Vi skal lære af de seneste udekampe
Med den sene udligning mod Derby er situationen nu den, at vi sandsynligvis skal bruge fire points mere i de resterende fire kampe. Med tanke på vores ringe form på udebane er det oplagt at kigge på de to hjemmekampe mod henholdsvis Watford og Hull som dem, som skal levere det påkrævede, men det kunne gøre livet så meget lettere for os, hvis vi i det mindste fik bare et enkelt point med fra East Anglia. Sagt på en anden måde: Det er på tide at vi viser, at vi har lært af de mange knebne nederlag på fremmed græs – ofte på en sen scoring til hjemmeholdet. Den slags gør ondt, især når det sker igen og igen, lige som det må slide mentalt på spillerne. Ikke at vende tomhændede hjem efter den lange tur til Norwich vil potentielt kunne være afgørende for sæsonafslutningen da det så blot vil kræve en enkelt god kamp mere, hvis denne resulterer i tre points.
Den omvendte kamp på Fratton Park endte uden mål. På Carrow Road var det seneste møde mellem de to klubber i januar 2019 i 3. runde af FA Cuppen, hvor det blev til en 1-0 sejr og videre avancement på et overtidsmål af André Green i en kamp, hvor hjemmeholdet endte med 10 mand på banen. Den seneste Championship kamp i Norwich mellem dem og os var i 2010, og her fik The Canaries også en spiller udvist. Det udnyttede vi til en 2-0 sejr på mål af Dave Kitson og Greg Halford. Den forrige indbyrdes kamp var i PL-tiden, og her endte det 2-2 på Carrow Road. Da stod Yakubu og Patrick Berger for Pompey-scoringerne.
Norwich City – baggrund og historie
Klubben blev oprindeligt grundlagt i 1902, men gendannet i 1919 efter en konkurs to år tidligere. Den har hjemme på Carrow Road, hvor man har spillet siden 1935. I 1962 vandt klubben, der på det tidspunkt spillede i 2. division, den første udgave af den engelske ligacup. Samme trofæ lykkedes det at vinde igen i 1985, hvilket er de to eneste store titler Norwich City har vundet. Forinden var det i 1972 endelig lykkedes for første gang at rykke op i den bedste række, hvor man mere eller mindre bed sig fast de næste 20-25 år med en tredjeplads som den højeste placering. Dette har indtil videre også været klubbens stjernestund, ikke mindst fordi at det efterfølgende lykkedes at sende Bayern München ud af UEFA Cuppen via en 2-1 sejr på udebane. Til dags dato er Norwich den eneste engelske klub, der har formået at vinde i München. I de seneste år har the canaries primært været en yo-yo klub mellem den bedste og næstbedste række, med en enkelt afstikker til League One i 2009-10 sæsonen.
Hjemmeholdets form og situation lige nu
Lige som de har gjort i det meste af sæsonen ligger Norwich også nu lidt i ingenmandsland midt i tabellen, og har reelt intet på spil længere. Hvorvidt det er en fordel eller en ulempe kan diskuteres, men hjemmeholdets form er mildest talt meget svingende, og det har den været fra første spillerunde. Man scorer som oftest en del mål, men lukker tilsvarende også mange ind bagude, og sidstnævnte har i høj grad været kanariefuglenes akilleshæl.
Formen er mildest talt skidt her tæt på sæsonafslutningen, og fire points fra de seneste seks kampe forklarer med al tydelighed, hvorfor at Norwich City har meldt sig ud af kampen om play-offs. Den magre pointhøst tyder på et hold, hvor spillerne efterhånden ikke er fuldt fokuserede længere, eller ganske enkelt har været oppe mod modstandere med større motivation. Generelt har the canaries dog – sammen med Luton Town – været blandt sæsonens helt store skuffelser.
Det sidste nye fra værterne
Ben Chrisene, Lewis Dobbin, Gabriel Forsyth og Lucien Mahovo må alle sidde over med skader af forskellig art. Derudover meldes der tvivl om indsatserne af Liam Gibbs og Matej Jurasek.
Profiler hos The Canaries
Som sædvanligt har jeg især fokus på de offensive kræfter, der kan gøre ondt på os. Hos Norwich er det ekstra logisk med tanke på at holdet er så godt besat i front. Hjemme på Carrow Road har kanariefuglene scoret 45 mål, hvilket er næstflest efter Leeds’ 51. Coventry på tredjepladsen har blot scoret 36.
