2022-23: Optakt Barnsley – Portsmouth

Jagten på det umulige kan starte men også slutte i aften.


Hvis vi for et enkelt sekund leger med tanken om, at play-offs stadig er realistisk for os, ja så er det netop aftenens modstander Barnsley, der i skrivende stund indtager den 6. plads som vi jagter. Med ni points op og hjemmeholdets form taget i betragtning, ja så ligner det en umådelig svær opgave, der ikke bliver lettere af, at Barnsley i tillæg har spillet en kamp færre end os. Så spørgsmålet er, om det i virkeligheden er et andet hold at vi skal satse på at indhente. På 4. pladsen ligger Bolton, som vi just har slået. Der er 12 points op til dem, men de har spillet hele tre kampe flere end os, og er i dårligere form end Barnsley. Dermed ser det nærmere ud til at være The Trotters som vi skal håbe på at hente. Uanset hvad så kræver det sandsynligvis en sejr i aften, hvilket kan blive svært nok, især fordi at det forlyder at vi nu også må undvære Ronan Curtis i resten af sæsonen.

Kampen skulle efter planen have været afviklet i september men hele den pågældende spillerunde blev aflyst grundet Dronning Elisabeth D. II’s død. På det tidspunkt lå vi nummer to i tabellen uden nederlag mens dagens modstander var nummer 10. Lad os bare sige, at meget er sket siden da.

Sidste gang vi mødte Barnsley på Oakwell var i 2018, og den kamp endte 1-1 med Gareth Evans som den enlige Pompey-målscorer på dagen. Øvrige møder ligger længere tilbage i tiden, og her tabte vi både i 2010-11 sæsonen (0-2) og 2011-12 sæsonen (0-1). Den omvendte kamp på Fratton Park i denne sæson ligger som bekendt kun en lille måned tilbage, og her lykkedes det for gæsterne at udligne til 1-1 ét minut før tid efter at Colby Bishop ellers havde bragt os foran.

 

Barnsley FC – lidt baggrundshistorie

Klubben blev grundlagt i 1887, og året efter rykkede den ind på den nye hjemmebane Oakwell, og her spiller klubben stadig i dag 136 år senere. I 1898 blev Barnsley optaget i The Football League, og bare 14 år senere i 1912 fandt et af klubbens to største stunder sted da det som 2. divisionsklub lykkedes at vinde FA Cuppen over West Bromwich Albion. Det er til dato klubbens eneste store trofæ. Den højeste placering opnåede den i 1997 med oprykningen til Premier League, hvor det ganske vist blot blev til en sidsteplads og kun den ene sæson. Men da The Tykes aldrig siden har stiftet bekendtskab med den bedste række, ja så var det en sæson til historiebøgerne. Bare få år efter var klubben at finde i den tredjebedste række, og siden da har den været elevatorhold mellem The Championship og League One med tre oprykninger og tre nedrykninger til følge.

 

Lidt Tykes stats før kampen

Efter en noget svingende start på sæsonen er det først omkring januar og februar at Barnsley for alvor har bidt sig fast i play-off feltet, og her ser de ud til at blive. Formen er nemlig rigtig god med 14 points for de seneste seks kampe. Stats siger 4-2-0 og en målscore på 14-3. Så ikke nok med at de scorer ganske mange mål, de lukker heller ikke mange ind i den anden ende. Hjemme på Oakwell hedder tallene 10-1-4, og her er det værd at bide mærke i, at i 7 ud af de seneste 8 kampe er hjemmeholdet gået fra banen med alle tre points. Undtagelsen var et nederlag til Bolton i starten af 2023. Formen har betydet, at hjemmeholdet pt. har et pænt hul på seks points ned til Wycombe på syvendepladsen, og med en sejr i dag kan de dermed øge afstanden til ni points. Tre points vil samtidig eliminere den sidste eventuelle frygt for at de bliver hentet af os, så der står i den grad noget på spil også for Barnsley i aften.

Under manager Michael Duff spiller man konsekvent en 3-1-4-2 formation både ude og hjemme, og uden ret meget rotation i de seneste par uger. Det er dermed en fast stamme af spillere, der har sørget for de mange sejre.

