flot cadeau til forsvarsspilleren.

Skaderne og de deraf følgende udskiftninger foranledigede manager Kenny Jackett til denne aften at fravige den sædvanlige 4-2-3-1 formation til fordel for den traditionelle 4-4-2 med Conor Chaplin og Oliver Hawkins i front.


1. halvleg

Kampens første 45 minutter var fattig på begivenheder og store chancer. Et skud fra Chaplin blev rettet af, og landede lige i armene på Fleetwood-keeper Alex Cairns. Hos hjemmeholdet havde Kyle Dempsey et skud, der strøg en halv meter ved siden af vores mål. I det 24. minut faldt kampens første scoring dog, og det var gæsterne der kom på tavlen først. Fra kanten af feltet sendte Ben Close et hårdt skud mod mål. Det blev i første omgang blokeret, men Jamal Lowe var først over den løse bold og sendte den i en bue uden om Cairns. 0-1. Føringen gav Pompey lidt ekstra medvind og mere spil midt på banen, men det udmøntede sig ikke efterfølgende i nævneværdige chancer.

2. halvleg

The Cod Army kom langt mere determinerede ud af starthullerne efter pausen, og alligevel var de tæt på at komme bagud med 0-2 da et skud ramte en af deres egne spillere og var tæt på at gå i mål. De kom dog også selv frem til chancer nu, og et forsøg fra Ashley Hunter gik centimeter forbi Pompey-målet. Langsomt fik vi overtaget igen, og Conor Chaplin havde et par afslutninger, der dog alle blev blokerede før de blev rigtig farlige. Kort efter var Adam May millimeter fra at øge vores føring da hans langskud ramte indersiden af den ene stolpe, men sprang i spil igen i stedet for at gå i nettet. Et kvarter før tid blev vi så endelig belønnet for vores overtag. Et indlæg fra Jamal Lowe fik Cairns kun pareret ud i feltet, hvor Oliver Hawkins stod det rigtige sted og uhindret kunne prikke bolden i mål. 0-2. Fleetwood var tæt på at få reduceret umiddelbart efter, men Ashley Hunters hovedstød gik lige forbi mål. Scoret fik de dog med ni minutter igen da et knaldhårdt skud fra McAleny strøg i mål forbi en prisgivet McGee. 1-2. Ikke overraskende satte hjemmeholdet alt ind på at fremtvinge en udligning i kampens sidste minutter, men denne gang holdt Pompey stand og kunne i sidste ende fejre de tre points.

Hvad kan vi lære af kampen?

Som helhed forløb kampen som vi havde håbet. Vi slap for at halse efter et føringsmål til modstanderen, og dermed kom presset til at ligge på de i forvejen mentalt hårdt ramte Fleetwood-spillere. I tillæg faldt deres reduceringsmål så tilpas sent i kampen, at hjemmeholdet ikke nåede at sætte et måske afgørende pres ind i den for os ofte så fatale overtid.

På midtbanen har vi ofte beklaget manglende vilje og kreativitet, men på dagen spillede Adam May og Ben Close begge en fin kamp, og viste at der trods alt er muligheder i den nuværende trup.

Efter to kampe i træk med scoringer måtte Conor Chaplin denne gang gå fra banen uden mål, men han havde en række gode afslutninger og var med i opspillet til vores andet mål. Kenny Jackett har udtalt, at det er nu at angriberen skal slå til, og indtil videre har Chaplin gjort netop dette. Så det betyder forhåbentlig mere spilletid til ham.

Kommentarer fra manager Kenny Jackett

“We had our usual late heart-attack, although it was a magnificent strike from McAleny and it gave them hope. But I felt that we deserved the win overall. We had a lot of control, even if I felt we would need that second goal. Adam May had a long-range shot that hit the post and there was one cleared from the line at the start of the second half. ou wondered if one of those might have cost us, but ultimately they didn’t. There was a good spirit among the players and I was delighted with the win. We grew into the game and got an excellent goal. You have to get your wide men going against a back three and we did that.”

“Jamal was very effective – he shows plenty of desire to wear that Pompey shirt and perform well for us.”

“With Henderson, O’Keefe, Rose, Pitman, Evans and Thompson, it’s six very experienced players we were missing. But we still had a very balanced team. Adam came in and played very well – I was delighted with him and his partnership with Ben Close. It was a young side, but they showed plenty of promise at a time where we really needed to get going.”

“Matt deserved the armband on his performances. He’s committed his future to us with a new contract and earned it.”

League One, Highbury Stadium, 20. februar 2018

Fleetwood Town – Portsmouth 1-2 (1-0)

24. minut: 0-1 Jamal Lowe

75. minut: 0-2 Oliver Hawkins

81. minut: 1-2 Conor McAleny

Opstillingen (4-4-2): McGee; Walkes, Burgess, Clarke (anfører), Donohue; Thompson, Lowe, May, Close, Kennedy; Chaplin (Ronan ’78), Hawkins

På bænken: Bass, Deslandes, Widdrington, Whatmough, Haunstrup og Smith

Advarsel: Ingen

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 2.561 (heraf 470 medrejsende Pompey supportere)

Under følger videoer og flere bilder fra kampen