2025-26: Optakt Portsmouth – Bristol City

Under pres. 


FORHÅNDSSAK: Efter at onsdagens vigtige bundopgør på Bramall Lane forløb og endte på den værst tænkelige måde er vi igen under pres for at levere points for at skabe afstand til nedrykningsstregen. Dette pres blev ikke lettere efter at Oxford i går aftes tog alle tre points mod Ipswich, og dermed overhalede os i tabellen. Efterhånden ligner resultaterne på udebane den samme dårlige statistik som i sidste sæson, så spørgsmålet er om vi i stedet kan følge op på den fine hjemmekamp sidst mod Millwall, og igen sørge for at vi henter stabilt med points hjemme foran egne supportere. Det kræver noget nær fuld gevinst i dag når Bristol City kommer på besøg.

Desværre hænger tingene som bekendt sådan sammen, at når resultaterne ikke flasker sig, ja så får holdet ikke den nødvendige arbejdsro. Helt dér føler jeg ikke at vi er endnu, men i samme øjeblik at vi befinder os under stregen – vi er i skrivende stund lige over – så vil der blive stillet spørgsmålstegn ved nærmest alt inklusiv vores head coach. Et lyspunkt er, at vi var i samme situation i sidste sæson, og da lykkedes redningsaktionen uden at det kostede nogen jobbet. Lad os håbe at vi igen kan sætte en stime af resultater i gang så vi undgår denne diskussion.

 

Bristol City – baggrund og historie

Klubben blev brundlagt i 1894 under navnet Bristol South End, men skiftede navn til dens nuværende blot tre år senere. I 1901 blev klubben optaget i The Football League, men måtte vente helt til 1976 før debuten i den bedste række. Det blev til et forholdsvis kort visit på fire sæsoner, og med en 13. plads som den bedste placering inden en brutal nedtur startede. Bare tre år senere hed det 4. division efter altså tre nedrykninger i træk. Dette skyldes hovedsageligt store økonomiske problemer, der kulminerede i en konkurs i 1982. En ny klub blev stiftet, og man fik faktisk lov til at beholde sin status som 4. divisionsklub. Den var ikke gået i dag. Til gengæld har Bristol City aldrig siden været i den bedste række, lige som det aldrig er blevet til et af de store trofæer. En tabt FA Cup finale mod Manchester United i 1909 er det tætteste at Bristol City har været på at vinde sølvtøj.

Ærkerivalen over dem alle er naturligvis bysbørnene Bristol Rovers, men lidt lige som os og vores rival længere nede af kysten har der været langt mellem lokalderbyerne da de to Bristol klubber sjældent har spillet i samme række i samme sæson. Som oftest har Rovers lagt en eller to divisioner under Bristol City.

Hjemmebanen hedder Ashton Gate, og her har klubben efterhånden spillet i 121 år.

 

Udeholdets sæson indtil nu

The Robins startede sæsonen stærkt og var uden nederlag i de første fem kampe, der bl.a. bød på fire scoringer mod både Hull City og Sheffield United. Siden da har formen været mere jævn, hvilket har betydet at holdet er gledet ud af play-off zonen og i skrivende stund ligger placeret på en dog stadig acceptabel syvendeplads. På fremmed græs hedder stats 3-3-2 med målcifrene 11-10. Med til den historie hører dog, at de tre sejre er kommet mod nummer henholdsvis 22, 23 og 24 i rækken. Desværre er Pompey pt. nummer 21, men forhåbentlig bider vi bedre fra os. Starten af sæsonen bød også på større målfarlighed end vi har set i de seneste uger, med 3-0 sejren hjemme over formsvage Swansea City som den store undtagelse. Det har haft nogen betydning at Scott Twine har været ude i en kort periode med en skade, lige som at der er blevet lidt stille om den ellers i de første måneder storspillende Anis Mehmeti. Kort sagt: Bristol City ligner et mandskab som man godt kan få skovlen under, hvis man rammer dagen. Det er så op til os at sørge for, at vi gør netop dette.

I sidste sæson endte det med to gange hjemmesejr på 3-0. I mødet på Fratton Park stod Colby Bishop, Josh Murphy og Callum Lang for målene den dag.

 

Det sidste nye fra gæsterne

Lige som os må udeholdet undvære en håndfuld spillere til dagens opgør. De tæller bl.a. Max Bird, Luke McNally, Josh Stokes og Joe Williams. Heller ikke Rob Atkinson, der som bekendt var på lån fra The Robins i sidste sæson, står til rådighed. Til gengæld er der mulighed for gensyn med både Ross McCrorie og Cameron Pring, der ligeledes tidligere har været udlånt til os. Nøglespilleren Scott Twine er muligvis klar igen efter en kort skadespause.

 

Profiler hos The Robins

Holdets måske største profil er frisparkseksperten og fløjen Scott Twine, der også er holdets topscorer med seks ligamål indtil nu. I tillæg har han lagt op til to scoringer, hvilket faktisk er et noget lavere snit efter sytten kampe end ellers.

Spilleren der har været involveret i flest mål er til gengæld albanske Anis Mehmeti med fem scoringer og seks assists.

Også danske Emil Riis Jakobsen skal der holdes øje med. Angriberen har efterhånden en del Championship erfaring, og er indtil videre kommet på tavlen fem gange, og har lagt op til et enkelt mål.

 

Bristol City manager Gerhard Struber

Inden ankomsten i sommers havde østrigeren en smule erfaring med den næstbedste engelske række da han under svære betingelser reddede Barnsley fra nedrykning i 2019-20 sæsonen. Han forlod dog klubben kort efter da han havde ambitioner om noget større. Herefter gik turen først til New York Red Bulls, og derefter Red Bull Salzburg. I sommeren 2024 blev han hyret af 1. FC Köln med opgaven at føre dem tilbage til Bundesligaen. Det lykkedes kun næsten da han lidt kontroversielt blev fyret med blot to spillerunder igen, og klubben beliggende på en oprykningsplads. Det blev også til oprykning, men altså uden Struber.

 

Hvordan ser det ud hos os?

Terry Devlin har karantæne grundet udvisningen i Sheffield i onsdags. Derudover mangler vi Harvey Blair, Jacob Farrell, Connor Ogilvie, Conor Shaughnessy, Franco Umeh og Thomas Waddingham, der alle er ude med skader af forskellig art.

 

John Mousinhos tanker om kampen

“We can change as many things as we want, but if a player loses an individual battle, there’s nothing much the coaching staff can do. The message has to sink in to them that there needs to be a proper desire to keep the ball out of the net and will continue working hard to make sure it happens. Our next opponents are similar to us in that they had a positive result last weekend and weren’t able to follow that up. Bristol City perhaps over-achieved in getting to the play-offs last season – we blew them away at home and it was the opposite at their place. A new manager has now come in and added really well in key areas, so but they are a very dangerous side.”

There are no new injuries – everyone who was involved on Wednesday has a clean bill of health. Terry’s obviously gutted because the game changed in that moment and he’s now going to miss the next one as well Every minute that Langy didn’t play increased what he can do on Saturday, so we made the decision at a certain point not to bring him on.”

Interview med vores head coach forud for opgøret: