Krisen kradser.
Med en formkurve der peger den forkerte vej, en nedrykningsstreg der kommer tættere på, og en skadesliste der stadig hæmmer os, er der ingen tvivl om, at vi lige nu står et sted, der kan blive afgørende for, hvordan vores sæson fremadrettet kommer til at forme sig, og hvilke mål vi realistisk set kan forvente. Med en momentan 20. plads i rækken, og nogle klubber bag os der på papiret har bedre trupper til rådighed, og dermed må forventes at komme i gang før eller senere, er situationen uden omsvøb lige så alvorlig som den ser ud. Læg dertil at vi har tabt hjemmekampene mod to af de fire klubber under os.
Årsagerne til krisen er mangfoldige. Skader til offensive stamspillere har ikke gjort det lettere, men samtidig har vi nærmest fra første spillerunde haft svært ved at omsætte vores chancer til mål. For at gøre ondt værre er nu også den ellers hidtil forholdsvis stabile defensiv begyndt at vise sprækker. På bænken har vi – hånden på hjertet – en team coach der stadig først er ved at lære jobbet, i al fald på Championship niveau. Det skal han have lov til, og udsving må forventes her, men der skal omvendt ikke meget til før Mousinho vil blive set som et svagt punkt – især hvis resultaterne ikke indfinder sig. Slutteligt vidste vi i forvejen, at det ville blive en sæson, hvor mindst to af oprykkerne via store budgetter måtte formodes at klare sig mere end gennemsnitligt godt. Her kan vi så efterhånden tilføje Charlton til den ligning. I Nathan Jones har The Addicks en manager, der formår at få rigtig meget ud af sine spillere. Så kan det ikke undre at de klubber der lige præcis klarede frisag i sidste sæson vil komme i farezonen. Her har Preston, Stoke og til dels Hull City bare taget fusen på eksperterne mens også hold som Blackburn og Derby nu kan fremvise en fin form. Derfor er vi i problemer lige nu. De klubber som vi burde kunne sammenligne os med er ganske enkelt kommet meget bedre fra start.
Nu venter der os så en modstander der i denne om end relativt korte sæson aldrig har været i bedre form end nu. Mere om dem om lidt. Det understreger dog, at der ikke er noget der kommer let til os, og at der virkelig skal kæmpes og graves dybt for hvert eneste point lige nu, for de kan vise sig at blive dyrebare.
Lad os bare slå fast at det er lang tid siden at de to klubber sidst stod over for hinanden. Således fandt de seneste ligakampe mellem os og Wrexham sted i 1982-83 sæsonen i den daværende 3. division, hvor vi til gengæld tog the double mod dem med sejre på henholdsvis 2-0 og 3-0. For os endte sæsonen med oprykning til 2. divison mens The Red Dragons måtte gå den tunge gang den modsatte vej ned i 4. division i hvad der var walisernes anden nedrykning på stribe.
Aftenens hjemmekamp mod Wrexham er den der ligget tættest på Remembrance Day den 11. november. Derfor vil der inden kampstart være en mindre højtidelighed for at mindes dem der gennem årene faldt i krigen for landet.
Wrexham FC – baggrund og historie
Klubben blev grundlagt i 1864 og lå i de første årtier i forskellige walisiske divisioner og vandt flere gange pokalturneringen. I 1921 skete der så noget afgørende, nemlig at klubben blev optaget i den engelske fodboldliga, hvor man har været lige siden. Sideløbende frem til 1995 deltog klubben stadig i den walisiske pokalturnering, hvilket med jævne mellemrum resulterede i europæiske eventyr, der kulminerede i 1970’erne med flere store skalpe og en plads i kvartfinalen i Pokalvindernes Cup. På dette tidspunkt opnåede klubben også sine højeste placeringer i ligaen, nemlig flere midterplaceringer i den daværende 2. division. I langt de fleste sæsoner var The Red Dragons dog et hold tilhørende skiftevis 3. division og 4. division. I 2008 gik det galt og man måtte tage turen ned i den femtebedste række, hvor det viste sig at blive svært at komme op fra. Hele 15 sæsoner blev det til i den såkaldt højeste amatørrække. Vendepunktet kom i 2020 hvor klubben blev opkøbt af to amerikanere, Rob McElhenney og Ryan Reynolds. Med deres investeringer og forbindelser til Hollywood kom klubben i den grad i medierne, bl.a. via dokumentarserien ”Welcome To Wrexham”. I 2023 lykkedes det så endelig at komme op fra National League, og så gik det stærkt. Tre oprykninger på stribe – et novum i engelsk fodbold – har betydet at klubben her i 2025 nu igen er at finde i Englands næstbedste række, og eventyret stopper sandsynligvis ikke her.
