En brutal øjenåbner.

Af: Jean Robert Tankred

De fleste Pompey-supportere har, især på baggrund af de seneste fem-seks sæsoner, fødderne solidt plantet på jorden. Det er godt det samme, for ellers var de landet med et brag denne tirsdag aften hos Barnet. I en jævn og egentlig også jævnbyrdig kamp, manglede vi igen marginalerne og målene for at komme på sejrskurs. I stedet blev det til en maveplasker på The Hives regnvåde bane, og en åbenbaring af klubbens første virkelige krise under Paul Cook.

Vores manager havde til kampen fundet plads til tre ændringer, hvoraf de to var påtvunget grundet Christian Burgess’ karantæne og Gareth Evans’ skade. Den enlige angriber hed Marc McNulty i stedet for Michael Smith mens Adam McGurk og Matt Clarke erstattede henholdsvis Evans og Burgess. På bænken var der som forventet blevet plads til Danny Hollands igen lige som også Conor Chaplin var med i truppen efter at være blevet klar igen.

1. halvleg

Allerede fra start havde vi det svært med hjemmeholdets fysisk betonede spillestil, og ikke mindst banens ringe beskaffenhed. Som et resultat deraf manglede vi det sædvanlige flow over vores spil, og det kneb med at komme frem til nævneværdige offensive aktioner. Heller ikke Barnet kom dog frem til meget, og det eneste højdepunkt i kampens start var at Gary Roberts allerede efter få minutter humpende måtte forlade banen med en skade. Ind for ham kom Kal Naismith. Barnet kom i løbet af halvlegens tættere på ved halve chancer til John Akinde, der fik en friløber, der dog blev stoppet af Adam Webster, samt et hjørnespark fra Sam Muggleton, som var ved at snyde Ryan Fulton i vores mål og gå ind ved den fjerneste stolpe. Alt i alt var det dog en tam affære, der mest af alt var kendetegnet af små frispark og nærkampe.

Den dårlige bane betød, at begge hold hurtigt fandt ud af, at det nemmeste var at forsøge med skud fra distancen. Dog var der ingen af de to keepere, der lod sig overliste. Det lignede derfor en halvleg der ville slutte som den begyndte, men 4 minutter før pausefløjtet kom der så alligevel en ændring på måltavlen. Dommeren vurderede, at Adam Webster i en nærkamp med John Akinde i vores eget felt spændte ben for Barnet-angriberen, og dømte straffespark til hjemmeholdet. Andre dommere havde utvivlsomt dømt anderledes, men Akinde fik muligheden fra pletten og svigtede ikke. 1-0 til Barnet, hvilket også blev stillingen ved pausen.

2. halvleg

Heller ikke fra anden halvlegs start kom der gang i vores pres og pasningsspil. Tværtimod virkede vi en smule påvirkede af omstændighederne og stillingen på måltavlen. Det var også Barnet, der kom frem til den første målchance, men Mathew Stevens var ikke vågen nok til at slå kapital af vores tøvende defensivspil, og muligheden løb ud i sandet. I den anden ende var Adam McGurk tæt på at udligne da han kom først på et hjørnespark, og hans hovedstødsforsøg tvang en refleksredning ud af Jamie Stephens i Barnets mål. Det var også Pompey, der kom frem til den næste store chance, og her skulle Naismith have afsluttet bedre, men hans skud røg et godt stykke over mål. Vi havde på dette tidspunkt overtaget mere af spillet mens hjemmeholdet trak sig en smule tilbage og lurede på kontrastød. Disse løb dog alle ud i sandet, eller rettere mudderet, og det var os der skabte de halve chancer der opstod i resten af kampen. Matt Clarke måtte se et forsøg blive reddet af Stephens, som også snuppede et frispark af den indskiftede Conor Chaplin. Rigtig farligt blev det til gengæld aldrig, og tiden løb langsomt men sikkert fra os. Dermed blev det ved den ene scoring af Barnet, der altså gav dem alle tre points.

Hvad kan vi lære af kampen?

Trods de tunge og mørke skyer over det nordvestlige London denne tirsdag aften stod to ting efter slutfløjtet alligevel lysende klart: 1) Vi ender ikke i top tre. 2) Vi skal revidere målsætningen så vi som minimum kommer i play-offs. På baggrund af de seneste to kampe – om end begge på udebane – kan sidstnævnte blive svært nok. Feltet både umiddelbart foran os, og ikke mindst bag os, er utroligt bredt, og en god stime kan stadig nå at løfte et midterhold op i top 7. På samme måde kunne man argumentere for, at vi på samme måde stadig kan nå tredjepladsen. Som vi så i går, viser det sig desværre igen og igen, at vi bare ikke har den stabilitet der skal til. Det er kun små to uger siden at vi spillede de daværende nr. 4 Bristol Rovers ud af banen, så topniveauet er til stede. Til gengæld har de seneste to kampe også vist, at der som oftest er for langt op til netop det niveau. Derfor skal vi være glade – men ikke tilfredse – hvis vi ender på den 7. plads, der lige præcis giver adgang til play-off lotteriet.

Skal vi op på hesten igen, kræver det at Cook finder nøglen til at få låst det forkrampede offensivspil op igen. Det har haltet siden vi måtte sige farvel til Caolan Lavery igen, lige som fraværet af Danny Hollands måske har betydet mere end vi havde regnet med. Alternativerne i front har været og er stadig til stede, men vores manager virker til at have mistet troen på dem. Skal Chaplin for eksempel have en reel chance, kræver det at vi bruger ham mere end det har været tilfældet i de seneste måneder. Tubbs er et kapitel for sig selv, som har været berørt tidligere, så der er ingen grund til at trække det frem igen. Blot er det at konstatere, at Cook tilsyneladende har malet sig selv ind i et hjørne, hvorfra han ikke kan komme ud igen. Lavery var en god spiller for os, men når man gør sig selv afhængig af lejede spillere siger det sig selv at det bliver problematisk.

Kommentarer fra Paul Cook

“It’s very, very disappointing and I understand that the fans are really upset after the game. I’ve got no issues with that. I understand their frustration, but it’s at times like this when we really need them. We need each other. They’re willing us to get out of this league and that’s a burden that we can’t shirk away from. The players and I all have to carry it.”

“We tried our best to play the game how I want it to be played, but unfortunately we just didn’t create enough chances. The players gave their all and there wasn’t a guy out there – especially in the second half – who shirked their responsibility.”

“Barnet put us under pressure with their long throws and physicality, fighting and scrapping. We had to be brave with the ball and it took until half-time for us to have the belief that we could do that. Then we dominated the second half without ever really looking like scoring and we have to take the criticism. We’re all flat and disappointed, but there are 15 games still to go and the fact is that we must bounce back.”

“I’m not criticising referees because the decisions go for you and they go against you. You shouldn’t have to rely on one split-second decision and if that’s the case then you haven’t done enough in the 90 minutes.”

League Two, The Hive, 23. februar 2016

Barnet – Pompey 1-0 (1-0)

41. minut: 1-0 John Akinde (straffespark)

Opstillingen (4-2-3-1): Fulton; Davies, Webster, Clarke, Stevens; Close (Smith ’60), Doyle (anfører); McGurk, Roberts (Naismith ’8), Bennett; McNulty (Chaplin ’78)

Bænken: Bass, Barton, Naismith, Chaplin, Smith, Freeman og Hollands

Advarsel: Webster

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 2.557 (1.330 Pompey supportere)