Iiiiit’s the big one!
Når vores spillere søndag eftermiddag lidt over middag løber på grønsværen til højrisikokampen på St. Mary’s Stadium vil det være første gang i 13 år, at vi møder vores ærkerival i en ligakamp. Hvad kampen betyder for de to holds supporterskarer kan nærmest ikke beskrives i ord, men især gælder det håneretten over modparten. Dette kan ikke undervurderes da der hersker et dybt modsætningsforhold mellem supporterne, hvoraf en del til dagligt arbejder i ”fjendens lejr”. Hos nogle stikker hadet så dybt, at det nærmest er uundgåeligt, at der vil blive konfrontationer i gaderne omkring stadion før og efter kampen om end de fleste heldigvis holder det online. Her startede optakten tidligt på ugen da S***hampton lavede lidt af et selvmål på de sociale medier ved i et opslag at bede deres supportere om at lave ekstra meget larm under kampen på søndag. Som om at det burde være nødvendigt. Et par dage efter fik John PFC Westwood så stjålet sin berømte og farverige paryk af en S***hampton fan. Den blev efterfølgende kortvarigt sat til salg på Facebook Marketplace, men er i skrivende stund tilbage igen hos den glødende Pompey-supporter.
Kigger vi lidt på selve kampen så er det selvfølgelig en af dem, hvor ingen spillere er i tvivl om, hvad der står på spil, og det vil og bør være 22 top motiverede spillere der betræder banen. Dermed øges risikoen også for overtænding og drama, så vi kan være sikre på et intenst opgør der ikke bliver kedeligt. Med tanke på alt det der står på spil gælder det for os selvsagt at komme hjem med et resultat, og her vil også en remis være fint da det – indtil videre – vil holde ærkerivalen bag os i tabellen. Samtidig vil alene en pointdeling være nok til at understrege den sportslige fremgang i forhold til sidste sæson, og udbygge den gode start vi har fået. En sejr vil til gengæld kunne give os vinger, der i princippet kan bære os langt samtidig med at de tre points vil sætte de første spørgsmålstegn ved Will Still på modstanderens trænerbænk.
The south coast derby. Coming soon. 🎬 pic.twitter.com/aMA4HRuqoE
— Portsmouth FC (@Pompey) September 13, 2025
S***hampton FC – baggrund og historie
Klubben blev grundlagt som S***hampton St.Mary’s i 1885, men droppede det kristne tilhørsforhold i navnet blot tre år senere. I 1920 var man med til at starte den daværende 3. Division af The Football League og fik lidt efter lidt kæmpet sig op gennem rækkerne. Vi skulle dog helt frem til midten af 1960’erne før klubben nåede den bedste fodboldrække. Saints’ til dato eneste trofæ af betydning vandt de i 1976 da man som 2. divisionshold lykkedes af slå Manchester United med 1-0 i FA Cup finalen. Deres deciderede storhedstid må dog siges at være i første halvdel af 1980’erne under manager Lawrie McMenemy da det blev til en andenplads i 1. Divison, og generelt høje placeringer i ligaen. Samme stabilitet sås lidt omkring 2023-17 med fire top 10 placeringer i Premier League i træk. Herefter svigtede resultaterne dog og det blev til flere sæsoner med nedrykningskampe inden at det endte med nedrykning i 2022-23 sæsonen. Samme skæbne overgik holdet i sidste sæson, hvor klubben endda endte med at være det næst dårligste hold nogensinde i Premier League med blot 12 points. Samtidig blev man den tidligste nedrykker nogensinde fra den bedste række da nedrykningen blev beseglet allerede den 6. april med syv spillerunder tilbage af sæsonen.
Statistikken og historien omkring South Coast Derby
I alt har vi mødt vores rivaler 71 gange alle turneringer medregnet amatørdagene i den daværende Southern League frem til 1920. Taler vi udelukkende om ligakampe inden for divisionerne hedder tallet blot 32. Her er statistikken ikke just med os med bare 8 sejre, 10 pointdelinger og 14 nederlag. Især i 60’erne var der mange indbyrdes opgør, og der var også her at rivaliseringen for alvor tog fart i hooliganismens spæde begyndelse. Det var samtidig årtiet, hvor resultaterne og ligaplaceringerne for alvor begyndte at tippe vores rivalers vej, hvilket bragte yderligere brænde til bålet. Det var altså især disse kampe, der var med til at starte hadet mellem de to klubbers supportere, og ikke strejker og skruebrækkere sådan som det ofte er blevet fortalt. Dette er ikke andet end en myte. Der har altid været et naturligt modsætningsforhold mellem de to meget forskellige havne, men det er også alt.
