Vi skal tilbage på sporet.
Efter to nederlag på stribe er vi igen røget under nedrykningsstregen, og dermed igen under pres for at levere points til kontoen. Nu er vi så tilbage i vante omgivelser på Fratton Park, hvor vi i de seneste kampe har formået at lukke forholdsvis godt af bagtil. Det bliver også nødvendigt i dag, hvor Swansea City kommer på besøg, for gæsterne har mål i støvlerne.
Når kampen sparkes i gang er også januars transfervindue åbent, og det skal blive spændende at se, hvor aktiv klubben vil være her de næste 31 dage for noget skal der ske. Så meget er sikkert. I kølvandet på nederlaget til Bristol City har der været en del kritik af Mousinhos rotation til den kamp, og under alle omstændigheder så viste resultatet og den måde som målene faldt på, at der mangler både bredde og kvalitet i de bagerste rækker.
Kampen bliver med stor sandsynlighed et gensyn med Myles Peart-Harris, der i sidste sæson var udlånt til os fra Brentford med tolv kampe og to mål til følge. I denne sæson er det altså Swansea City, der nyder godt af hans tilstedeværelse på midtbanen.
De to hold er i nyere tid blot mødtes to gange på Fratton Park. I april 2011 endte et opgør i The Championship uden mål, og to år tidligere tabte vi med 0-2 til Swansea i FA Cuppen.
Swansea City – lidt baggrundshistorie
Det er en traditionsrig klub med rødder tilbage til 1912. Dengang hed den Swansea Town da byen på det tidspunkt endnu ikke var blevet tildelt status som city. Holdet fra det sydlige Wales levede en relativt anonym tilværelse indtil klubben pludselig fik fart på og gik fra 4. division til toppen av 1. division i starten af 80’erne. Glæden blev kortvarig, men efter nogle sæsoner i den tredje- og fjerdebedste række blev det først oprykning til The Championship med vores tidligere manager Kenny Jackett og derfra videre op i Premier League i 2012 under Brendan Rodgers.
Ligacuppen ble vundet i 2013, og som belønning fik fansene en tur rundt i Europa og oplevede blandt andet en 3-0 sejr mod Valencia på Mestalla. Siden nedrykningen i 2018 har holdet spillet i The Championship, og de endte i sidste sæson på en 14. plads.
Klubben spiller på det som nu hedder Swansea.com stadium, et anlæg som de deler med rugbyklubben i byen. Det er et fint stadionanlæg, indviet i 2005 og er omtrent samme størrelse som Fratton Park, om end mere moderne.
The Swans sæson indtil nu
Dagens gæster har stort set hele den første halvdel af sæsonen været at finde midt i tabellen. Aldrig for alvor i nærheden af nedrykningsstregen, men heller ikke på noget tidspunkt lignet en klub der kan blande sig i play-off ræset. I starten var Luke Williams’ tropper kendetegnet ved at være defensivt solide, men til gengæld uden megen slagkraft i front. Det har sjovt nok ændret sig, og nu blafrer målnettene i begge ender når The Swans spiller. Formen er relativt god med stats pålydende 3-1-2 og målcifrene 11-8 for de seneste seks kampe. Man kommer med to sejre på stribe – begge på eget græs – men før det hed det to nederlag. Samtidig er holdet kommet på tavlen hver gang i de seneste ni kampe, så det lugter ikke just af 0-0 på Fratton Park her nytårsdag.
Det sidste nye fra gæsterne
Joe Allen, Ollie Cooper, Josh Ginnelly, Sam Parker og Kristian Pedersen må alle se på for gæsterne. Goncalo Franco muligvis også da den portugisiske midtbanespiller pådrog sig en ansigtsskade i den seneste kamp.
Profiler hos udeholdet
Topscorer er Liam Cullen med otte sæsonmål, heraf fire i de seneste fem kampe. Så han er brand varm. Det samme er Goncalo Franco med to scoringer i de seneste to, men hans indsats meldes der altså tvivl om. Myles Peart-Harris er i gang med endnu et vellykket udlån og har været involveret i fem scoringer indtil nu. Holdets assistkonge Ronald Pereira med fem oplæg til mål skal også nævnes her.
Swanseas head coach Luke Williams
Der har vært mange store navn i managerstolen hos Swansea, så som John Toshack, Brendan Rogers, Michael Laudrup og Graham Potter, for at nævne et par stykker. Dagens manager hedder Luke Williams. Den 43-årige har haft jobbet siden januar 2024 da han erstattede Michael Duff. 48 kampe inklusiv 18 sejre og en win ratio 37 % antyder, at det er for tidlig at vurdere om han er en succes eller fiasko. Williams kommer fra en meget god periode som manager for Notts County. Med mere end 50 % vundne kampe bidrog han i stor grad til oprykningen til League Two i 2023. County vandt hele 107 points den, hvilket er klubrekord. Utrolig nok var det ikke nok til at vinde National League da Wrexham gjorde det endnu bedre.
Hvordan ser det ud hos os?
Jordan Williams og Jacob Farrell er i princippet klar til at indgå i dagens trup om end sidstnævnte muligvis bliver sparet for en sikkerheds skyld. Regan Poole nærmer sig langsomt et comeback men der går lidt endnu inden at han er så vidt. Det samme gælder for Mark O’Mahony, Harvey Blair, Kusini Yengi og Conor Shaughnessy. Ibane Bowats situation er velkendt.
John Mousinhos tanker om kampen
“I don’t think the past two results puts any more pressure on us – we always have that when we’re at Fratton Park. It will be absolutely no different against Swansea on Wednesday, but we’ve been really good here in recent weeks. Ever since arriving at Pompey, I’ve never gone into a game without feeling the expectation of fans and the football club. But there’s stability running right through this place. We’ve certainly got to start picking up points again, though, after dropping back into relegation zone. It was a really interesting contest at Swansea place a few weeks ago – certainly a game of two halves. They move the ball so well and are right up there in some of the big metrics that are measured in the division. They’re a dangerous team. We also have to be wary of the fact that if we press sides, then we also deal with the long ball, which we didn’t do well enough on Sunday.”
“We’ve been busy over past few days so that we can be ready to hit the ground running. We’re trying to find players who can make an immediate impact in the Championship, but they’re highly coveted. We’ll do everything we can to make the right additions.”
Et par pre-match tanker fra Conor Ogilvie
“We need to start doing better away from home and obviously the mood isn’t amazing after that. We started the game well, but then they scored and it seems to be a thing on our travels where we concede goals like that. We’ve been quite good at Fratton Park in recent weeks and so we’ve got to start playing like that when we’re away. I don’t think the changes affected things too much – you have a squad so that you can rotate if you need to. There are a lot of games at the moment, but it’s the same for everyone else and hopefully the boys who are out will be back soon. So we’ve got to just get on with it, recover from this disappointment and try to have a good game on Wednesday. When you don’t get any points away, it does make those home matches seem much more like a must-win. We don’t want to be down where we are in the table, so we’ll take a look at ourselves and be raring to go against Swansea.”