Kamp: Pompey-Watford 1-3, 00/01-sesongen

Efter i flere år at have fulgt Pompey, så skulle det endelig være. Året var 2000 og min kammerat Jesper og jeg ville af sted og se engelsk fodbold. Eneste problem bestod i at Jesper var Lutonfan og jeg Pompeyfan!

Men desværre kunne vi ikke finde en weekend hvor begge hold spillede så vi kunne se begge i aktion, Så derfor blev det tour de France der skulle afgøre hvis hold vi skulle se. For vi lavede begge et managerhold, og vinderen, ja det var ham hvis hold vi skulle se.

Det blev Pompey vi skulle til, og af sted kom vi en fredag, fandt ind til London og et tog sydpå. Prisen for togbilletter i alt denne weekend var mere end det kostede at flyve til Stanstead tur/retur.

Framme på Fratton-togstasjon.

Vel ankommet til Portsmouth gik jagten ind for at finde et sted og bo, i år 2000 var det ikke så mange steder der var på nettet, så vi tog af sted og regnede med at vi nok skulle finde et sted at bo. Det fandt vi også, og af sted ned til Fratton Park, hvor jeg via mailinglisten havde en aftale med en fyr der hed Dave Bowers, der havde mailet mig og sagt vi blot skulle kigge ind på sekretariatet.

Billetter havde vi styr på, det vil sige at vi havde fået lagt to til side på Artillery Arms, faktisk på Fratton End.

Vi kom ind og sagde god dag til receptionisten, og sagde vi skulle snakke med en Dave Bowers. Lidt bagude stod han så viste det sig! Og han snakkede i telefon og undskyldte overfor vedkommede og sagde, I’m on my way, just start the meeting without me.

Receptionisten sagde så til ham, her er de to danskere, og så tog han en stor beslutning! Ved I hvad, I skal have en rundvisning. Øh, sagde jeg, rundvisning som i lige nu, og som at se hvad. Ja det hele og nu hvis I har lyst var svaret.

Så vi fik lov at se alt, vi skulle blot sige til så blev alt åbnet for os og vi fik en fin rundvisning.

Fantastisk, det at man kan give andre en fantastisk oplevelse på denne måde, er noget jeg tog til mig.

Steen (t.h.) og hans kompis på omvisning på Fratton Park.

Da vi var færdige med rundvisning, ja så spurgte jeg, hvad gør at du bruger tid på os. Jo det at I kommer hele vejen fra Danmark, for at se vores klub der ligger i bunden af næstbedste række, det er da fantastisk. Så i morgen kommer I ind kl.12, så kan I omklædningsrummet som det ser ud inden kampstart.

Så gik turen til Artillery Arms hvor vi fik vores billetter, og fik drukket en del øl, så vi var lettere god stemning efter mange pints og mødet med mange af anorakkerne.

Noen av Steens mange nye venner på puben Artillery Arms

Dagen derpå var det op og gøre sig klar, til kampen mod Watford, vi kom til tiden kl.12 og fik lov at se omklædningsrummet lige inden spillerne kom, derefter tilbage til Artillery Arms hvor vi så kunne fortælle opstillingen.

Artillery Arms

Det blev til en del flere pints inden det lykkedes at komme 3 min forsent til kampen.

Kampen havde dansk islæt, idet Thomas Thøgersen spillede for Pompey og Allan Nielsen for Watford. Thøgersen var åbenbart blevet sat til at skygge Nielsen, noget der ikke lige er hans styrke, og Pompey var under pres.

Men lydstyrken var fantastisk hos fansene som i den grad sang igennem. Og selv da Pompey kom ned med 0-2, så gjaldede det: 0-2 and you still don’t sing.

Kampen var alt for hurtig slut.

Actionbilde fra Steens plass.

Portsmouth: Hoult, Primus (Hughes, 86 ) , Edinburgh, Derry, Moore, Rudonja (Bradbury, 63 ) , Claridge, Quashie, Thogersen, Mills, Lambourde
Subs not used: Flahavan,Waterman,O’Neil,

Watford: Baardsen, Cox, Page, Palmer, Mooney, Noel-Williams, Gibbs, Smith, Helguson, Ward, Nielsen
Subs not used: Chamberlain, Ngonge, Easton, Perpetuini,

Bookings: Edinburgh (Portsmouth) Palmer (Watford)

Attendance: 14012

Og resultatet 1-3 kunne der ikke pilles så meget ved, men at komme til Portsmouth for første gang og møde så mange imødekommende og hjælpsomme mennesker, det var fantastisk, og så fik vi da et mål at gå hjem på.

Efter kampen tog vi på pub og fik flere øl og endte på en natklub, og blev lettere overrasket at den lukkede kl.2! Der var vel andre steder at gå hen, men nej engelsk lukkelov var ikke noget vi var bekendt med! Så hjem og sove og så var det ellers hjemad dagen derpå en stor oplevelse rigere.

Tap i Steens første kamp. Lite fornøyde tilskuere rundt Steen på Fratton End.