Kan defensiven stå distancen mod topholdet?

Når vi søndag eftermiddag tager imod topholdet Leeds United er det helt store spørgsmål, hvem der skal spille i den centrale defensiv. Med en håndfuld kandidater til pladserne ude med skader er der ikke mange valgmuligheder tilbage for Mousinho, hvilket en artikel på vores hjemmeside tidligere på ugen også fint illustrerede. Især mod et så offensivt stærkt mandskab som Leeds kan dette dilemma hurtigt blive et problem, og sandsynligvis afgørende for om vi kan få noget med fra kampen. Situationen har da også bevirket, at klubben har set sig nødsaget til at hente forstærkning ind i skikkelse af svenske Alexander Milosevic. Den manglende kamppraksis betyder dog, at Milosevic sandsynligvis ikke kastes for løverne allerede på søndag, men han kan sagtens blive et brugbart kort i resten af sæsonen. Tilbage står de to mest sandsynlige kandidater, Marlon Pack og Ryley Towler. Det er langt fra optimalt, men desværre det som vi i skrivende stund har at gøre med.

Alt dette fører frem mod, at det nok ikke er en kamp, hvor vi kan forvente at holde buret rent. I stedet skal vi spille vores chance og gå forholdsvist offensivt til værks i håbet om at kunne skabe en håndfuld muligheder mod The Lilywhites lige som vi gjorde i den omvendte kamp i sæsonåbneren. Den endte som bekendt 3-3, og det er spørgsmålet om det var to tabte points eller ét vundet. Leeds udlignede i overtiden, men brændte efterfølgende en kæmpe chance, og kunne eller burde reelt have vundet kampen.

Kigger vi længere tilbage har vi tidligere mødt Leeds to gange i The Championship, nemlig i 2012 og 2011. Begge disse opgør endte remis (0-0 og 2-2). Den eneste kamp mellem de to hold i Premier League endte til gengæld med en klar vinder. I november 2003 slog vi Leeds med hele 6-1 på mål af Dejan Stefanovic, to gange Gary O’Neil, Hayden Foxe, Patrick Berger og Ayegbeni Yakubu. Den sæson endte med nedrykning for søndagens gæster.

Leeds United – baggrund og historie

Klubben blev grundlagt i 1919 – samme år som forgængeren Leeds City blev tvunget til at dreje nøglen om. Fra start af var Elland Road hjemmebane for holdet, så man har altså spillet her i nu 106 år. Allerede året efter blev klubben optaget i The Football League, men på nær nogle korte afstikkere til landets bedste række, tilbragte Leeds United langt de fleste sæsoner i den daværende 2. division. Her lå klubben også da man i 1961 ansatte en vis Don Revie som manager, og så kom der for alvor skred i sagerne. Revie ændrede alt lige fra klubbens logo til farven på spillertrøjerne. Modstanden var minimal da opbakningen til klubben var ret beskeden. På dette tidspunkt var Leeds primært rugby by. I 1964 rykkede klubben op i den bedste række, men denne gang etablerede klubben sig i det bedste selskab, og i de næste ti sæsoner sluttede man aldrig dårligere end en fjerdeplads. Titler blev det også til under Revie: To mesterskaber, en FA Cup, en ligacup lige som klubben to gange vandt forløberen til UEFA Cuppen. Med til historien om Leeds under Revie hører dog også alle de gange, hvor man var tæt på men snublede lige før målstregen. Det blev således også til fem andenpladser samt to tabte finaler. I tillæg blev holdet hurtigt kendt for en særdeles hård spillestil lige som der var vedvarende rygter om bestikkelse – noget der dog aldrig blev bevist. Revie forlod klubben i 1974 mens en vis Brian Clough tog over. Han holdt i hele 39 dage, hvilket der senere kom både en bog og en film ud af. I 1982 røg klubben ud af 1. division men selv om klubbens storhedstid dermed var slut blev det ti år senere alligevel til et enkelt mesterskab mere under Howard Wilkinson lige som Leeds også gjorde det godt omkring årtusindskiftet under David O’Leary. Klubben levede dog over evne, og kort efter var det slut. Mellem 2007 og 2010 hed det endda League One for storklubben. Det blev til en tur mere i Premier League mellem 2020 og 2023, og i skrivende stund er Leeds et godt bud på en oprykker fra The Championship, men sammenfattet leder klubben stadig efter en ny storhedstid, for potentialet på Elland Road er enormt.