Som tiden gik blev der gradvist længere mellem disse interne opgør på banen. Mellem 1976 og 2003 var der således blot en enkelt sæson, hvor de to klubber lå i samme række. Når de så endelig gjorde, siger det sig selv at hadet i de mellemliggende år havde ulmet og opbygget sig uden at blive forløst, med det resultat at optøjerne uden for banen eskalerede når de to kombattanter endelig stod over for hinanden på banen. I dag rangerer South Coast Derbyet blandt et af de ti mest hadefulde opgør i England mellem fodboldklubber, på højde med f.eks. Tyne-Wear rivaliseringen mellem Newcastle og Sunderland, Steel City opgøret mellem de to Sheffield-klubber, London Docks rivaliseringen mellem West Ham og Millwall samt Birmingham derbyet mellem Aston Villa og Birmingham City.
Det seneste møde mellem de to hold på St. Mary’s var i april 2012, nemlig den berømte 2-2 pointdeling, hvor David Norris fik udlignet med et drømmehug i tillægstiden. Vores første mål den dag stod Chris Maguire for. For at finde den seneste ligasejr hos Southampton skal vi tilbage til den 3. januar 1988 og dermed i den daværende 1. division. Den lød på 2-0 med Barry Horne og Terry Connor som de to målskytter.
24 hours to go. pic.twitter.com/8zoL7rGlpW
— Portsmouth FC (@Pompey) September 13, 2025
Hjemmeholdets sæsonstart
Det har været en sommer med stor udskiftning i spillerstaben, og mange af holdets største profiler som f.eks. Tyler Dibling er ikke overraskende blevet solgt. Det har givet en lidt rodet sæsonstart samtidig med at truppen har skullet vænne sig til en anden måde at spille på under den nye manager Will Still. Offensivt kommer man ganske vist frem til mange chancer, men alt for få af dem er blevet udnyttet. Samtidig har defensiven set alt andet end solid ud. Læg dertil at der sandsynligvis stadig arbejdes med mentaliteten i truppen efter en horribelt dårlig sæson i Premier League, hvor man hurtigt blev isoleret i bunden af rækken. Meget sigende er hjemmeholdet kommet på tavlen i alle fire ligakampe indtil nu, men har også lukket minimum ét mål ind i samme. Så søndagens modstander er i høj grad midt i en genopbygningsfase. Hvorvidt det betyder, at det er et godt tidspunkt at møde dem på er en anden snak, som vi ikke får nogen konklusion på før dommerens sidste fløjt.
Kigger vi isoleret set på kampene var S***hampton noget heldige med at besejre et godt kæmpende Wrexham mandskab med 2-1 i sæsonåbneren. Herefter fulgte et fint 1-1 resultat på Portman Road i Ipswich i en relativt lige kamp, hvor Saints altså var godt med, og også løftede spillet fra sæsonens første kamp. Den næste var til gengæld noget af et bump i vejen da det hjemme foran egne tilskuere ikke lykkedes at få points mod Stoke City trods et numerisk overtal i kampens sidste 30 minutter. I sidste ende vandt gæsterne fortjent og havde også – ud over de to mål – chancerne til at score endnu flere. Endelig blev det 2-2 hos Watford i en kamp som man reelt sad på men igen manglede køligheden foran mål til at tage alle tre points. Sammenfattet kan man sige, at S***hampton i stigende grad har set velspillende ud, men fornemmelsen er også, at det ikke helt har klikket endnu for dem. Det gør det forhåbentlig heller ikke mod os.
Det sidste nye fra værterne
Lige som hos os var der som nævnt travlhed i transfervinduets sidste dage, og generelt har der som nævnt været gang i svingdøren hos ærkerivalerne. De to mest profilerede nyindkøb er angriberen Finn Azaz, der er kommet til fra Middlesbrough, samt den centrale midtbanespiller Caspar Jander der er hentet hos Nürnberg i 2. Bundesliga. De to har sammenlagt kostet mere end £25m. Dertil kommer en række spillere, der alle har kostet lige under £10m pr. snude. Så der er blevet brugt masser af penge på St. Mary’s. Set med skandinaviske øjne er der også blevet hentet to danske spillere ind, nemlig Mads Roerslev og Elias Jelert.