Hjemmeholdet råder over ligaens absolutte topscorer i Borja Sainz, der indtil nu er noteret for 17 træffere om end det blot er sølle to mere siden det målløse opgør på Fratton Park i december. Med til den historie hører en karantæne på hele otte spilledage. Han kan både være en ”fox in the box” og score fra distancen og de mest utrolige vinkler. Flere af hans scoringer har været virkelig flotte mål, og det er ikke utænkeligt at der til sommer kommer bud på den spanske angriber, som klubben ikke har råd til at ignorere.
Også Joshua Sargent kan være tabt for Norwich når næste sæson løber af stablen. Angriberen har været meget skadet, men når han er klar er hans kvaliteter foran mål indiskutable. Trods en længere skadesperiode er han noteret for 14 sæsontræffere og 5 oplæg til mål.
Også danske Emiliano Marcondes bør nævnes. Han kom først til Norwich i starten af oktober på en fri transfer men udviklede sig hurtigt til en vigtig spiller i det opbyggende spil. Indtil videre har han været involveret i 10 mål heraf 6 assists.
Norwich head coach Johannes Hoff Thorup
Danskerens trænerkarriere startede hos FC Nordsjælland i 2015, hvor han blev ansat som træner for ungdomsholdene, herefter forfremmet til assistenttræner for førsteholdet indtil han i januar 2023 fik hovedansvaret for dette. Denne stilling bestred han indtil i sommers, hvor han blev headhuntet af Norwich City. Han er kendetegnet ved at være god til at integrere akademispillere på førsteholdet, og generelt en offensiv og meget direkte spillestil, hvor der skabes chancer med blot få fremadrettede afleveringer.
Hvordan ser det ud hos os?
Kampen mod Derby tog hårdt fysisk på målscorer Rob Atkinson, som følgelig med stor sandsynlighed vil blive sparet mod Norwich i håbet om at han er frisk igen mod Watford påskemandag.
Conor Shaughnessy har været på træningsbanen sammen med holdkammeraterne, men bliver ikke klar til påskekampene. Målet er at få ham klar til udekampen mod Sheffield Wednesday.
Alexander Milosevic har med stor sandsynligvis sluttet sig til rækken af spillere, der er færdige for sæsonen. Dermed kommer vi nok ikke til at se ham i aktion for Pompey overhovedet.
Zak Swanson må sidde over med en hælskade.
Thomas Waddington døjer med en mindre skade som holder ham ude af kampen på Carrow Road, og han er også tvivlsom mod Watford mandag.
Læg dertil rækken af langtidsskadede spillere som selvsagt heller ikke står til rådighed.
John Mousinhos tanker om kampen
“We’re properly down to crunch time now and it’s a good opportunity this weekend to pick up a few points. The matches are winding down and things are starting to really crystalise, so you take the league table seriously. It’s so tight at the bottom and although we’re not necessarily in the position we’d like to be in, four points off the drop zone with four games to go is something we’d have taken earlier in the season. We just have to focus on ourselves and let everything else take care of itself. We know that a win on Friday will ease a bit of the pressure. I don’t think you can say whether it’s a good or bad time to face Norwich – they’re a very good side, are well coached and have excellent players. They could perform with a bit more freedom sitting in the middle of the table or perhaps the opposite will be true. All I know is that we have something very real to play for and I think it’s going to be a good game of football.”
Et par ord fra Marlon Pack
“We’re one point better off after the Derby draw, even if we dropped a couple of places, which is irrelevant if we stay in the division. There have been moments when we could have made life easier for ourselves – but that sums things up for us in the Championship this season. It’s in our hands ahead of what can only be described as a huge Easter weekend and we’re all relishing these two matches. Just to compete in this league with some of the finances we see is a big thing and when you look at how long we were in League One, it was always going to be a challenge. I believe that as an achievement, staying up would be right up there with what happened here last season. But the lads have shown a lot of character and we’ve proved on a few occasions that we belong at this level.”
“It’s going to be tough at Carrow Road, even if you don’t know what you’re going to get against a mid-table side at this stage of the season. That might play into our hands or it might not – we just have to prepare for what we expect to be a difficult game.”
“My role is whatever I’m required to do for the club – and I’ll always do it to the very best of my ability. At the moment that might be cameos on the pitch, but it’s also about making sure the lads kept their heads up after what happened at Coventry. I’m there to support them all as captain, to make sure we’re training at full intensity and to drive everyone’s standards. But the Derby game was as nervous as I’ve been this season because I was on the bench. It’s not the same because you can’t control anything from there.”
Interview med vores head coach forud for opgøret: