Det er stadig svært at vide, hvor vi står.
Efter den underholdende men også lettere kaotiske sæsonåbner på Elland Road gælder det for os om at bygge videre på det flotte point. Man kunne mene, at det kun kan blive lettere i eftermiddag, men vi er stadig oppe mod en bedre trup end vores egen, og gæsterne har i den grad noget at bevise efter en snitter på 1-4 mod Burnley i deres første kamp trods fordelen af hjemmebane. De ønsker på ingen måde at starte sæsonen med to nederlag i streg – især ikke når de regnes for medfavoritter til at tage en direkte oprykningsplads. Omvendt så fik vi bevist, at trods store kvaler foran mål i sommerens testkampe ja så beviste vi i Leeds at vi godt kan finde vej til nettet. De takter skal vi finde frem igen mod Luton, men samtidig lukke langt bedre af bagude- Reelt kunne Leeds på dagen have scoret både fem og seks mål mod os. Måske endda burde. Uanset hvad så kan resultatet kun have løftet vores spillere da kampen viste at vi – med lidt marginaler – også har en chance mod de bedre hold i rækken. Så må vi se om vi kan også bestå eksamen mod The Hatters.
Tirsdagens pokalexit mod Millwall viste desværre igen, at vi har svært ved at score mål, uanset at det var et reservepræget mandskab som Mousinho gav chancen. Vi mangler stadig den kreative offensive spiller på midtbanen nu hvor det som bekendt ikke lykkedes at lokke Alex Robertson til klubben igen. Efter udtalelser at dømme virker det til at klubben har fokus på det, og at en sådan spiller har høj prioritet, men det er desværre ingen garanti for, at det lykkes at finde et passende emne inden udgangen af måneden.
Det seneste møde mellem de to klubber på Fratton Park var i august 2018, og det endte med en 1-0 sejr til os med Jamal Lowe som kampens enlige målscorer. I det hele taget har der været langt mellem de indbyrdes kampe, og den seneste Luton sejr på vores bane ligger helt tilbage i 1975.
Luton Town – lidt baggrundshistorie
Klubben blev grundlagt i 1885 da medlemmerne af en anden lokal klub Luton Wanderers stemte for en navneændring i håbet om, at den ”nye” klub ville samle alle byens spillere. I 1891 blev Luton Town den første professionelle fodboldklub i det sydlige England, altså inklusiv London. Efter gennem en årrække at have spillet på forskellige baner i byen rykkede klubben i 1905 ind på Kenilworth Road, hvor man har spillet lige siden. Klubbens første storhedstid kom i 1950’erne da den endelige nåede op i 1. division. I 1959 nåede man FA Cup finalen, som dog blev tabt til Nottingham Forest. Året efter rykkede klubben ned igen, og først i starten af 80’erne lykkedes det for alvor at stabilisere holdet i den bedste række, hvor det i alt blev til ti sæsoner. Det var også i denne periode, at klubben vandt sit hidtil eneste store trofæ i 1988 da det blev til en 3-2 sejr mod Arsenal i ligacup finalen. Herefter fulgte et par årtier med op- og nedrykninger indtil klubben i 2009 ramte bunden og man måtte en tur uden for ligasystemet efter en pointstraf på minus 30 for økonomisk rod. I de seneste år har Luton Town været på en positiv rejse op gennem rækkerne, der kulminerede sidste år, hvor det blev til oprykning til Premier League. Det blev dog kun til den ene sæson, og dermed gælder det nu endnu en sæson i The Championship.
The Hatters sæsonoptakt og -start
Som nævnt så blev dagens gæster helt og aldeles udspillet mod The Clarets, der fremstod som langt farligere, bedre sammenspillede og med større og dygtigere individualister. På den led er Luton mere en enhed og et hold uanset at de var overmatchede i sæsonens første kamp.
I sommerens testkampe blev det til et 1-3 nederlag mod Celta Vigo, 2-3 mod Göztepe fra Tyrkiet, 2-2 mod Dundee United og en 1-0 sejr mod ukrainske Ruhk Lviv. I tillæg har man spillet to kampe bag lukkede døre mod hhv. Port Vale (1-3) og danske AGF (1-2). Sammenfattet har klubben lukket pænt mange mål ind i disse kampe, hvilket altså fortsatte mod Burnley da det blev alvor. I skrivende stund ligner defensiven dermed holdets svage punkt. Kan vi udnytte det?
På nær Ross Barkley, der er skiftet til Aston Villa, og centrebacken Gabriel Osho der er taget til franske Auxerre er sidste sæsons trup som helhed intakt. Det inkluderer også de tre mest målfarlige spillere. Der er heller ikke kommet alverdens nye ansigter til, men der skal bides mærke i Shandon Baptiste fra Brentford og den unge højre back Reuell Walters fra Arsenal.
I ligacuppen indtræder klubben først i 2. runde, og var dermed ikke i aktion i midtugen om end liga sæsonåbneren fandt sted så forholdsvist sent som mandag da heller ikke Burnley var med i 1. runde.
Det sidste nye fra gæsterne
Amari’i Bell mangler noget fitness og udtages ikke til kampen. Jordan Clark måtte sidde over i mandags mod Burnley grundet en skade, og han kommer også til at springe mødet med os over da man ikke vil risikere at forværre skaden. Mads Andersen, Reece Burke, Jacob Brown, Daiki Hashioka og Marvelous Nakamba står ligeledes ikke til rådighed grundet diverse skader.
Tom Lockyer venter stadig på sit comeback efter hans andet kollaps på banen i sidste sæson.
Profiler hos udeholdet
Sidste sæsons frontduo Carlton Morris og Elijah Adebayo er stadig i klubben, og sammen scorede de 17 mål.
Også Chiedozie Ogbene skal vi holde øje med. Han nettede fem kasser i sidste sæson.
I målet lukkede Thomas Kaminski fire mål ind i sæsonåbneren, men bør alligevel være en af rækkens bedste keepere.
Luton manager Rob Edwards
Den første gang at Edwards gjorde opmærksom på sig selv var da han i sin første sæson hos Forest Green Rovers førte veganer-klubben op i League One. Blot et par uger efter blev den forholdsvis unge manager headhuntet af Watford, men det blev til et kort visit på under to måneder, eller blot 11 kampe i alt, inden han blev en af mange fyrede managers under Pozzo familien. Edwards kom dog kun til at gå arbejdsløs i små seks uger inden at Luton Town tog chancen med ham, hvilket de ikke kom til at fortryde. Han førte som bekendt The Hatters op i Premier League for første gang i klubbens historie. At det kun blev til den ene sæson skyldtes på ingen måde Edwards, men derimod at klubben ikke ville gamble med at hente dyre spillere ind. Til genhæld holdt klubben fast i ham, og nu er målet så oprykning nummer to fra The Championship.
Hvordan ser det ud hos os?
Hverken Jacob Farrell, Josh Murphy, Tom Lowery, Tom McIntyre, Kusini Yengi, Regan Poole eller Colby Bishop står til rådighed mod Luton. Poole trænede for første gang siden skaden med sammen med holdkammeraterne, men der går stadig nogen tid endnu før at han er klar. Også McIntyre træner med igen.
John Mousinhos tanker om kampen
“We’re looking to settle into a new league and after a difficult opening few minutes last week, we realised we’re capable of mixing it at this level. Results are obviously the most important thing, but the performances are what is going to back it all up and give us confidence moving forward. There’s a significant jump when you go into the Championship, with the athleticism of the players and the speed of thought.”
“Luton will be disappointed with their opening result and it won’t have been the way they planned to start the new campaign. But they’re a very good side who were competitive in the Premier League last season and so we expect a really tough test.”
“Regan Poole participated in a training session earlier this week for the first time since he picked up the injury. He did a passing drill and some possession work, so there’s light at the end of the tunnel for him after such a long time out. Tom McIntyre is back out on the grass running again, but Jacob Farrell isn’t quite at that stage for us yet. Josh Murphy is still out for another couple of weeks, with Kusini Yengi touch and go for Saturday’s game. If we have him in the side, we need him at 100 per cent. We’re waiting to hear about Tom Lowery, although we don’t think it’s going to be anything too bad, while Colby Bishop is recovering well from his heart surgery.”
Et par pre-match tanker fra Ryley Towler
“It was always going to be tough going to a place like Leeds and it was great to come away with a point. I think we can look at it as really positive start to the new season and the result gives us something to build on. It gives us confidence that we can be competitive in the Championship, so we need to keep it going against Luton.”
”You look right down the fixture list and it doesn’t seem to get any easier – this is a tough, tough league. But it’s exciting to be involved in it and as a squad, we’re determined to show what we can do at this level.”
“I just want to focus on my football and I’m going to keep working hard every single day to try to stay in the team. Everyone wants to play and we’re all fighting for the shirt – it’s up to those who are playing to impress the manager.”