Vi lever stadig i FA Cuppen.

Af: Jean Robert Tankred

I en velspillet og underholdende pokaldyst, som vi havde chancerne til at vinde, lykkedes det for Pompey at fremtvinge en omkamp mod Ipswich Town på Fratton Park.

Paul Cook havde foretaget fire ændringer siden sejren over Crawley, hvoraf de to var påtvungne. Matt Clarke sad udenfor da modstanderen var ’hans’ klub Ipswich, mens Caolan Lavery igen måtte sidde over i en pokalkamp da Sheffield Wednesday ikke ønsker ham spærret i turneringen. Det gav startpladser til Adam McGurk og Adam Barton. Derudover måtte den småskadede Michael Doyle vige for Gary Roberts, der samtidig overtog anførerbindet, og Gareth Evans fik en velfortjent pause midt i et komprimeret program. Ind kom i stedet Ben Close. På bænken var der for første gang i lang tid også plads til Adam May mens også Brandon Haunstrup var med i truppen. Begge talenter af egen avl fik også spilletid i kampen, hvilket betød, at vi lidt kuriøst endte med 4 gange Adam på banen (Barton, Webster, McGurk og May). En rekord?

Hos modstanderne var vores tidligere angriber Luke Varney med fra start mens både Brian Murphy og Gary Roberts hos os mødte en tidligere arbejdsgiver.

1. halvleg

Lige fra starten af kampen var Pompey på ingen måde afventende over for hjemmeholdet men prøvede at lægge pres på, og fik også tilspillet sig en håndfuld chancer. McNulty kom fri til skud foran Ipswichs mål, men en sidste sekunds tackling af Paul Digby forhindrede en tidlig føring til os. Også Adam McGurk havde et godt forsøg mod mål, men hans hovedstød blev rettet af og gik ud til et hjørnespark, som der efterfølgende intet kom ud af. Hjemmeholdet havde i stigende grad problemer med overhovedet af få fat i bolden, og utilfredsheden på tribunerne blev efterhånden mærkbar. Midt i den periode sendte Adam Barton med en fin aflevering McNulty alene med Ipswich-målmanden Bialkowski, men keeperen reddede hjemmeholdet med en flot parade. Blot et minut senere måtte The Tractorboys’ bagerste skanse igen i aktion da han skulle ud i fuld længde for at snuppe et skud fra distancen af Kyle Bennett. Først til allersidst i halvlegen fik Ipswich nogenlunde kontrol over kampen, men uden at skabe en reel chance. Facit ved pausen var, at vi var det klart bedste mandskab og burde have ført. Men det blev ved 0-0 på måltavlen.

2. halvleg

Hjemmeholdets manager Mick McCarthy var utvivlsomt ikke tilfreds med sine spilleres første 45 minutter, og havde givetvis også fortalt dem et og andet i pausen, for det var et forvandlet hold, der kom ud til 2. halvleg. Fra start lagde Ipswich pres på og lignede nu herrer i eget hus. Det gav bonus i det 53. minut da Tommy Oar opsnappede en ripost efter et skud fra Brett Pitman, og sendte bolden i det tomme net. Havde hjemmeholdets supportere forventet at det blev startskuddet til endnu mere pres, blev de slemt skuffede. Pompey svarede nemlig prompte igen, og Kyle Bennett kunne efter smart samspil mellem McNulty og Roberts banke læderet i kassen til en hurtig udligning. Kort efter kunne det endda være blevet 2-1 til os, men Bialkowski fik med nød og næppe fingrene på et skud fra McNulty, som ellers ville være gået ind tæt ved den ene stolpe.

Kampen var nu en ganske åben affære, hvor begge mandskaber jagtede det 2. mål for at undgå en omkamp. Ipswich var tæt på små 10 minutter før tid, men Paul Frasers skud ramte sidenettet. I stedet blafrede netmaskerne i den anden ende af banen. Det var Conor Chaplin, der med et præcist og hårdt skud fra 20 meter passerede Bialkowski i Ipswich-målet til det som de fleste af os regnede med var sejrsmålet. Det ville det også have været, hvis ikke at et Ipswich-frispark havde fået lov til at sejle direkte i mål til 2-2. Her burde Brian Murphy have vurderet situationen bedre og grebet ind. Trods denne mavepuster formåede vi at holde hovedet koldt i de sidste par minutter plus det løse, og sikrede os omkampen på Fratton Park.

