2022-23: Exeter City – Portsmouth

Hvornår vender det? 


Hvordan kan vi gå fra at komme så forholdsvist godt fra land i denne sæson til at ramme decideret nedrykningsform med bare én sejr i de seneste elleve ligakampe? Det er et godt spørgsmål som sandsynligvis også manager Danny Cowley må stille sig selv. Der er for tiden intet der lykkes for os i League One for tiden, og der må efterhånden være tale om en selvforstærkende negativ effekt, der udelukkende begrænser sig til ligaen, siden at vi gør det klart bedre i diverse pokalturneringer. Det er et hul som vi selv har gravet os ned i, og der er kun spillerne på banen – med Cowley brødrenes assistance – der kan kravle op af det igen. Anden Juledag, Boxing Day, får vi en ny chance for at komme på rette kurs når turen går til det sydvestlige England, hvor Exeter City tager imod.

De seneste møder mellem de to klubber ligger helt tilbage i 2016-17 sæsonen, hvor det blev til to udesejre på 1-0. Vi vandt altså på St. James Park i Exeter mens de snuppede en tilsvarende sejr på Fratton Park. Siden da har vi mødt dem to gange i EFL Trophy – begge gange med en Pompey sejr på 3-2 til følge.

 

Exeter City – lidt baggrundshistorie

Klubben blev optaget i divisionerne i 1920 men havde allerede før dette gjort væsen af sig, bl.a. med en opsigtsvækkende tur til Sydamerika, hvor man spillede mod klubber fra Argentina og Brasilien, og sluttede af med en opvisningskamp mod det brasilianske landshold, der var blevet grundlagt blot måneden forinden.

I divisionerne opnåede Exeter City i 1932-33 sæsonen klubbens højeste placering nogensinde med en andenplads i den daværende 3. division. I dag ville det have været nok til oprykning til den næstbedste række, men dengang var det udelukkende vinderne af divisionerne, der rykkede op, og Exeter City har således aldrig taget skridtet videre op. I nyere tid er en 8. plads i League One i 2011 klubbens bedste resultat, og det er forholdsvist sandsynligt at klubben kan forbedre den placering i indeværende sæson, hvor man er tilbage i den tredjebedste række efter ti sæsoner i League Two.

I 1931 og igen i 1981 nåede klubben 6. runde i FA Cuppen, svarende til kvartfinalerne. Her blev det til exit mod hhv. Sunderland og Tottenham.

 

Hjemmeholdets sæson indtil nu

Exeter City kom op via en andenplads i League Two, og blev spået rimelig gode chancer for at blive oppe. Her næsten halvvejs inde i sæsonen ser den målsætning stadig realisérbar ud med en 13. plads og syv points ned til den nedrykningsstreg som de endnu ikke for alvor har været i nærheden af. Ja faktisk så vil de med tre points lørdag eftermiddag passere os i tabellen, dog med tre kampe flere spillet. Formen er til gengæld ikke alt for god om end ikke så slem som vores. Stats for de seneste seks kampe siger 1-2-3 med målcifrene 7-12. Man har dermed lukket i gennemsnit to mål ind pr. kamp. Det hører dog med til historien, at programmet har været ganske hårdt med modstandere som Bolton, Sheffield Wednesday, Ipswich, Plymouth og Peterborough. Den enlige sejr kom mod sidstnævnte, der måtte rejse fra det sydvestlige England med et nederlag på 2-3. Tager vi resultaterne hjemme på St. James Park hedder tallene 5-2-4, hvilket må siges at være absolut hæderligt for en oprykker. Den seneste kamp endte med en 1-1 pointdeling med et ellers formstærkt Wednesday mandskab i en kamp hvor gæsterne først fire minutter inde i tillægstiden fik bjerget det ene point, hvilket understreger at vi på ingen måde kan forvente en let kamp.

Under manager Gary Caldwell stiller hjemmeholdet konsekvent i en 3-4-1-2 formation, der dog ikke er så defensiv som den kan lyde til at være da de to fløje Jake Caprice og Joshua Key vanligvis er lynhurtige og flittige til at gå med frem lige som de to backs bag dem er ret offensive. 33 scorede mål i 22 kampe bevidner da også, at Exeter City langt fra er et hold der gemmer sig på banen.

Exeter City har i de seneste år været en klub der har haft tradition for at opfostre og videresælge talenter, og også i den nuværende trup er der rigtig mange spillere mellem 20 og 23 år, der alle spiller fast.

 

Det sidste nye fra værterne

Exeter City må undvære tre spillere til mødet med os, nemlig Pierce Sweeney, Sam Stubbs og Kyle Taylor.

 

Profiler hos hjemmeholdet

Især to spillere springer i øjnene: de to angribere Jevani Brown og Sam Nombe. Brown har været involveret i 17 mål mens Nombe har haft en fod med i 14. Så er vi advarede. Også den fra Fulham udlånte Jay Stansfield har på det seneste været flittig til at finde nettet med fire mål til følge.

 

Grecians manager Gary Caldwell

Skotten Caldwell har stået i spidsen for The Grecians i nu ni kampe siden han i slutningen af oktober tog over efter Matt Taylor – det er ikke den tidligere Pompey-spiller af samme navn – der blev headhuntet af Rotherham United til deres dengang ledige managersæde. Exeter er hans fjerde station som manager efter ophold hos Wigan Athletic, Chesterfield og Partick Thistle, med blandet succes. Han var hos Wigan da de rykkede ud af The Championship i 2016, og hos Chesterfield da klubben måtte ned i League Two året efter. I de tolv måneder før ansættelsen hos Exeter City havde Caldwell forskellige jobs hos både Newcastle United, Manchester City og Hibernian.

 

Hvordan ser det ud hos os?

Kieron Freeman, Joe Rafferty og Jayden Reid er stadig langtidsskadede og står ikke til rådighed. Louis Thompson, Tom Lowery og Zak Swanson genoptog alle træningen i denne uge efter trioens respektive skader, men det er yderst individuelt hvorvidt de bliver klar nok til at tage med bussen til Devon. Meldingen er derfor, at de tre er tvivlsomme til lørdagens kamp.

 

Danny Cowleys tanker om kampen

“There are always really honest conversations – that happens whether we win, lose or draw. We were all disappointed with the result on Saturday and hurt by the reaction, but that’s something that is part of being involved in elite sport and we accept it. Expectations are high here – and rightly so. The criticisms can be huge when things don’t go well, but so can the rewards when they do. The reaction that we’ve received ultimately makes us stronger and we understand the passion of our supporters. They love this club and want it to do well, so when we don’t, it’s naturally going to affect their lives and make them frustrated. Now we have to use the reaction to make us even more together as a group and we’re determined to put this run of league form right. I’ve been lucky enough to have been involved in successful seasons and there will always be a storm. When it comes you have to navigate through it. Criticism is something that doesn’t faze me, but inside these four walls, it’s up to us to maintain a positive energy. We know what we have to do and are looking forward to the games coming up over the Christmas period.”

“It’s always a tough game there – there is a vociferous crowd and they get right behind their team. There have been a few tweaks since the new manager has come in, but they play with a real energy and press you aggressively. Exeter are a super competitive team and their academy has been incredibly successful in recent years, so they have young players with real energy and enthusiasm.”