Same procedure as last season.

Af: Jean Robert Tankred

Hvis nogle af de tilstedeværende på Brunton Park efter kampen sad med en deja vú lignende fornemmelse, er det fuldt forståeligt. Lige som i sidste sæson endte kampen nemlig 2-2, og igen udlignede hjemmeholdet i det 95. minut efter at have scoret kampens første mål, for dernæst at se Pompey komme i front med 2-1. Følelsen som vi sidder tilbage med, er af sagens natur igen den samme, nemlig at vi igen tabte to dyrebare points. Læg dertil, at vi med dagens uafgjorte resultat er oppe på 5 kampe nu uden sejr. Det har efterhånden resulteret i en rutsjetur fra 2. til 5. pladsen i rækken, og både Plymouth og Oxford er stukket af mens Northampton er på vej til at gøre det samme.

Efter sidste weekends eksperiment med 4-4-2 havde Paul Cook valgt det sikre igen med sin favoriserede 4-2-3-1, en opstilling der denne eftermiddag noget overraskende blev kopieret af hjemmeholdet. Vores manager havde en enkelt ændring i startopstillingen, hvor McNulty måtte vige for Bennett.

1. halvleg

Med næsten 1.000 medrejsende supportere i ryggen satte Pompey fra start tempo på kampen, og var tæt på at blive belønnet efter bare 5 minutter. Lavery fik hovedet på et indlæg fra Ben Davies, men Mark Gillespie i Carlisle-målet fik pareret forsøget. På det efterfølgende hjørnespark fik Webster sparket fra distancen, men bolden blev blokeret på målstregen af Danny Grainger, og det blev ved 0-0. Vi dominerede fuldstændigt, og End Stevens måtte i to forsøg se sine skud blive blokeret af Cumbrians-keeperen Gillespie efter at Carlisle ikke fik clearet en bold i feltet. Der var også halve chancer til Burgess og Doyle mens vi fastholdt presset på hjemmeholdet. I den anden ende af banen var Murphy reelt tilskuer til kampen, og alligevel var hans første virkelige aktion at pille bolden ud af nettet. Det skete da Burgess noget unødvendigt fældede Danny Grainger i vores felt kort før pausen. Dommeren var ikke til tvivl og pegede på pletten. Grainger tog selv straffesparket og omsatte det sikkert til en ganske heldig føring til Carlisle. Herefter blev der fløjtet til pause.

2. halvleg

Også var anden halvlegs start sad vi på det meste, kom til småchancer men aldrig rigtig tæt på et udligningsmål. Hjemmeholdet havde efter 55 minutters spil muligheden for at øge til 2-0 da Alex Gilliead slap fri alene med Murphy, men vores bagerste skanse fik pareret skuddet og forhindret en yderligere føring til The Cumbrians. Paul Cook kunne se, at der måtte gøres noget, og reagerede med en dobbelt udskifting. Ind kom Ben Tollitt og Marc McNulty i stedet for Evans og McGurk. Den satsning gav pote da begge indskiftere efter kort tid totalt ændrede kampens forløb. Først lagde Tollitt en perfekt stikning til Lavery, der køligt udplacerede Gillespie i værternes mål, og minuttet senere straffede McNulty en tøvende Carlisle-defensiv ved at pille bolden fra en modstander og banke den utageligt i nettet. Det havde blot taget Pompey to minutter at vende 0-1 til 2-1. Glæden var dog kort for McNulty, for kort efter måtte han lade sig udskifte igen efter en noget hårdhændet behandling i forbindelse med opdækningen ved et Carlisle-hjørnespark. Atangana kom ind og fik det sidste kvarter i kampen. I de sidste minutter begyndte nervøsiteten synligt at brede sig hos Pompey, og det kølige pasningsspil blev afløst af fejlafleveringer og panikløsninger i feltet. Imens overtog Carlisle gradvist mere af spillet i jagten på en udligning. Den kom lige som i sidste sæson i kampens 95. minut da Danny Grainger med et langskud satte bolden op i det ene målhjørne uden chance for Brian Murphy. Det var også kampens sidste aktion, og det var en flok skuffede Pompey-spillere der måtte forlade banen.

Hvad kan vi lære af kampen?