 

Det sidste nye fra værterne

Luca Connell blev sorteret fra i weekenden grundet en virus/forkølelse men meldes måske klar til i aften. Også Robbie Cundy er ved at være frisk efter en skade, og også han indlemmes muligvis i truppen mod os. Målmand Brad Collins og midtbanespilleren Matty Wolfe bliver ikke klar foreløbig.

 

Profiler hos hjemmeholdet

Med tanke på holdets momentane målfarlighed er der en række spillere som vi alle skal have i kort snor. Sagen er også, at hjemmeholdet råder over en række spændende offensive profiler, der alle kan gøre ondt på os.

Topscorer er Devante Cole med ni ligamål om end han ikke har været så skarp på det seneste. Så har andre til gengæld taget over så som midtbanespilleren Adam Phillips, der ganske vist kun er noteret for seks mål, men af disse er tre kommet i de seneste fire kampe, så han er den Barnsley-spiller med mest krudt i støvlerne lige nu. Højre backen Jordan Williams har scoret to i de seneste fem, men da han også har stået bag fem oplæg til mål i sæsonen bør han også nævnes her – om ikke andet som et hemmeligt våben fra andet geled. Slutteligt er der erfarne James Norwood, der lige som Cole ikke har scoret så meget i den seneste måneds tid men alligevel er oppe på syv træffere. Sammen med Cole udgør de to det sædvanlige angrebspar i 3-1-4-2 systemet.

 

Barnsley manager Michael Duff

Duff kom til klubben sidste sommer, headhuntet hos Cheltenham, hvor han ellers havde været i fire sæsoner. Her førte han den lille klub til oprykning fra League Two og en historisk 15. plads i League One. Duff har blot været manager for disse to klubber.

 

Hvordan ser det ud hos os?

Ronan Curtis er som nævnt ude i resten af sæsonen. Jayden Reid er den anden af vore langtidsskadede spillere.

Marlon Pack (knæet), Clark Robertson (låret) and Zak Swanson (lyskenen) træner alle med men mangler stadig en del før de er klar til indsats. Til gengæld er Jay Mingi tæt på at være klar til at blive inkluderet i truppen.

 

John Mousinhos tanker om kampen

“This does feel like a particularly big week, although they all feel that way at the moment. All we can do is focus on Tuesday night and then when that one’s done, we’ll dust ourselves down and be ready for Saturday. We’ve had the experience of playing Barnsley recently and I don’t think there will be a huge amount of change from what we saw at Fratton Park. It was a real kick in the stomach because I felt we deserved a win and then we conceded late on from a throw. They’re a very organised side with some really good players and, like us, are currently on an excellent run of form. So we’re looking forward to the challenge of going away from home and facing a side who are in the top six. There’s pride from me in the way our players have taken on what we’ve asked of them since I’ve come in. Some recent games have been fairly comfortable and others have seen us deal with a bit of adversity.”

Sådan ser Barnsley manager Michael Duff opgøret

«They’ve started to pick up under John (Mousinho). You can see his methods starting to creep into the team, they want to play. It will be a tough challenge. They’ll still think they have a chance of play-offs. We’re in sixth place so if they beat us they get three points closer! It will be a tough challenge – just perform as we have been. Touch up on a little bit of detail, ultimately.»

«I think John’s won six out of his ten games. I think they’ve won three out of the last four. The only game they’ve lost recently is Plymouth away. I don’t think they’re on their own getting beaten at Plymouth! It’s going to be a tough challenge. John spent a lot of time with and learned a lot from Karl Robinson. They were 4-3-3, they’ve been a different version of it in the last couple of games. You look at the threats – they’re all over the pitch. They’ll be well supported like they always are. It’s a good squad.»

«Tuesday night under the lights. The lights, midweek games, they always seem to create that slightly better atmosphere. I don’t know if the fans have had a couple of extra pints in the pub extra after work! It doesn’t matter where you seem to go, the night games always seem to create a special atmosphere. We have to get on the front foot. The supporters have definitely come with us. We can work hand-in-hand to get three points.»