Leo Scienza, Elias Jelert, Tom Fellows og Caspar Jander står foran deres debut i Saints-trøjen, hvis de kommer på banen.
Eneste navn på hjemmeholdets skadesliste er den brasilianske back Welington, som døjer med ankelproblemer. Til gengæld er der tvivl om, hvorvidt at Damion Downs når at returnere til England efter at have spillet landskampe for USA. De spillere der har været afsted for at repræsentere deres land er alle vendt tilbage uden skader.
Profiler hos The Saints
Nogle af de største navne i truppen er først ankommet efter den senest spillede kamp (mod Watford). Det gælder bl.a. Caspar Jander og Tom Fellows. Af andre nye er angriberen Finn Azaz allerede kommet på tavlen for The Saints med en enkelt scoring i denne sæson. Topscorer er dog Ryan Manning, der er krediteret for to scoringer – begge på frispark.
S***hampton manager Will Still
Still startede trænerkarrieren som U-14 træner hos Preston North End som bare 20-årig, men det er primært i Belgien og Frankrig at han tog de første spæde skridt som træner for en klubs førstehold. Hos den første station, Lierse, blev det kun til ni kampe da han ikke havde den fornødne A træner licens, men klubben vandt alligevel syv af dem inden Still måtte nøjes med assistenttræner jobbet i klubben. Derfra gik turen videre til Beershot – også Belgien – da Lierse i mellemtiden var gået konkurs. Her blev det til en hel sæson, hvorefter at Still blev afskediget grundet manglende erfaring trods en acceptabel slutplacering som nummer ni i Juliper League. Så gik turen til franske Stade de Reims, først som assistenttræner, derefter som head coach. Det endte med en 11. plads i Ligue 1, og alligevel måtte Still forlade jobbet i utide, hvorefter at han rykkede lidt nordpå til Lens. Her blev det til en 8. plads inden at han efter sæsonafslutningen 2024-25 besluttede at fortsætte trænergerningen i England på grund af kærestens alvorlige sygdom. Nu skal han så føre Saints tilbage til Premier League.
Hvordan ser det ud hos os?
Skadeslisten ser mere eller mindre ud som før den seneste ligakamp hjemme mod Preston om end det forlyder, at Marlon Pack når at blive klar og således indlemmes i truppen. Ingen af de spillere der har spillet landskampe er returneret med skader. Dermed er Callum Lang og Harvey Blair de eneste to spillere som vi definitivt må se bort fra. Det betyder så også, at Mousinho bliver nødt til at sortere en håndfuld friske spillere fra, men det er et luksusproblem især sammenlignet med sidste sæson.
Josef Bursik, Makenzie Kirk og Franco Umeh kan alle få debut for os hvis de kommer på banen.
John Mousinhos tanker om kampen
“I’ve always been aware of the magnitude of this derby, although I probably didn’t understand it fully until I arrived at the club. There was some point last season when this fixture looked like it was going to be happen and everyone’s been talking about it since. It’s pretty much the only thing people want to talk to me about and I’m sure it will be a brilliant occasion. It’s been 13 years since the last league meeting and we’ve had to build back up after almost being liquidated.”
”We’re playing one of the sides that will be favourites for promotion and will try to make life tough for them, while performing to the levels we expect. They’ve spent a lot of money over the summer and have had time to bed everyone in – like every side in this league, they are extremely dangerous on their day. We’ve spoken internally about what the atmosphere will be like because you don’t want to get caught out and it’s just about being professional and trying to use it to our advantage.”
Hvad Conor Shaughnessy tænker forud for lokalopgøret
“We can be pretty happy with how we’ve done so far, although we’re certainly not getting too ahead of ourselves. It’s still early days, but we’re in a good place and have already come up against some really strong sides in the Championship. This next one is obviously a massive game and we can assure our fans that we know just how big it is for them and for the club. The derby has been a long time coming, so we’re all really excited and looking forward to getting out there on Sunday. You’re always bumping into people who are quick to tell you the importance of this fixture – it means that little bit more than any other match. I think that added pressure is welcome and you have to embrace it. It’s going to keep everyone feeling motivated.”
“We’re coming off a win before the international break, so the mood around the place is pretty positive right now. But we haven’t really done much differently. We’ve just had a good week of training and are working hard to keep improving. It’s going to be a tough challenge, with them coming down from the Premier League, but we can go there feeling confident. We know what the atmosphere is going to be like and that just adds to the occasion. I’m looking forward to it.”
