Spænder Charlton ben for os igen?
Efter et to ugers afbræk fra ligaen, et exit i FA Cuppen og tilsvarende avancement i EFL Troph, gælder det omsider igen hverdagen i League One. Her sidder vi som bekendt fint i toppen af rækken efter den længste serie af kampe uden nederlag i mands minde. Den bliver til gengæld for alvor testet lørdag eftermiddag, i al fald hvis man skal tro statistikkerne. Der er modstandere som man af uransagelige årsager bare har det svært mod, og tror man på sådanne forbandelser og bogey-teams, ja så hedder vores Charlton Athletic, og de er lørdagens gæster på Fratton Park. Uden at skulle udpensle tallene sort på hvidt så står det fast, at vi har tabt de seneste syv(!) kampe mod dem på Fratton Park på stribe. En serie der går helt tilbage til tiden i Premier League. Her finder vi således også den seneste sejr hjemme over Charlton, nemlig i april 2005, hvor vi vandt med 4-2 på mål af Yakubu, Steve Stone, Lomano Lua-Lua og Diomansy Kamara. Det var i øvrigt Alain Perrins første kamp i spidsen for Pompey.
Som altid har vi desværre en håndfuld spillere på skadeslisten, så endnu en gang vil dette blive en kamp, hvor de såkaldte marginalspillere får lov til at bevise sig selv. Eller vi får testet truppens bredde, for nu at sige det på den måde. Set i det lys er vores status som ubesejret i ligaen reelt endnu mere forbløffende, og kan vi føje endnu en sejr til rækken vil vi altså samtidig gøre en ende på ovenstående dårlige statistik mod Charlton. Taget holdets nuværende styrke i betragtning er det også nu at vi skal mane dette spøgelse i jorden.
Udeholdet har solgt alle de billetter som de havde til rådighed, og vil dermed tage mere end 2.000 medrejsende supportere med til sydkysten.
Inden kampstart vil der blive afholdt et minuts stilhed for de faldne under 1. verdenskrig.
Charlton Athletic – baggrund og historie
Klubben blev grundlagt i 1905 og har siden 1919 haft hjemme på The Valley på nær i perioden 1985 til 1992, hvor stadion var lukket dels på grund af økonomiske problemer, dels på grund af manglende sikkerhed. I stedet havde klubben hjemmebane først på Selhurst Park, og derefter Upton Park. I nyere tid husker vi især klubben som hjemmehørende i Premier League mellem 2000 og 2007, men den spillede bl.a. også i den bedste række i den svære tid mellem i slutningen af 1980’erne. Storhedstiden ligger til gengæld noget længere tilbage, nemlig i 1930’erne og 1940’erne. I 1937 opnåede The Addicks klubbens højeste ligaplacering, en 2. plads, mens den nåede FA Cup finalen både i 1946 og 1947, med en sejr og en pokal til følge i sidstnævnte år. Det er stadig klubbens eneste store trofæ. I de seneste sæsoner har Charlton udpræget været et yo-yo hold mellem The Championship og League One. Indeværende sæson er den anden i den tredjebedste række siden nedrykningen i 2020.
The Addicks sæson indtil nu
I takt med at nye ansigter kom til i løbet af sommeren steg forventningerne til holdet, men den hastigt sammensatte trup fik aldrig tid til at indfri dem inden en dårlig sæsonstart kostede manager Dean Holden jobbet. Ind kom i stedet Michael Appleton, og med ham kom der også lidt mere stabilitet ind, samtidig med at de mange nye begyndte at blive integreret ordentligt i truppen. Det har indtil videre løftet The Addicks op til en 11. plads i rækken. Formen er nogenlunde god og især er målene faldet i en lind strøm siden Appletons ankomst. I de seneste seks kampe har Charlton scoret fjorten mål. Det har dog især været hjemme på The Valley at offensiven har sprudlet, og hele ni ud af de femten spillede kampe har været på hjemmebane. På fremmed græs hedder stats magre 1-2-3 med målcifrene 6-9. Her hører det til gengæld med til historien, at den enlige sejr kom i den seneste udekamp, hvor det blev til 3-2 hos Wigan.
Lige som os har det ikke rigtig kørt for dagens gæster i pokalturneringerne. I Carabao Cuppen røg man ud i 1. runde med et 1-3 nederlag hos Newport County, og i FA Cuppens 1. runde må man nu ud i en omkamp efter at lokalderbyet mod Cray Valley Paper Mills fra den 8. bedste række sensationelt endte 1-1 selv om kampen blev spillet hjemme på The Valley.