Hvad kan vi lære af kampen?

Som vi gjorde det i Capital One Cuppen tidligere i sæsonen mod både Derby og Reading, spillede vi også mod Ipswich vores chance og uden overdreven respekt mod en på papiret bedre modstander. Det bar heldigvis frugt. Kampen viste, at vi på dagen godt kan være med på dette niveau, og vi var på ingen måde Ipswich underlegen – hverken teknisk eller spillemæssigt. Det lover godt for fremtiden under Paul Cook, og betyder, at vi i tilfælde af oprykning ikke behøver at frygte en hurtig returbillet så længe at vi tør holde fast i eget koncept og at der bliver bygget videre på det. Som nævnt tidligere så vi til gengæld også igen mod Ipswich, at målmandsposten er vores svage led, hvilket heller ikke kan have forbigået Paul Cooks øjne.

Med Webster, Chaplin, Close, Haunstrup og May havde vi i alt 5 spillere af egen avl på banen, og generelt en forholdsvis ung trup. Det er opløftende at se akademispillerne få chancen og i den grad gribe den, for det giver et vigtigt signal til vores manager, at disse spillere er parate til at blive kastet i ilden når det gælder – vel og mærke uden at det svækker holdet i nævneværdig grad. Især er det bemærkelsesværdigt, at Conor Chaplin igen ikke skulle bruge mange minutter for at slå til, og målt på antal spillede minutter pr. scoring, ligger det i luften, at han trods sine blot 18 år faktisk er vores mest effektive angriber.

Kommentarer fra Paul Cook

“When you have two sides who are intent of having a good game of football, then you’ll have a good match. This game’s all about scoring goals and providing entertainment, so it was pleasing that we were able to provide that. We had 2,500 fans make the long journey here – they wanted to see us on the front foot and having a go.”

“To come away from home and have around 70 per cent of the ball speaks volumes, but it doesn’t mean you’re going to win. We should have been in the lead at half-time and we allowed Ipswich to take control at the start of the second half. But credit to our players for the goals we scored and chances we created after that – I’m sure everyone went home thinking what an enjoyable game it was.”

“There’s a tinge of disappointment because we had enough chances to win the game at the first attempt, but now we can look forward to another exciting cup tie. It’s a bit of a distraction from our league campaign, but I’m sure Fratton Park will be rocking that night.”

Et par ord fra Ipswich-manager Mick McCarthy

“I’m not sure we deserved the draw. They were excellent. They played some good football, caused us all sorts of problems and denied us any real chances until Freddie Sears and Ryan Fraser came on at the end. Maybe I had too many in the team who had not been playing. I tried not to. They were excellent though and they deserved the draw at the very least. “What is pleasing about my team though is that they never give up. I thought at 2-2, there still might still be a winner. It certainly would have been harsh on them if we scored but I’d have taken it!”

“We didn’t want the replay but when you are 2-1 down with two minutes left, you take it then. We didn’t play well but we didn’t lose and that has been a theme recently. If we can’t win, don’t get beaten.”

FA Cuppens 2. runde, Portman Road, 9. januar 2016

Ipswich Town – Pompey 2-2 (0-0)

54. minut: 1-0 Tommy Oar

55. minut: 1-1 Kyle Bennett

86. minut: 1-2 Conor Chaplin

88. minut: 2-2 Ryan Fraser

Opstillingen (4-2-3-1): Murphy; Davies, Barton, Webster, Stevens; Hollands (Haunstrup ’81), Close (May ’73); Roberts (Chaplin ’77), McNulty, Bennett; McGurk

Bænken: Bass, Boco, Tollitt, Evans, Chaplin, May og Haunstrup

Advarsel: Barton

Tilskuere: 17.020 (2.494 Pompey supportere)