Udeholdets sæsonstart
Ikke overraskende blev der handlet stort og dyrt ind i sommerens transfervindue for uden tøven at skabe et konkurrencedygtigt hold i The Championship. De mange nye spillere betød dog også, at sæsonstarten blev noget svingende, men det er der efterhånden kommet styr på, og forud for aftenens kamp møder The Red Dragons op med syv points for de seneste tre kampe, og kun ét nederlag i de seneste seks. Det kom ude mod højtflyvende Stoke City. Omvendt var Wrexham de første til at få skovlen under topholdet Coventry City. I starten var det især en lettere hullet defensiv der gav mål på stribe væk og resulterede i pointtab i kampe, hvor man reelt var godt med, men også det har manager Phil Parkinson fået styr på om end man stadig gerne lukker et mål ind i hver kamp. Med en momentan 16. plads er man dog begyndt at kigge opad i tabellen, og skulle det blive til en sejr på Fratton Park vil Wrexham have fået kontakt med holdene omkring play-off zonen.
Det sidste nye fra gæsterne
Elliot Lee er ude de næste tolv uger med en knæskade. I tillæg er Andy Cannon, Harry Ashfield, Lewis Brunt, Aaron James (knee), Jay Rodriguez og Danny Ward på skadeslisten, der altså også hos Wrexham er ganske lang.
Centrebacken Callum Doyle står til rådighed igen efter udstået karantæne.
Phil Parkinson lægger ikke skjul på, at der vil blive roteret en smule i truppen til aftenens kamp grundet det lidt kompakte kampprogram.
Profiler hos The Red Dragons
I de seneste seks kampe er alle mål på nær et enkelt blevet fordelt blandt blot tre spillere. Det er Kieffer Moore (7 mål i alt), Josh Windass (4 mål) og Nathan Broadhead (2 mål). Blandt de rutinerede kræfter finder vi blandt andet anfører James McClean og Conor Coady – begge med masser af erfaring fra PL.
I truppen finder vi også den tidligere Pompey-spiller Andy Cannon, som mellem 20121 og 2023 nåede 63 kampe i vores trøje, og scorede 3 mål.
Wrexham manager Phil Parkinson
Parkinson har efterhånden arbejdet som manager i 22 år, og har en del oprykninger på sit CV – ikke kun med Wrexham. Således har han også ført Bradford City op i League One i samme sæson som The Bantams nåede finalen i ligacuppen, hvor det dog blev til et nederlag på 0-5 til Swansea City. Ligeledes førte han Colchester City og Bolton Wanderers op i The Championship. På negativsiden rykkede han ned i League One med Charlton Athletic. Andre stationer i managerkarrieren er Hull City og Sunderland.
Der har været megen snak om at Parkinson er på lånt tid hos Wrexham da han ikke har et navn der er kendt og glamourøst nok til klubben, men han sidder altså stadig i trænersædet.
Hvordan ser det ud hos os?
Connor Ogilvie måtte sidde over mod Birmingham på rund af sygdom, men er klar igen. Han ligner et oplagt valg til startelleveren efter snitteren mod The Blues.
Jacob Farrell meldes tvivlsom da hans lysken giver lidt problemer.
Harvey Blair er stadig et par kampe fra et comeback. Også Callum Lang, Nicolas Schmid og Adrian Segečić er tættere på en snarlig klarmelding men for alle tre bliver det under ingen omstændigheder før efter landskamppausen. Også Conor Shaughnessy, Franco Umeh og Thomas Waddingham er alle ude med diverse skader.
John Mousinhos tanker om kampen
“We had an honest conversation with the players on Monday morning because we clearly need to change something. We obviously have to do a better job of defending set-pieces and the mentality has to be completely different. I don’t think anyone who played on Saturday can think they’re a shoo-in to start and of course there’s a temptation to make changes. We won’t chuck the baby out with the bathwater, though. We have to be sensible and pick what we think is the best side to win the game. There is pressure, but aside from when we’d already won the League One title or when he had secured survival last season, that’s always been the case. That comes from me and also from everyone connected with the club – that’s exactly the way it should be and what I like about the job.”
Wrexham had, by their standards, started slowly, but were excellent on Friday against Coventry – who have been the outstanding side in our division. So we’re facing a side who will be full of confidence and have a lot of players in their side who are in great form. They will have their tails up and are sure to test us, so we’ve got to be on the front foot from the first whistle to deal with it.”
Interview med vores head coach forud for opgøret:
