2023-24: Shrewsbury Town – Portsmouth 0-3

To snapshots af Kamara. 


Heller ikke Shrewsbury havde midlerne til at stoppe os da Pompey forholdsvist problemfrit kunne notere sig for en sejr på 3-0. Dermed har vi stadig til gode at smide points og lukke mål ind siden den famøse Blackpool kamp. I tabellen udbyggede vi forspringet til andenpladsen så hullet nu er på syv points, og otte ned til den tredjeplads der er lig med det play-off lotteri, som vi lige nu ser ud til at undgå.

For en gangs skyld var der ingen ændringer i startelleveren. Alle de startende mod Bolton i mandags fik genvalg, og det var der ikke så meget at sige til.

 

Den officielle kamprapport

https://www.portsmouthfc.co.uk/news/2023/december/match-report-for-shrewsbury-town-vs-portsmouth-on-16-dec-23/

 

Eftertanken

Med fare for at gentage mig selv så er det imponerende, hvordan truppen har reageret på sæsonens ene nederlag, som om at spillerne følte, at de havde noget at bevise; et ønske om at viske tavlen ren. Samme vilje har vi også set i de efterfølgende kampe, og udadtil virker det lidt som om at det har løftet vores bundniveau. Man kan sige, at fraset topkampen mod Bolton så har modstanderne ikke været af den ypperste kvalitet, men vi taler om tre udekampe, og både Northampton og Shrewsbury var i fin form forud for deres respektive kampe mod os. Alligevel lod vi dem knapt nok komme til fadet. Det taler for sig selv, og understreget den forvandling som mentaliteten i truppen har gennemgået under Mousinho.

Okay, vi mangler stadig at spille halvdelen af sæsonen, så vi er langt fra i mål endnu om end man efterhånden kan spørge, hvem der skal stoppe os. Desværre har vi som bekendt tidligere set et fald fra tinderne, der kostede os direkte oprykning, lige som vi for nylig har set et andet tophold miste manageren (Oxford og Liam Manning). Der er ingen tvivl om, at andre klubber har lagt mærke til Mousinhos imponerende arbejde, og vi kan blot krydse fingre for, at der ikke kommer henvendelser i løbet af sæsonen, eller at vores head coach foretrækker at gøre sit arbejde færdigt før et eventuelt skifte kommer på tale.

 

Et hurtigt liga-overblik

Som nævnt så udbyggede vi føringen i toppen af tabellen, og det skete primært fordi at Bolton fulgte nederlaget mod os op med endnu et hjemme mod Bristol Rovers. The Trotters fik Richardo Santos udvist efter en halv time, og da gæsterne kort efter øgede til 2-0 var det løb kørt selv om de fik reduceret sidst i kampen. Også Derby smed points da Wycombe dybt inde i overtiden fik udlignet til slutstillingen 1-1 på Pride Park. Heller ikke Stevenage fik mere end et points ud af anstrengelserne mod Exeter på trods af hjemmebanen og en tidlig udvisning til gæsterne, som derefter gravede sig ned i eget felt – en taktik som lidt overraskende holdt helt til slutfløjtet. Blackpool fortsatte deres dårlige form siden sejren mod os, og tabte 1-2 i Cambridge. Til gengæld hentede både Oxford og Peterborough tre points denne lørdag, og sidstnævntes 1-0 sejr hos Fleetwood Town, vores næste modstander i ligaen, var nok til at rykke op på andenpladsen i League One.

I bunden af rækken skete der ingen forskydninger da ingen af de nederste otte klubber formåede at vinde.

 

Kommentarer fra head coach John Mousinho

“It was job done in terms of the result and probably a bit more than that in terms of the overall performance. I thought we were excellent in the second half, although Shrewsbury dropped deep and made it tough for us before the break. The timing of the goal really helped because it meant that the game really opened up and we created some great opportunities to hurt them. Our opponents worked hard off the ball and their home form has been good, so we had to be patient and keep doing the right things. It’s another set-piece that goal has come from and the boys earn them in terms of how they set up and listen to Joe [Prodomo]. The centre-forwards tried to press our defence a bit more after that, but we then able to find Marlon Pack and Joe Morrell to open things up. Credit to the whole group because they’re showing a huge amount in terms of togetherness and willingness to win as a squad.”

 

Et par ord fra Abu Kamara

“Two goals and three points – I can’t really ask for more. It was probably the perfect away-day for me. I don’t think I even touched the ball in the first 10 minutes because Shrewsbury were so compact and did well. But they started to press us a bit more after the first goal went in and that created a lot more space to work around. It was a long throw for Marlon and when the ball was in the air, I just thought ‘why not?’. I saw it bounce in the box and their man tried to drag me down, but I got my boot to it. For the second one, Chris got it on the half-turn and I ran into the space. He found me and the touch was good, so I swung my boot at it and it flew into the net. Happy days. I wanted a hat-trick and so was disappointed to come off – I always want as many goals and assists as I can. But it was probably for the best. The vibes in the squad are good at the moment and everyone’s buzzing. What we do in training is translating into the games.”

League One, The Croud Meadow, 16. december 2023

Shrewsbury Town – Portsmouth 0-3 (0-1)

45. minut: 0-1 Abu Kamara

62. minut: 0-2 Marlon Pack

84. minut: 0-3 Abu Kamara

Opstillingen (4-2-3-1): Norris; Rafferty, Raggett, Shaughnessy, Sparkes; Morrell (Saydee ‘78), Pack (anfører); Kamara (Whyte ‘88), Robertson, Lane (Devlin ‘88); Yengi (Bishop ‘72)

På bænken: Schofield, Swanson, Towler, Saydee, Whyte, Devlin og Bishop.

Advarsler: Raggett og Morrell

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 7.296, heraf 1.540 medrejsende Pompey supportere

Interview efter kampen med John Mousinho


Post-match interview med Abu Kamara

 

Kampens Højdepunkter