Udeholdets sæson indtil nu

Efter sidste sæsons tabte play-off finale mod de unævnelige var Leeds denne sæsons helt store oprykningsfavorit, og den rolle har man indtil videre også fint kunnet udfylde. Den eneste periode, hvor sejrene ikke kom som perler på en snor var i starten, hvor det tilsyneladende tog lidt tid at få de nye spillere implementeret i truppen. Formen set over de seneste seks kampe hedder 5-1-0 med målcifrene 19-3. Dette lille uddrag af stats fortæller egentlig fint, hvorfor at Leeds er tabeltopper. Ganske vist smed man i den seneste kamp to points da det kun blev 1-1 hjemme mod WBA, men i de to foregående tog Leeds alle tre points mod to direkte konkurrenter, Sheffield United og Sunderland. Ydermere har Leeds det letteste restprogram af topholdene, og møder ingen top 6 klubber fra nu af og til maj. Det skal gå meget galt, hvis de ikke tager en af de to direkte oprykningspladser.

Det sidste nye fra gæsterne

Gæsterne må undvære Ethan Ampadu, Patrick Bamford og Max Wöber på grund af skader.

Profiler hos The Lilywhites

Tja, hvor skal man begynde? Hele fem spillere har været involveret i ti mål eller mere (scoringer/assists), og da de aldrig er på banen samtidig, fortæller det, hvor meget at Leeds har at skyde med fra bænken. Topscorer er Joel Piroe med 15 sæsontræffere, og seks assists oveni. Den lynhurtige fløj Daniel James har scoret ti, men også lagt op til ni mål. Manor Solomon har scoret syv og lagt op til syv, og sådan kan man blive ved. Vestrebacken Junior Firpo har lagt op til hele otte mål, og centrebacken Pascal Struijk scorede de to mål der gav Leeds sejren mod Sunderland. Er der et svagt punkt er det at keeper Illan Meslier nogle gange ikke ser specielt overbevisende ud, og alligevel har han blot lukket 22 mål ind i 35 kampe.

Leeds’ head coach Daniel Farke

Inden Farke kom til Leeds havde han allerede to oprykninger fra The Championship på CV’et, nemlig med Norwich City. Forinden trænede han Borussia Dortmunds andethold. Efter de fire sæsoner hos The Canaries var han et enkelt år hos Borussia Mönchengladbach, men det var ingen succes, og efter den første sæson blev de to parter enige om at skilles. Næste station blev netop Elland Road, men her glippede oprykningen som bekendt i sidste sæsons play-off finale. Til gengæld ser det altså i skrivende stund ud til, at det skal lykkes i andet forsøg.

Hvordan ser det ud hos os?

Jordan Williams mangler lidt endnu inden han er klar, og man håber at det vil være så vidt mod Blackburn. Thomas Waddingham meldes 50/50 om han indlemmes i truppen mod Leeds, men skulle under alle omstændigheder blive klar mod Plymouth i næste uge. Alexander Milosevic bliver næppe en del af truppen allerede nu. Conor Shaughnessy er ude i et par uger endnu, mens op mod 6-7 spillere som bekendt er færdige for sæsonen.

John Mousinhos tanker om kampen

“Leeds are the best team in the league – they have a huge amount of talent on the pitch and coming off the bench. We’ve seen how strong they are all season and they have an excellent record, with just three defeats so far. I’m sure a lot of people will have seen them on television most weeks and be aware of what a threat they are. But we try to make it difficult for any side coming to Fratton Park and have ensure we don’t give them an easy ride.”

“It was a whirlwind introduction to life in the Championship at Elland Road – the game was an absolute rollercoaster. Conceding early on was actually the best thing that could have happened because it calmed us down and we started to gain some belief. We could have won it after going ahead late in the game, but also could have lost given the number of chances they had. We’ve moved on significantly as a side since then, so have to be solid on Sunday and give ourselves a solid base to build from.”

Interview med vores head coach forud for opgøret: