Milan Mandaric (1938-2025)

En mand med visioner – Portsmouths rejse under hans ejerskab.

Milan Mandarić er en af disse farverige og entreprenante personligheder, der dukker op i fodboldens verden med jævne mellemrum. I sin tid som ejer af Portsmouth FC mellem 1999 og 2006 formåede han at trække klubben op fra stor sportslig og økonomisk modgang til nye højder. Det blev en periode præget af store ambitioner, kloge beslutninger og mærkbare succeser, men også én, hvor Mandarić til sidst fandt det nødvendigt at træde væk fra klubben og lade den fortsætte sin udvikling under nyt ejerskab.

En klub i krise møder en redningsmand

Da Mandarić overtog Portsmouth i 1999, befandt klubben sig i en dyster tilstand. Portsmouth var en lavtrangeret klub i Englands næstbedste række (First Division, som senere blev til The Championship), der på daværende tidspunkt kæmpede med både sportslig frustration og økonomisk ustabilitet. Klubben havde ikke smagt Premier League-fodbold siden dens oprettelse i 1992, og fansene havde svært ved at finde optimismen frem efter år med middelmådighed.

Mandarić kom ind som en redningsmand, der bragte kapital, ambitioner og en vision om at vende klubbens held. Som serbisk-amerikansk forretningsmand havde han tidligere haft succes i både erhvervslivet og som ejer af andre fodboldklubber, herunder belgiske Standard Liège og franske Nice. Han havde ry for, at han ikke kun investerede penge, men også energi og passion.

 

Opskriften på succes: Strategisk styring og dristige valg

Mandarić forstod, at Portsmouth havde brug for en grundlæggende transformation, både på og uden for banen. Som ejer investerede han markant i truppen og ansatte trænere med erfaring og vindermentalitet. Et afgørende øjeblik i hans tid som ejer kom i 2002, da Mandarić hentede Harry Redknapp ind som manager. Redknapp viste sig at være den perfekte kandidat til opgaven – en karismatisk og erfaren leder, der evnede at få det bedste frem i spillertruppen.

Under Redknapps ledelse og Mandarićs økonomiske støtte begyndte Portsmouth at blomstre. Klubben satsede stort og hentede spillere som Paul Merson, Yakubu Aiyegbeni og Svetoslav Todorov, der alle spillede afgørende roller under oprykningskampagnen i sæsonen 2002-2003. Det kulminerede med en suveræn førsteplads i First Division og dermed oprykning til Premier League – en bedrift, der blev betragtet som næsten utænkelig bare få sæsoner tidligere.

Succeserne fortsatte i de første sæsoner i Premier League. Portsmouth etablerede sig som et hold, der både kunne overleve i den bedste række og levere underholdende fodbold. Mandarić havde skabt de rammer, der gjorde det muligt for klubben at konkurrere mod langt større og mere etablerede hold.

Med til historien bag oprykningen er også ITV kollaps, der gjorde en del klubber ikke havde den økonomi de troede de havde, og dermed gav det Pompey en fordel, med en ejer med penge!

 

Hvorfor solgte Mandarić klubben?

Selvom Mandarić længe var dedikeret til at se Portsmouth vokse, blev det efterhånden klart, at han ikke kunne tage klubben længere uden yderligere investeringer. At konkurrere i Premier League krævede konstant økonomisk opbakning til spillerkøb, træningsfaciliteter og stadionmodernisering. Mandarić var pragmatisk nok til at indse, at klubben for at tage det næste skridt havde brug for en ny ejer med endnu dybere lommer.

I 2006 solgte han derfor Portsmouth til Alexandre Gaydamak, en russisk investor med ambitioner om at løfte klubben yderligere. Mandarićs beslutning var ikke populær blandt alle fans, men han understregede, at salget blev gjort i klubbens bedste interesse. På trods af dette var der dog en vis usikkerhed om Gaydamaks visioner og planer.

 

Mandarićs arv: En klub genfødt

Milan Mandarićs periode på Fratton Park efterlod et varigt aftryk. Han tog en klub, der i årevis havde kæmpet for relevans, og transformerede den til en solid Premier League-deltager. Selvom han ikke selv kunne føre Portsmouth helt til toppen af engelsk fodbold, lagde han fundamentet, der gjorde det muligt for klubben at fortsætte sin positive udvikling.

Mandarićs tid i Portsmouth er stadig genstand for debat – nogen hæfter sig ved hans tidlige exit og spørgsmålet om, hvorvidt klubben kunne have nået endnu større højder med ham bag roret. Men der er ingen tvivl om, at hans investeringer og vision gav Portsmouth det skub, klubben havde desperat brug for. For mange fans vil Milan Mandarić for evigt blive husket som manden, der bragte stoltheden tilbage til Fratton Park.

 

Udviklingen

I 1993 rykker Pompey op i næstbedste række, og vi er faktisk meget tæt på at rykke op i Premier League, men herefter fulgte en række elendige placering, hvor der ofte var spænding til sidste spille dag om vi blev i rækken eller måtte en tur ned.

Perioden inden Mandaric, eller MadandRich som fansene kaldte ham kærligt, var i den præget af økonomisk usikkerhed, så Mandaric bragte stabilitet.

 

Første sæson 1999-2000

Her så fansene rekordkøb som Rory Allen og en ung Gary O’Neil i truppen sammen med Darren Moore men først blev Alan Ball fyret i december og siden kom Tony Pulis til. Sæsonen endte med en 18 plads, og 6 sejre i 8 kampe i foråret sikrede nok den sæson!

 

Anden sæson 2000-2001

Et point over stregen, og med 3-0 i sidste kamp, blev sæsonen reddet, blandt andet via en ung Gary O’Neil. Tony Pulis startede sæsonen og blev fyret i oktober, hvor Steve Claridge kom til som spillende manager, og han fik i en kamp hele truppen til at spille på at de vandt næste kamp! I foråret kom Graham Rix til

 

 

Tredie sæson 2001-2002

Graham Rix bragte en del unge spillere til såsom Zamperini, Courtney Pitt, Luke Nightingale, Lewis Buxton og March Burchill, men det hjalp ikke, og så var det sæsonen da vores keeper døde i et trafikuheld RIP Flahavan.

Men Mandaric havde også hentet en Robert Prosinecki til klubben og i truppen var også Linvoy Primus, Peter Crouch, Nigel Quashi, Justin Edinburgh, Todorov og så, nå ja den japanske keeper Kawaguchi.

I marts blev Rix fyret og Redknapp kom til, efter han havde været 7 år hos Wet Ham.

 

Oprykningssæsonen

Redknapp brugte sine evner og fik landet nogle meget markante spillere samt fik fundet spilleglæden frem. Pompey blæste derudaf og da vi nåede nytår havde holdet blot tabt to kampe.

Nøglespillere var Shaka Hislop, Arjan de Zeeuw, Todorov, Merson, Matt Taylor, Vincent Pericard, Steve Stone, Yakubu, Gianluca Festa, Linvoy Primus.

Spillerne med flest kampe den sæson til en start XI var

 

RIP chairman