Remis mod naboerne i sæsonens første testkamp.
Det blev til resultatet 1-1 på Leigh Park i dag mod Havant & Waterlooville. Michael Doyle stod for vores udlignende mål efter at værtene var gået til pausen med en 1-0 føring.
Kampen bød på hele 10 udskiftninger i pausen, og yderligere 12 i anden halvleg, da Paul Cook ønskede at se så mange spillere i aktion som muligt. Det betød, at der aldrig blev meget flow i spillet, hvilket til dels naturligvis også hang sammen med, at det var første testkamp, og mange spillere ikke tidligere havde spillet sammen. Kampen gav også Cook mulighed for at se adskillige spillere på prøve. Der var således hele 6 spillere af slagsen: Connor Randall, Gareth Evans, Ben Davies, Theo Robinson, Callum Hassan samt Ben Tollett. To af vore nye ansigter figurerede ikke i truppen grundet småskader, nemlig Adam Barton og Adam McGurk.
De første 45 minutter var som nævnt fattig på chancer. Matt Tubbs var tæt på med et hovedstød mens Christian Burgess efter en dribletur gennem Hawks-defensiven skød like på målmand Ryan Young. Værterne havde bare en enkelt stor chance at byde på, men da den kom, tog de den til gengæld. Efter små 20 minutters spil fandt Ben Swallow med et følt frispark Adrian Clifton umarkeret i vores felt, og angriberens hovedstød sad utageligt bag Paul Jones i netmaskerne.
Mere tryk fra start i anden halvleg
Trods de mange udskiftninger i pausen (Burgess var den eneste spiller, der fik lov til at blive på banen) satte vi mere tryk på fra anden halvlegs start, og der gik blot tre minutter før vi fik skabt balance på måltavlen. Michael Doyle trykkede af fra kanten af feltet, og hans skud sad uden for keeper Youngs rækkevidde. Allerede før det burde der dog have været mål i begge ender da både Hawks og vores egen Gary Roberts brændte en stor chance lige efter 2. halvlegs start. Næste store mulighed for at komme på tavlen fik Kyle Bennett i det 59. minut, men hans ellers velplacerede hovedstød fik Ryan Young med en refleksredning pareret op på overliggeren. På dette tidspunkt havde hjemmeholdet store problemer med bare at holde os fra fadet, og alligevel var de tæt på at komme på 2-1 på et selvmål da Paul Jones ikke var opmærksom på en tilbagelægning fra Adam Webster, som endte med at trille lige fordi den ene stolpe. Mod slutningen af kampen var der halve chancer til Gary Roberts og trialisten Ben Tollett, men i sidste ende blev det ved det uafgjorte resultat 1-1.
Det er begrænset, hvor meget man bør lægge i sæsonens første testkamp. Meget fungerede ikke, men det kan man som sagt heller ikke forvente, og Paul Cook var da også ganske tilfreds med, hvad han så.
“It was pleasing not to get beat. At 1-0 down you don’t want to come away and get beaten. I thought it was important that we got something from the game, and there were some really good performances. Lads are learning – we tried to keep little partnerships together. Sometimes it works, sometimes it doesn’t.”
“We will be a work in progress for every minute I am a manager of this club. What we are lucky enough to be at the minute, though, is in progress. And one thing I will tell supporters is that we will attack teams and play with a good brand of football.”
Træningkamp, Westleigh Park, 11/7-15
Hawks – Portsmouth 1-1 (1-0)
21. min. 1-0 Clifton
48. min. 1-1 Doyle
Pompey (4-4-2): Poke (Jones 46); Randall (Davies 46), P.Robinson (anfører) (Webster 46), Burgess (Nilsen 77), Haunstrup Stevens (46); Evans (Chaplin 46 (Tollett 86)), Atangana (Doyle 46), Hollands (Close 46), Naismith (Bennett 46); Stockley (Roberts 46), Tubbs (T.Robinson 46 (Hassan 86))
Her kan du se målene fra kampen: