Kan vi overraske trods nye skader?
FORHÅNDSSAK: Med fire kampe uden nederlag og otte points fra disse har vi startet en lille stime på et tidspunkt, hvor vi havde hårdt brug for det, og det faktisk begyndte at se lidt sort ud. Spørgsmålet er så om vi kan udbygge den yderligere når turen på årets første dag går til det vestlige England og Bristol. Tvivlen er naturligvis funderet i, at vi trods stimen stadig er rækkens mest gavmilde udehold – noget som vi bliver nødt til at rette op på, hvis vi for alvor vil sige farvel til nedrykningskampen. Med flere vigtige spillere på skadeslisten den seneste uges tid er opgaven ikke blevet lettere, så det er lige før at det er en kamp, hvor det vil være en bonus bare at få et point med hjem til sydkysten.
Bristol City – baggrund og historie
Klubben blev brundlagt i 1894 under navnet Bristol South End, men skiftede navn til dens nuværende blot tre år senere. I 1901 blev klubben optaget i The Football League, men måtte vente helt til 1976 før debuten i den bedste række. Det blev til et forholdsvis kort visit på fire sæsoner, og med en 13. plads som den bedste placering inden en brutal nedtur startede. Bare tre år senere hed det 4. division efter altså tre nedrykninger i træk. Dette skyldes hovedsageligt store økonomiske problemer, der kulminerede i en konkurs i 1982. En ny klub blev stiftet, og man fik faktisk lov til at beholde sin status som 4. divisionsklub. Den var ikke gået i dag. Til gengæld har Bristol City aldrig siden været i den bedste række, lige som det aldrig er blevet til et af de store trofæer. En tabt FA Cup finale mod Manchester United i 1909 er det tætteste at Bristol City har været på at vinde sølvtøj.
Ærkerivalen over dem alle er naturligvis bysbørnene Bristol Rovers, men lidt lige som os og vores rival længere nede af kysten har der været langt mellem lokalderbyerne da de to Bristol klubber sjældent har spillet i samme række i samme sæson. Som oftest har Rovers lagt en eller to divisioner under Bristol City.
Hjemmebanen hedder Ashton Gate, og her har klubben efterhånden spillet i 121 år.
Hjemmeholdets sæson indtil nu
The Robins startede sæsonen stærkt og var uden nederlag i de første fem kampe, der bl.a. bød på fire scoringer mod både Hull City og Sheffield United. Siden da har formen været mere jævn, hvilket har betydet at holdet er gledet ud af play-off zonen, og i skrivende stund ligger placeret på en dog stadig acceptabel ottendeplads. Hjemme hedder stats 5-3-4 med målcifrene 18-13, så the Robins er ikke udpræget stærke foran egne supportere. Dermed ligner Bristol City et mandskab som man godt kan få skovlen under, hvis man rammer dagen. Det kræver dog som tidligere nævnt at vi løfter vores eget niveau på fremmed græs og som minimum matcher præstationen i den seneste udekamp på Pride Park mod Derby kort før jul.
Kigger vi på de seneste seks kampe hedder formen 2-1-3 med målcifrene 7-7, hvilket igen understreger at hjemmeholdet langt fra er uovervindeligt.
Den omvendte kamp i slutningen af november endte med en 1-0 sejr til Bristol City på et mål sat ind af Anis Mehmeti. I sidste sæson tabte et reservepræget mandskab med 0-3 på Ashton Gate nærmest uden at kreere en målchance.
Det sidste nye fra The Robins
Max Bird, Fally Mayulu, Luke McNally, Mark Sykes, Radek Vitek og Joe Williams må alle sidde over hos værterne grundet diverse skader.
Profiler hos hjemmeholdet
Holdets måske største profil er frisparkseksperten og fløjen Scott Twine, der har scoret seks ligamål indtil nu. I tillæg har han lagt op til fire scoringer.
Topscorer og spilleren der har været involveret i flest mål er til gengæld albanske Anis Mehmeti med syv og seks assists.
Også danske Emil Riis Jakobsen skal der holdes øje med. Angriberen er ligeledes noteret for syv mål, og har lagt op til et enkelt mål.
I truppen finder vi en række spillere, der tidligere har været udlånt til os, bl.a. centerbacken Rob Atkinson der nu er fast mand på holdet. Han har scoret to mål og lagt op til et enkelt af slagsen.
Bristol City manager Gerhard Struber
Inden ankomsten i sommers havde østrigeren en smule erfaring med den næstbedste engelske række da han under svære betingelser reddede Barnsley fra nedrykning i 2019-20 sæsonen. Han forlod dog klubben kort efter da han havde ambitioner om noget større. Herefter gik turen først til New York Red Bulls, og derefter Red Bull Salzburg. I sommeren 2024 blev han hyret af 1. FC Köln med opgaven at føre dem tilbage til Bundesligaen. Det lykkedes kun næsten da han lidt kontroversielt blev fyret med blot to spillerunder igen, og klubben beliggende på en oprykningsplads. Det blev også til oprykning, men altså uden Struber.
Hvordan ser det ud hos os?
Colby Bishop var som bekendt ude af truppen mod Charlton, og han meldes også tvivlsom til dette opgør. Årsagen nævnes ikke. Også Márk Kosznovszkys muligheder for at komme i aktion er uklare efter at han måtte forlade banen mod Charlton med en skade.
Conor Shaughnessy er muligvis ikke frisk nok til allerede at spille igen blot tre dage efter sit comeback.
Florian Bianchini, Jacob Farrell, Josh Knight, Callum Lang, Josh Murphy, Connor Ogilvie og Thomas Waddingham er definitivt ude med skader. Hos Callum Lang er der tale om en forstrækning som kræver en til to ugers hvile, men på rygtebasis snakkes der om, at der er kommet et bud på ham.
John Mousinhos tanker om kampen
“It’s always going to be a tough game – especially because of the fact it will be our third fixture since Christmas Day. Bristol City were a very strong side when we went there last season and we saw how good they were when they came to our place in November. But they’re all a challenge in the Championship – whether home or away – and we’ve got some key players missing, which makes Monday’s win even more impressive. It would be great to have an international break now and the chance to get a few guys back, but there’s absolutely no rest at this time of year. You look at Harvey Blair, who hasn’t had as many minutes this season, and in an ideal world he wouldn’t have started back-to-back matches. We’ve been pretty solid, without creating much, away from home recently and we’ll see how it pans out at Ashton Gate.”
