£ 85.000.000 solgte Pompey spillere for over 2-3 år, alligevel var økonomisk ruin meget nær.

For lidt over et år siden væltede den første del af korthuset. Trods rygter om stenrige arabiske ejere, så viste det sig ikke just at være tilfældet, og Pompeyfans kunne med lidt sarkasme undre sig over, om de var den eneste med en arabisk ejer, der ingen penge havde.

For selvom de færreste havde troet det ville gå så galt og kun få vel anede hvor det bar hen, så blev juli og august to hårde måneder for Pompey på transferfronten.

De første antydninger

Men inden de to måneder kom, så skulle tiden faktisk skrues et år tilbage, for her kom de første tegn. For Muntari og Mendes var de to første der røg tilbage i sommeren 2008. Muntari til Inter for næsten 13 mill og Mendes til Rangers for 3 mill.

Deres afgange blev overskygget af ankomsten af Peter Crouch for 11 mill. Crouch vendte tilbage til Pompey, hvor han tidligere havde stor succes med 18 mål i 37 kampe, for et hold der lå i bunden af næstbedste række. Ligeså smed Pompey 6 mill på bordet for Kaboul

Da transfervinduet åbnede i januar 2009, kom ligeså Belhadj til for 4.4 mill. Pengene sad løst, eller rettere sidenhen skulle det vise sig at Pompey slet ikke havde betalt for nogen af spillerne, men havde en afdragsordning.

Rekordsalget Diarra

For januarvinduet gav også afgange, Diarra og Defoe smuttede for tilsammen 35 mill.

Defoe havde vundet pladsen på landsholdet tilbage ved at skifte til Pompey, og nu blev han solgt, det gav ikke helt mening, om end han selv ytrede at hans hjerte lå hos Spurs! Sandheden var nok nærmere, Pompey manglede allerede dengang pengene til at få driften til at køre.

Så kom året hvor korthuset virkelig brast. Det var årets spiller dengang Glen Johnson som havde imponeret stort gennem hele sæsonen og vundet pladsen tilbage på landsholdet der blev første afgang.

18 mill lagde Liverpool, og måske et logisk salg, til en spiller der skulle videre.

4 andre spillere røg samme dag den 1/7, nemlig:

Djimi Traore

Sean Davis

Lauren

Andre Blackman

Sean Davis var eneste der spillere regelmæssigt, og hans skifte var lidt en overraskelse. For Davis var en dygtig spiller på midten. Men her havde vi jo centrale spillere nok…

De tre andre var logiske valg at skifte sig af med på det tidspunkt, og ingen tvivl det handlede om at få lønsummen ned.

Goodbye Redknapp

Siden røg Peter Croch for 9 mill, og han snuppede manageren Redknapp  med sig for 5 mill.

Men stadig var der 1 måned til transfervinduet, og Pompey havde stadig mange af de bærende kræfter tilbage…men med mindre end en uge tilbage af transfervinduet tilbage gik det stærkt.

Inden da var Martin Crainie og Glen Little blevet solgt, førstnævnte for småpenge til Coventry. Crainie havde spillet for det engelske U21 landshold, og vel en spiller for fremtiden, så hans salg var overraskende, men set tilbage, viser det nok at Pompey solgte ud af alt hvad der kunne sælges!

Den 26/8 kom første salg, anfører Sol Cambell smuttede og overlod anførerbindet til Sylvain Distin som skiftede 2 dage senere…og på den sidste dag smuttede Kranjcar, manden der skulle være det store bindeled på midten!

Ingen penge at købe for

Pompey fik spillere ind, men kun på lån, det var:

Piquionne, Vanden Borre, Dindane, O’Hara og Yebda.

Således gik Pompey alt andet end styrket ind til sæsonen, væk var hele forsvaret undtaget Hreidarsson. Væk var angrebet med Defoe og Crouch, nåja Defoe, han var solgt et par måneder inden.

Pompey lå og rodede i bunden af Premier League, men håbet var januartransfervindue, hvor nye kræfter kunne komme til, og klubben igen kunne starte et great escape II.

Men nix, Williamson var første spiller der smuttede, han nåede aldrig at spille en kamp for Pompey, da det ville udløse en større udbetaling lød rygterne, og Newcastle snuppede ham. Der spiller han stadig med succes sammen med Sol Cambell !

Der sælges ud af de sidste juveler

Så røg Pompeys nye anfører, Kaboul tilbage til Spurs for 5 mill og på den sidste dag røg Begovic som havde vist lovende takter til Stoke.

Ind kom Abeyie på lån fra Spartak Moskva, spilleren der nok kunne meget, og scorede et blændende mål mod Scum i FA Cuppen, men som aldrig helt kom op i gear og som var eneste forstærkning.

Pompey rykkede ud og det skete med salg af Boateng, Diop, Smith, Wilson og James (på free) som de mest bærende kræfter, udover unge talenter.

Sådan så Pompeyholdet ud engang

Der var ikke meget tilbage fra Pompeyholdet der kunne stille således op:

James – Johnson, Cambell, Distin, Hreidarsson – Kranjcar, Diarra, Mendes, Muntari – Defoe, Crouch

Sub: Begovic, Kanu, Utaka, Kaboul, Davis, O’Neil, Taylor

Korthuset er væltet, tilbage står minderne og resterne af det som var. Pompey har solgt ud af alt hvad der var at sælge. Tilbage står genopbygningen af truppen, og spændingen igen ved både at kunne rykke op og ned i en liga. Det første så ikke som det mest øjensynlige foreløbig.

Fremtiden

Hvornår er klubben på fode igen, det sker den dag vi igen kan betale for spillere, hvilket ikke er tilfældet som det er nu, og når første 1 mill indkøb kommer til klubben, ja så er vi på vej igen vel.

Det første 1 mill indkøb var i øvrigt Rory Allen som Pompey hentede i Spurs, hvor den unge angriber havde vist fine takter, han endte med at blive skadet og kom aldrig til at slå igennem inden han desillusioneret udeblev fra klubben og rejste til Austrsailen for at se cricket.

Forhåbentlig er det ikke der Pompey ender, som et minde i tågerne 

Der er kun medtaget de mere kendte navne.

Så Pompey har haft et ganske pænt overskud på transferfronten, på den gode side af en halv milliard, og alligevel er klubbens finanser så ringe, at det var mere end tæt på at koste klubben livet.

Hvidvask?

Mistanken om snyd og hvidvask af penge har floreret, men når sandheden kommer frem en dag, så har det nok været blot prisen for at lege med i det bedste selskab. Det er dyrt og spørgsmålet er om det var prisen værd for de 7 år i Premier League.

Det svar er ligeså forskelligt fra fan til fan, men at tro at Pompey er eneste klub der har haft økonomisk doping i baghånden, tja det ville være naivt.

Der er vel ikke mere end 1-2 klubber der kan få det til at løbe rundt, resten er afhængige af mæcener eller velvillige banker!

Så spørgsmålet er om korthuset Premier League vælter når UEFA præsident Platini indfører reglerne om økonomisk doping, der enkelt siger, at klubben ikke må bruge flere midler end de tjener.

Så hvem ved om der om et par sæsoner er derby mellem Manchester City og Man United, blot i 4.bedste række.