2016-17: Crewe Alexandra – Portsmouth 0-0

Tør vi nok?

AV: Jean-Robert Tankred

Heller ikke i andet forsøg lykkedes det for os at hente sæsonens første sejr da det endte som det startede på Gresty Road i Crewe, hvilket var helt efter bogen da begge mandskaber havde omtrent lige store andele i kampen.

Enda Stevens havde op til kampen pådraget sig en lyskenskade, og på hans position startede i stedet Kal Naismith, og han gjorde det ganske fint. På bænken blev der som forventet plads til O’Brien mens Linganzi ikke klarede cuttet til truppen.

 

1. halvleg

De første 45 minutter blev kendetegnet især af forsøg udefra, og først i minutterne før pausen begyndte det at brænde på. Carl Baker stod for vores første skud fra distancen efter må minutters spil mens også Lalkovic havde et forsøg der kun lige sneg sig over hjemmeholdets mål. Hos værterne var de to nye angribere livlige, og både Chris Dagnall og Ryan Lowe havde gode chancer til at bringe Crewe foran i kampen. Den største stod Lowe for da han spottede David Forde positioneret et stykke uden for vores mål, men hans skud udefra gik forbi mål.

 

2. halvleg

Anden omgang startede ganske offensivt, og begge mandskaber søgte deres chance – som oftest dog uden end product. Således var de to keepere for sjældent i aktion. Paul Cook reagerede i det 54. minut ved at sende Main og Bennett på banen, og det løftede vores spil en smule. Den største mulighed tilfaldt dog vores anfører Michael Doyle, men hans skud blev rettet af og gik forbi Crewe-målet. Hos værterne var den ligeledes indskiftede Alex Kiwomya en klar forstærkning i deres offensiv, men hans indlæg nåede som oftest ikke medspillerne. Et kvarter før tid måtte Jack Whatmough så lade sig udskifte med en skade. Ind på hans plads kom Adam Barton. I slutminutterne var Main vores største trussel, men et indlæg fra Naismith fik han lige præcis ikke ramt godt nok, og da han kort efter fik bolden i nettet havde kampens dommer forinden fløjtet for et frispark. Det blev i sidste ende ved lige nær og næsten, og måltavlen kom således ikke i brug denne eftermiddag i Cheshire.

 

Hvad kan vi lære af kampen?

Ubesejret eller fire points smidt i to kampe? Begge dele er sandt men allerede nu deler vandene sig, og mange efterlyser en lidt mere modig tilgang til kampene. Det er svært at sige, hvilken vej det er bedst at gå. En stærk defensiv vil ofte resultere i en topplacering, men må man som favorit til at vinde række være så forsigtige som vi er? Gør vi nok for at vinde kampene? Mod Carlisle skabte vi chancer nok, og manglede kun skarpheden og de sidste marginaler for at tage alle tre points fra det opgør. I dag var det anderledes. Vi kom ikke frem til ret meget og måtte i sidste ende fortjent dele pointene med hjemmeholdet. Crewe gemte sig ingenlunde, var ikke overdrevent defensive og havde indiskutabelt deres del af spillet. De spillede deres chance. Hvorvidt vi gjorde er en anden snak, men en som vi med tiden nødvendigvis må tage hvis vi fortsætter med at spille på denne måde. I dag var Paul Cook forholdsvis hurtig til at indse, at det ikke fungerede i front og skiftede to friske spillere ind før der var gået en time. Denne gang skiftede han til gengæld ikke til en 4-4-2 men holdt fast i 4-2-3-1 formationen, med Main som den enlige angriber i stedet for Smith. Det slap Main bedre fra end sidstnævnte, men hul på bylden fik vi altså ikke. Det er let at være såkaldt mandagstræner og i bakspejlet drage den ene og den anden konklusion, men det er tydeligt for de fleste af os, at vi bliver nødt til at turde mere i kampene for at sætte os på dem sådan som det reelt er planen.

 

Kommentarer fra Paul Cook

«There were things which were pleasing and others that weren’t so much. We started well and I was satisfied with how we went about the first 25 minutes. We maybe lost our way a bit after that and then started the second half well.”

“People will have their opinions but I think a draw was a fair result. We’re two games in, though, and a win against Morecambe on Tuesday will make it a good start.”

 

Crewe manager Steve Davies’ vurdering af kampen

“I thought we did ok. It was a decent game considering there wasn’t any goals, it was a good 0-0. It was a very competitive game and both sides had a go and tried to win it. Considering it was a 0-0, both teams had a go to try and get the advantage. It just needed a bit of individual quality to win the game and neither team were able to do it. Fair play to both defences, they were very solid.”

League Two, Gresty Road, 13. august 2016

Crewe Alexandra – Pompey 0-0 (0-0)

Opstillingen (4-2-3-1): Forde; Talbot, Whatmough (Barton ’74), Burgess, Naismith; Rose, Doyle (anfører); Baker, Roberts, Lalkovic (Bennett ‘54); Smith (Main ’54)

Bænken: O’Brien, Bennett, Main, Chaplin, Hunt, Buxton og Barton

Advarsel: Burgess

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 4.742 (1.257 Pompey supportere)