2015-16 Burnham – Portsmouth XI 0-5 (uofficiel testkamp)

De unge havde let spil mod Burnham.

Af: Jean Robert Tankred

Et udvalgt Pompey XI mandskab bestående af en blanding af unge samt erfarne spillere havde ingen problemer med at slå Burnham 5-0 tirsdag aften på mål af McGurk, Stockley, Joseph-Buadi, May og Oxlade-Chamberlain. Kampen var en aftale, der kom i stand da vi i sin tid købte Ryan Bird af non-league klubben. At Bird efterfølgende blev sendt videre, først til Cambridge og derfra til Yeovil Town, hvor han er på kontrakt nu, var irrelevant, for modsat det gamle Pompey så holder den nye supporter-ejede klub sine løfter. Så mens andre fra førsteholdet blev hjemme og spillede på Fratton Park mod Havant & Waterloovilles akademi (Tubbs scorede 4 mål!), stillede resten af førsteholdet samt et par talenter fra vores eget akademi troligt op på det lille intime stadion The Gore i Burnham lidt uden for Slough, vest for London.

Der var flere unge som fik chancen denne aften i august. Blandt andet startede Brandon Joseph-Buadi mens Christian Oxlade-Chamberlain (Alex’ lillebror) kom på banen i anden halvleg. Også Bass, Nilsen, Haunstrup (bildet over) og Field var med fra start mens Hollands og McGurk sørgede for at aldersgennemsnittet blev trukket lidt op. På tribunen overværede Paul Cook hele kampen mens Ian Foster formelt havde ansvaret for holdet, og også var at finde på sidelinjen.

 

Kommentarer fra Foster

Foster var efterfølgende særdeles tilfreds med både spillet og de individuelle præstationer:

«We spoke to the players before the game and sometimes you are on a hiding to nothing going to places like Burnham, with all due respect. We are expected to win and if you don’t, everyone is coming after you. What we asked for was energy, penetration, work ethic and the intelligence to play in our structure – and we got all of that and more.»

«I am delighted for the younger players, they showed such a great appetite for the game on a difficult playing surface. The start at both halves were pretty tricky but I thought we were excellent.»

«All of them are learning how we want them to play, learning the structure of the team and the mechanics of the team – we have put an awful lot of tactical sessions into them of late and everything the manager preaches they did to a T.»

 

Træningkamp, The Gore, 4/8-15

Burnham- Portsmouth 0-5 (0-1)

25. min. 0-1 McGurk

72. min. 0-2 Stockley

83. min. 0-3 Joseph-Buadi

85. min. 0-4 Adam May

90. min. 0-5 Oxlade-Chamberlain

Pompey (4-2-3-1): Bass; Nilsen, Webster, Field (Yates ’65), Haunstrup (Davies ’65); Close (May ’65), Hollands (Oxlade-Chamberlain ’65); Tollitt, McGurk (Sayers ’65), Joseph-Buadi; Stockley.

Ikke benyttet spiller: Haitham