Det sidste nye fra gæsterne
Harry Isted, Panutche Camará og Chucks Aneke er alle blevet i hjemme i det sydøstlige London grundet skader.
Profiler hos udeholdet
Blandt sommerens mange store indkøb var angriberen Alfie May, og med elleve mål må man sige, at han indtil videre har leveret. May er just blevet kåret til oktober måneds bedste spiller i League One.
En lidt mindre kendt spiller, men som har været med i næsten lige så mange mål, er Corey Blackett-Taylor. Han er således noteret for fem mål og fem oplæg til mål.
Også den blot 19-årige angriber Miles Leaburn skal vi holde øje med. Med tre mål, hvoraf to i de seneste fem kampe, er han tæt på gennembruddet hos dagens gæster.
Charlton manager Michael Appleton
Appleton var som bekendt manden som stod i spidsen for os i en del af klubbens måske mest turbulente sæson nogensinde i 2012-13 da vi strøg gennem League One i den forkerte retning, kun kunne skrive kontrakter gældende for en måned ad gangen, og således brugte hele 55 spillere. Midtvejs forlad han klubben til fordel for Blackpool men havde ikke megen succes der, lige som han efterfølgende heller ikke kunne få tingene til at fungere hos Blackburn Rovers. Hans tid i Blackpool varede blot 65 dage, jobbet hos Blackburn bare to dage længere. Appletons næste station var Oxford United, og her faldt resultaterne endelig i hak. I hans anden sæson førte han klubben op fra League Two lige som det blev til to finaledeltagelser i EFL Trophy (som det ganske vist ikke hed på det tidspunkt) som dog begge blev tabt. I juni 2017 blev han assistant manager hos Leicester City under Craig Shakespeare men blev senere fyret sammen med sidstnævnte. Herefter arbejdede han som coach hos WBA indtil Lincoln City ønskede ham til klubben. Her blev han til og med sæsonen 2021-22, hvorefter han skiftede til Blackpool. Det var til gengæld ingen succes, og efter bare syv måneder blev han fyret grundet dårlige resultater. Appletons næste og også nuværende station er altså Charlton, hvor han blev ansat i september som afløser for Dean Holden efter en totalt fejlslagen sæsonstart.
Hvordan ser det ud hos os?
Tino Anjorin, Tom Lowery, Josh Dockerill, Connor Ogilvie og Anthony Scully står definitivt ikke til rådighed, og sandsynligvis kan også Regan Poole føjes til listen grundet problemer med knæet. Marlon Pack er tilbage på træningsbanen, men spørgsmålet er om kampformen rækker til at blive udtaget til dagens kamp.
Kusini Yengi er for første gang blevet udtaget til det australske landshold men er selvsagt med i truppen mod Charlton.
John Mousinhos tanker om kampen
“I wasn’t aware of that history, although I remember watching the game against Charlton last season not long before I arrived here. That definitely wasn’t the best, but it’s two completely different sides now, with two different head coaches. So hopefully we can banish all those records to the history books and, to be honest, it’s totally irrelevant to this game.”
“I think it will be an exciting match against a side who have been playing some nice football since Michael Appleton came in. He’s got a reputation as an excellent coach for good reason and his sides have always played attacking football. They’re a side that underachieved at the start of the season, but are now picking up some positive results. I’m sure the atmosphere will be right up there on Saturday and it’ll be great to be back at a sold out Fratton Park.”
Et par ord fra Alex Robertson
“It feels very good and to be unbeaten still is a big thing. It’s nice to be sitting at the top of the table. We all believe in what we can, as do the coaching staff – and that’s what we need. If we can keep that, then we’ll continue to do well. I’ve seen something about our record against Charlton, although we won’t take too much notice about that and will just stick to our game-plan. There have been quite a few wins, although the cup defeat at Chesterfield last week is probably the biggest learning curve of my time here. Coming back at Reading the other week was a special game and it’s just been really enjoyable for me so far. I didn’t believe it was over when we went 2-0 behind and neither did the rest of the boys, while the fans kept supporting us.”
“It’s been a lot of games and a lot of minutes for me, but that’s what I came here for. I love the club, the place and all the football.”
Pre-match interview med John Mousinho