Kan vi tage endnu et skridt mod redning?
Vi fik en smule luft til nedrykningsstregen med den vigtige 1-0 sejr mod Blackburn, men onsdag aften blev den afstand så reduceret til fem points da Derby lidt for forventet slog Preston. Det betyder at der stadig er pres på for at hente points til at komme over målstregen i bestræbelserne på at forny billetten til The Championship. Let bliver det ikke mod et altid kampparat Millwall-mandskab på The New Den, så det ligner en kamp hvor selv et enkelt point skal kriges hjem på hårdt arbejde og en solid defensiv. Hjemmeholdet har efterhånden ikke det store at spille for, men det havde Preston heller ikke i den seneste udekamp. Læren må være, at vi ikke kan påregne at modstanderne slapper af, så vi skal levere på højeste niveau uanset hvad, og skal følgelig være fuldt ud koncentrerede indtil sidste fløjt. Er vi det kan der godt være noget at tage med hjem fra London lørdag eftermiddag.
Den omvendte kamp endte 1-0 til Millwall, og vi er uden sejr mod The Lions i de seneste seks møder, hvoraf to dog har været i ligacuppen. Den seneste Pompey-sejr ligger 15 år tilbage da vi vandt med 1-0 på The New Den i oktober 2010 et sent straffespark sat ind af Liam Lawrence.
Millwall FC – baggrund og historie
Klubben blev grundlagt i 1885 under navnet Millwall Rovers på The Isle Of Dogs på nordsiden af Themsen. Her grundlagtes også rivaliseringen med West Ham United. I 1910 lavede klubben en ”omvendt Arsenal” ved at flytte syd for floden, men beholdt navnet på trods af, at klubbens nye lokation nu var Bermondsey. Ti år senere blev den divisionsklub, og det har den været lige siden. I de 105 sæsoner har den i alle, på nær syv, lagt i enten den anden- eller den tredjebedste række. To af de syv sæsoner udgjorde et kort visit til den bedste række, hvor det i debutsæsonen i 1. division blev til en 10. plads i 1988-89. En enkelt gang har klubben også nået en pokalfinale, nemlig 2003-04 udgaven af The FA Cup, hvor det blev til et 0-3 nederlag mod Manchester United. Det er det tættest at Millwall har været på at vinde et stort trofæ.
The Lions’ sæson indtil nu
Det ligner endnu en midterplacering for London-klubben, for gennem stort set hele sæsonen har man haft pæn afstand til både play-off zonen og nedrykningsspøgelset. Det er et billede der har tegnet sig i mange af de seneste sæsoner, hvor klubben ikke har været god nok til top seks, men omvendt har pointhøsten også været for stabil til at klubben for alvor kom i fare.
Formen i de seneste seks kampe kunne ikke være mere svingende. Man har nemlig skiftevis tabt og vundet, så stats lyder på 3-0-3 med målcifrene 4-6. Hjemme på The New Den har man gennem sæsonen spillet lidt på samme uberegnelige måde med tallene 8-4-7 til følge. Måltallene siger 20-17 for de indtil 19 hjemmekampe, hvilket med al tydelighed viser, at måltavlen sjældent er på overarbejde når Millwall spiller hjemme. De er mere solide end sprudlende, og det har reelt også kendetegnet holdet gennem mange år trods skiftende managers. Til gengæld er The Lions ikke specielt hårdt spillende, og har fået hele 28 advarsler færre end os.
Det sidste nye fra værterne
Femi Azeez og Camiel Neghli er begge ude med skader. Førstnævnte er spilleren der har lagt op til flest mål for Millwall i denne sæson, så det er alt andet lige et savn. I tillæg meldes Ra’ees Bangura-Williams tvivlsom med ankelproblemer.
Profiler hos hjemmeholdet
Topscorer er serbiske Mihailo Ivanovic, som også sørgede for holdets seneste sejr da han omsatte et sent straffespark til mål mod Stoke.
Josh Coburn, der er på udlån fra Middlesbrough, har scoret fire mål. Det lyder ikke af meget, men to af dem er faldet i de seneste seks kampe, og begge mål var afgørende af slagsen.
En af årsagerne til Millwalls forholdsvis gode defensiv i denne sæson er centrebacken Japhet Tanganga, der efter udlån fra Tottenham blev købt permanent og siden har vist sig som en klar forstærkning.
Også danske Lucas Jensen i målet hører med til historien om et hold, der i denne sæson har kun har lukket ét mål ind pr. kamp.
Millwall manager Alex Neil
Neil er efterhånden ved at være et rutineret ansigt i Championship-regi, og Millwall er skottens fjerde station i den næstbedste række efter Norwich, Preston og Stoke, mens han også har stået i spidsen for Sunderland i League One. Størst succes havde han til gengæld hos Hamilton Academical, der gav Neil sit første managerjob.
Hvordan ser det ud hos os?
Kusini Yengi har denne uge trænet sammen holdkammeraterne og er efter sin skade klar igen, også til at blive udtaget til kampen mod Millwall. Også Conor Shaughnessy og Rob Atkinson er tilbage på træningsbanerne men mangler stadig en smule før de står til rådighed.
Vi må selvsagt stadig se bort fra de langtidsskadede spillere.
De andre kampe i bunden af rækken
Det er nærmest halvdelen af weekendens kampprogram, der involverer nedrykningsstriden – helt præcist syv kampe. Derby, Hull, Cardiff og Stoke skal alle prøve at få points på fremmed græs hos henholdsvis Swansea, Sheffield Wednesday, QPR og Preston. Taber QPR til Cardiff er reelt også de en del af bundkampen. Oxford spiller hjemme mod Sheffield United mens også Plymouth og Luton har fordel af hjemmebane mod Norwich og Leeds.
John Mousinhos tanker om kampen
“After the Leeds game, we were probably all guilty of looking at what was above us and trying to finish as high as possible. We saw what happened after that, with defeats to Plymouth and Preston before getting back on track against Blackburn last week. Only if we stay up can attention then turn to taking the next step and really establishing ourselves in the Championship.”
”Millwall have had a solid season and were challenging for the play-offs, but have dropped off a little bit. Alex Neil is doing a good job there, though, and I thought they were unlucky to lose at Sunderland in their last match. We know that they’re a very physical side, but it would be a huge error to just expect that from them. Millwall have got a number of guys in their squad who can really play and they have a nice mixture of styles.”
“There have been times this season when we’ve gone on the road and been blown away. That hasn’t happened recently, but we need to start picking up results when we’re not at Fratton Park.”
Et par ord fra Connor Ogilvie
“It’s in our hands and up to us get the results that are needed to keep our Championship status. We’ve put ourselves in a good place and have to make sure that we keep working hard to get the job done. Millwall will always be a tough game and we’re looking for a similar outcome to what happened last Saturday. Performances can go up and down, although the most important thing at this stage of the season is results. It wasn’t a great match against Blackburn, but people won’t remember that – they’ll just see that we won 1-0. I played in the centre and we got a clean sheet, so that provides confidence. It’s not a foreign position for me and I enjoy it there. Hopefully that will continue if I stay there and I can keep playing on the front foot and with plenty of aggression.”
“I joined this club because I wanted to play in the Championship, although it did take a bit longer than we were all hoping for. We’re all determined to make sure we stay here. On a personal level, Pompey is a great place to be and I love living here.”
Interview med vores head coach forud for opgøret: