2022-23: Optakt Portsmouth – Charlton Athletic

Starter 2023 med et brag eller en fuser?

Så er året skiftet, og spørgsmålet er om heldet snart begynder at gøre det samme for Pompey. Vi er nu oppe på otte kampe uden sejr og en statistik der hedder 0-6-2 for disse kampe. Det har fået alarmklokkerne til at ringe, for efterhånden er vi sunket ned som nummer ti i tabellen. Ganske vist stadig med op til tre kampe færre spillet ned holdene over os, men med nu seks points op til play-off zonen begynder selv de potentielt mulige ni ekstra af slagsen ikke at være nok, og formen er som sagt dårlig. Det er den også for dagens modstander Charlton Athletic. Faktisk så vandt begge klubber deres seneste kamp helt tilbage den 22. oktober, Pompey 1- 0 hos Forest Green Rovers mens Charlton blev noteret for en sejr med de samme cifre hos Shrewsbury. I øvrigt deres eneste fulde udbytte på udebane i denne sæson. Mere om dem senere.

Med skiftet til 2023 er også transfervinduet åbent de næste 31 dage, så muligheden er der nu for at ledelsen bakker Cowley-brødrene op. De er selvsagt under pres – især fordi at vi havde et relativt aktivt transfervindue i sommers, og dét sammen med de manglende resultater betyder at vi ikke kan gå yderligere otte kampe inden det vender. Så der er også pres på spillerne, hvilket igen kan være en af årsagerne til, at det tilsyneladende bare ikke vil lykkes for os at bjærge tre points i land.

Den omvendte kamp blev spillet i oktober og var en af sæsonens nok værste præstationer da vi gik ned med 0-3 på Valley Parade. I den seneste kamp på Fratton Park mellem de to mandskaber løb gæsterne med sejren, og det har de gjort i alle de seks seneste indbyrdes ligakampe der, så ikke engang statistikken har vi med os i dag. Men, som alle ved har sådanne stimer en ende. Den må godt komme i dag, tak.

Vi finder hele to ex-Pompey spillere i Charltons trup, nemlig keeper Craig McGillivray og angriber Jayden Stockley. Hvor førstnævnte i sidste sæson stod fast på mål ser det anderledes ud nu, hvor han har mistet pladsen til Ashley Maynard-Brewer. Stockley ser det lidt bedre ud med. Efter en skadesperiode startede han sidst inde på bekostning af topscorer Miles Leaburn da den nye manager Dean Holden vægter erfaring højere under holdets pointmæssige krise.

Charlton Athletic – baggrund og historie

Klubben blev grundlagt i 1905 og har siden 1919 haft hjemme på The Valley på nær i perioden 1985 til 1992, hvor stadion var lukket dels på grund af økonomiske problemer, dels på grund af manglende sikkerhed. I stedet havde klubben hjemmebane først på Selhurst Park, og derefter Upton Park. I nyere tid husker vi især klubben som hjemmehørende i Premier League mellem 2000 og 2007, men den spillede bl.a. også i den bedste række i den svære tid mellem i slutningen af 1980’erne. Storhedstiden ligger til gengæld noget længere tilbage, nemlig i 1930’erne og 1940’erne. I 1937 opnåede The Addicks klubbens højeste ligaplacering, en 2. plads, mens den nåede FA Cup finalen både i 1946 og 1947, med en sejr og en pokal til følge i sidstnævnte år. Det er stadig klubbens eneste store trofæ. I de seneste sæsoner har Charlton udpræget været et yo-yo hold mellem The Championship og League One. Indeværende sæson er den tredje i den tredjebedste række siden nedrykningen i 2020.

The Addicks’ sæson indtil nu

Sat op mod forventningerne har det indtil nu været en skuffende sæson for klubben i det sydøstlige London. Meget sjældent har holdet været at finde i den øverste tabelhalvdel, og det befinder sig lige nu på en uacceptabel 18. plads bare tre points flere end Accrington lige under stregen, der endda har spillet en kamp mindre. At feltet dernede er tæt gør dog ikke alvoren mindre, og den dårlige form med bare to points fra de seneste seks kampe kostede kort før jul daværende manager Garner jobbet. I hele tre af disse kampe tog Charlton eller føringen, men lidt i samme stil har de svært ved at holde dem hjem. Det har betydet, at det bare er blevet til fem sejre i hele sæsonen indtil nu.

Hvor den fyrede Ben Garner til sidst i sin rådvildhed fik prøvet forskellige formationer af uden at lykken vendte har hans afløser Dean Holden valgt en 3-5-2 opstilling, der i hans debutkamp dog var modificeret en smule til en 3-4-1-2, men altså stadig med en 3’er bagkæde og to mand på top. Der er også blevet roteret en smule i truppen, og det har bl.a. kostet spilletid til de to topscorere.

Det sidste nye fra gæsterne

Lige som os er udeholdet svært ramt af skader, og må definitivt se bort fra Mandela Egbo, Eoghan O’Connell, Conor McGrandles og Joe Wollacott. I tillæg er der tvivl om Chuks Aneke, Diallang Jaiyesimi og Steven Sessegnon grundet småskader af forskellig art.

Profiler hos udeholdet

Trods bare seks sæsonmål er det oplagt at pege på holdets topscorer, den blot 19-årige Miles Leaburn, da han også er den der har scoret holdets to seneste kasser. Også Jesurun Rak-Sakyi bør nævnes med fem træffere og to oplæg til mål, uanset at han på det seneste mest er brugt som indskifter. Slutteligt må vi fremhæve Jayden Stockley, da det tilsyneladende er ham der satses på i front trods et lidt magert udbytte på to mål og tre oplæg til mål.

Charlton manager Dean Holden

Holden blev ansat den 20. december som afløser for den lidet succesfulde Ben Garner, og har dermed blot stået i spidsen for the Addicks i to kampe, med et enkelt point til følge. Senest var han midlertidig manager hos Stoke City om end det blot var for en enkelt kamp, der til gengæld blev vundet. Reelt har han kun haft ét rigtig manager job inden ansættelsen hos Charlton, hvilket var otte måneder hos Bristol City, hvor en win ratio på 43 % ikke var nok for Championship-klubben.

Hvordan ser det ud hos os?

Vores langtidsskadede trekløver Reid, Freeman og Rafferty er stadig et stykke vej fra et comeback på banen. Så ser det straks bedre ud for Louis Thompson og Tom Lowery om end det ikke lyder til at de indlemmes i truppen allerede mod Charlton. Tvivlsomme meldes også Colby Bishop og Clark Robertson, så igen kan vi ende med at må undvære en håndfuld spillere – ganske som vi efterhånden er vant til.

Danny Cowleys tanker om kampen

“A lot of players found their best level on Thursday and we can take plenty of confidence from that. We’re all working hard to find a win in the league, although in that period we have had a lot of cup victories. At Fratton Park, we’ve lost one of the past 25 matches, which isn’t a bad record, but we have drawn a lot in there that we’d like to have won. We know what we have to do and we’ll keep working hard towards that – I can’t think of a better way to start 2023 than with three points.”

“Charlton are a team that we played relatively recently, although an awful lot has happened since then. A new manager has come in and got a good result Boxing Day – they probably felt they could have won – and are capable of causing you a lot of problems. But we love to play at Fratton Park. A third game in six days will ask a lot of us physically, but we’re ready to attack the challenge head on. If there is the same feeling that we had in the stadium against Ipswich, it will give us real energy to perform at our best.”