2023-23: Optakt Portsmouth – Fulham U21 (EFL Trophy)

Klar til at lufte reserverne.

Det er tid til at sparke gang i EFL Trophy, den spændende pokalturnering for holdene i League One, League Two samt flere akademihold. Turneringen indledes med puljespil, hvor to hold kæmper om at komme videre til næste fase.

I årets turnering byder på en interessant pulje for Pompey

Pulje D:

  • Gillingham (League Two)
  • Leyton Orient (League One)
  • Portsmouth
  • Fulham U21

Portsmouth har imponeret i de seneste sæsoner i EFL Trophy. Med en sejr i 2019 og en finaleplads i 2020 samt 1/8-finaler i både 2021 og 2022, er Pompey blandt de mest succesfulde hold i turneringen. Det er også en turnering, hvor reserver og yngre spillere ofte får chancen på banen, og det er en tradition, som Portsmouth har fulgt.

Forvent derfor at se flere spillere, som normalt har begrænset spilletid, i aktion.

Spillere som Paddy Lane, Terry Devlin, Kusini Yengi (skadet), Ben Stevenson, Zak Swansson, Ryan Schofield, Sean Ragget, Jack Sparkes og Christian Saydee kan meget vel få chancen for at vise deres kunnen fra start af.

På den anden side af banen står Fulham U21. Holdets cheftræner, Hayden Mullins, har faktisk en fortid som spiller hos Pompey fra 2009-2012 og blev kåret som årets spiller i sæsonen 2011-2012.

Økonomisk set er mange akademier faktisk på niveau med eller overgår endda Portsmouths budget for hele klubben.

Selvom der ikke umiddelbart er nogen velkendte ansigter på Fulham U21-holdet, kan man finde to spillere med nordisk islæt. Den 19-årige islandske forsvarsspiller, Thorsteinn Antonsson, og den finske spiller med ghanesiske rødder, Terry Ablade, som også har repræsenteret det finske U21-landshold.

Forvent en spændende aften med EFL Trophy-action, hvor Portsmouth og Fulham U21 går op imod hinanden. Kampen streames på via Ifollow på klubbens hjemmeside.