2022-23: Optakt Portsmouth – AFC Wimbledon (EFL Trophy)

Målet er avancement fra gruppen. 


Pointhøsten i ligaen har ikke været tilfredsstillende i de seneste uger, men nu får vi mulighed for at skifte fokus, og måske tanke lidt selvtillid. I aften gælder det nemlig den lille pokalturnering EFL Trophy mod AFC Wimbledon, og senere på ugen 1. runde i FA Cuppen, hvor vi allerede fredag aften møder Hereford.

Vores skadessituation betyder at mange af de spillere, der måske normalt ville have fået chancen i EFL Trophy på det seneste har fået en del spilletid i ligaen, og i nogens tilfælde endda startpladser. Det kan blive en fordel i dag om end motivationen i tillæg udelukkende ligger hos os. AFC Wimbledon er nemlig allerede videre fra gruppen da hverken Crawley eller Aston Villas U-21 mandskab kan hente dem. Med bare et enkelt point i aften vil også vi gå videre til næste runde. Med et nederlag er vi til gengæld ude, og Crawley tager andenpladsen foran os.

Med den forholdsvis korte restitutionstid inden næste kamp på fredag handler det om at finde det rette miks af stam- og reservespillere i de to kampe, men overordnet set er aftenens opgør mod Wimbledon ét som vi tager så alvorligt som muligt, og målet er avancement til næste runde.

De to klubber mødte også i sidste sæsons udgave af EFL Trophy, men her tabte vi med 3-5 på Plough Lane trods et hattrick af Ellis Harrison.

 

Udeholdets sæsonstart og det seneste nye fra The Wombles

Siden nedrykningen i maj fra League One har AFC Wimbledon haft det svært, og kun en opblomstring i formen har betydet at klubben den seneste uges tid har bevæget sig væk fra nedrykningszonen. Således har dagens udehold taget syv points fra de seneste tre kampe, og ti fra de seneste seks. Her har kampprogrammet til gengæld også været The Wombles nådigt, og man har ikke mødt modstandere beliggende højere end en 12. plads i League One. Med andre ord så ligner det langt fra en returbillet til den tredjebedste række. Årsagen er bl.a. et selv for League Two smalt budget, og ikke engang salget af angriberen Joe Pigott til os har ændret på det. Til gengæld savner de stadig hans mål i front.

I EFL Trophy er vores modstander i begge kampe stillet med en blanding af reserver og stamspillere, hvilket har givet bonus. Eksempelvis har de to topscorere Davison og Assal fået spilletid og er kommet på tavlen. Om det er anderledes i aften, hvor The Wombles allerede er videre til næste runde er til gengæld et åbent spørgsmål. David Fisher, Alex Pearce og Nathan Broome meldes definitivt ude grundet manglende kampform efter skader. Derudover har manager Johnnie Jackson ladet skinne igennem, at han lige som os stiller med en blanding af stamspillere og spillere der har brug for kamptræning og minutter på banen.

 

Profiler hos gæsterne

Holdets absolutte dangerman må siges at være Josh Davison med seks scoringer og to oplæg til mål. I de seneste seks kampe er han kommet på tavlen fire gange, så også hans personlige form er ganske god.

Også Ayub Assal er en spiller som vi potentielt skal holde øje med. Han har indtil videre tre ligamål på kontoen og er fast makker i front til Davison.

I tillæg skal selvfølgelig nævnes Lee Brown, der som bekendt skiftede fra os til Wimbledon i sidste januars transfervindue.

 

Wombles manager Johnnie Jackson

Jobbet er Jacksons andet i managerkarrieren efter at han i sidste sæson var ansat i en lignende stilling hos Charlton Athletic, hvor han også startede som caretaker manager. Efter en skuffende 2021-22 valgte The Addicks dog at fyre Jackson, hvorefter AFC Wimbledon relativt hurtigt overtalte ham til at tage over efter klubbens nedrykning fra League One.

 

Hvordan ser det ud hos os?

Joe Rafferty, Jayden Reid og Louis Thompson er alle langtidsskadede. Tom Lowery og Marlon Pack er begge tilbage på træningsbanen efter deres respektive skader, men er ikke klar til at indgå i truppen endnu. Michael Jacobs meldes stadig tvivlsom efter sin forstrækning mens både Reeco Hackett og Clark Robertson begge har døjet med sygdom i de seneste dage.

 

Danny Cowleys tanker om kampen

“Where we are with player availability is not ideal, but we have two cup games this week We’re looking forward to them, are going to attack them with real positivity and look to progress in both competitions. There will be slightly less recovery with the second game on Friday and so that’s something we need to bear in mind. We will try to manage the selection intelligently and have used the Papa Johns Trophy in a really positive way so far.”

“There are 12 young players in our group and it’s been good to get them game time – the likes of Zak Swanson and Jay Mingi have really benefitted. We’ll also use some of the academy players, although the FA Youth Cup match is on Thursday, so it really is a busy week!”