Det kan virke lidt som om, at alt bare går imod os for tiden og at rådvildheden og tilfældighederne fra Awford-æraen har sneget sig ind i truppen igen. Spillerne er blevet bange for at vinde, og begår dermed flere fejl, som desværre bliver straffet på stedet. Læg dertil at der er flere selvforstærkende aspekter. Et er, at Cook trods de manglende resultater holder fast i sin stamme af regulære startere. Det betyder, at de spillere, der kæmper lidt med form og selvtillid for tiden stadig skal bære holdet. Et andet naturligvis, at rækken af pointtab afføder en stigende nervøsitet og et øget pres, der igen medfører at de personlige fejl hober sig op. Igen i dag dominerer vi kampen, har et overtag i spil og chancer, men får i sidste ende ikke mere ud af det end modstanderen, der har færre skud på mål men er langt mere effektiv når de står foran det. Og igen må vi ryste på vore hoveder, og prøve på at analysere, hvorfor vi ikke formår at slå kapital af dominansen. Er vi blevet for lette at læse? Søger spillerne ubevidst de lette og dermed forudsigelige løsninger? Eller er vi bare uheldige? Og hvorfor er der stort set altid lagt mindst 5 minutter til når vi spiller, selv om normalen er 3? Det virker til at gøre spillerne yderligere nervøse, for det er gået galt før, og sporene skræmmer. Vi er ramt af flere onde cirkler for tiden, og kun sejre kan bringe os tilbage på sporet.

Er der en lille solskinshistorie fra dagens kamp, må det være at Ben Tollitt kom ind og greb sin chance, og nåede at sætte sit aftryk på kampen. Han var, sammen med McNulty, det nødvendige friske pust i anden halvleg, og det har forhåbentlig banet vejen for mere spilletid. Under alle omstændigheder er der en håndfuld spillere, der efterhånden trænger til en pause.

Et plus er det også, at vi efter ørkenvandringen mod Wimbledon fik vist, at vi kan spille offensivt og skabe chancer. Men vi fik også lov til det af Carlisle. Det får vi ikke af York City på tirsdag på Fratton Park, og det problem skal vi have løst inden top 3 er ude af syne.

Kommentarer fra Paul Cook

“It was a good game, a very competitive game. I thought we were in the ascendancy for long, long periods but unfortunately we have been done by two sucker-punches. Great credit to Carlisle for keeping going and plugging away.”

“They scored two goals deep into each half, but I thought we played really well overall. If you’re a football purist and enjoy seeing the game played in the right way then you would have liked what we did in the first half. We shouldn’t have gone in 1-0 down at the break, but unfortunately we did – even if it was a contentious decision. But we did great to get back in the game and go ahead, although fair play to Carlisle because they kept probing away and got that wonder goal late on.”

“I thought we could have went on and got that third goal when they were coming on to us but unfortunately we never. But these things are sent to test you – you get the joys of when you do score late on like at Luton and against Morecambe. And then we have the disappointment of conceding late today, like we did against Stevenage. They are two big goals against us because with four more league points we would all be a lot happier. Unfortunately for us we haven’t seen the games out and that’s maybe something that we have got to learn to do better.”

“It was good for Lavery and McNulty to both get on the scoresheet and the supporters were able to see what they bring to us. We had some really encouraging performances and it’s unfortunate that we didn’t win, but we just have to move on to facing York on Tuesday now.”

Et par ord fra Keith Curle

“It’s a crime that Portsmouth are at this level because of the size of club they are. However, it’s also a crime that we’re in division two because we should be higher than this as well. Both managers are trying to put that right.”

“We showed them a lot of respect and rightly so. Man for man I think they’re the best unit we’ve come up against this season. The way they played the game is exactly what we’re trying to bring to this football club. They’ll be in the top three at the end of the season because they are really well organised and capable. The crowd have just seen arguably the best team in this division, but the pleasing thing for us all is that we competed with them.”

“We knew we were going to be without possession of the ball for long periods and it was important that we retained our shape and discipline when that was the case. I know some people won’t like that approach but sometimes you have to show a very good team the respect they deserve. I have no doubt the possession stats will be firmly in their favour but we have to be pleased with the fact they didn’t expose us and they didn’t put too much pressure on Mark (Gillespie).”

“They got their goals in what was a good spell for them in the second half but I actually thought we had better shape after the break then we’d seen in the first 45 minutes. The disappointing thing there is that we conceded two goals. For their first goal, we need to be better inside our own box than in situations like that. Players as good as Ben Davies are going to get crosses in. It’s important you acknowledge that and deal with it. The second goal was down to poor communication and bad decision making just outside our penalty area. That was disappointing but overall we had a good standing in the game and I thought we coped with their threats well.”

League Two, Brunton Park, 21. november 2015

Carlisle United – Pompey 2-2 (1-0)

44. minut: 1-0 Danny Grainger (straffespark)

66. minut: 1-1 Caolan Lavery

68. minut: 1-2 Marc McNulty

95. minut: 2-2 Danny Grainger

Pompey (4-2-3-1): Murphy; Davies, Burgess, Webster, Stevens; Hollands, Doyle; Evans (Tollitt ’64), McGurk (McNulty ’64 (Atangana ’74)), Bennett; Lavery

Bænken: Bass, Clarke, Tollitt, Atangana, Chaplin, McNulty og Boco

Advarsel: Lavery

Tilskuere: 5.503 (953 Pompey supportere)