2021-22: Optakt Portsmouth – Lincoln City

Spiller vi bedre uden pres?


Med oprykningsdrømmen forsvundet langt væk i det fjerne leverede vi en virkelig god indsats tirsdag aften mod Rotherham, der nærmest ikke skabte en chance. Defensivt stod vi godt som vi har gjort gennem de seneste måneder, men pludselig kunne vi også lave mål. Det efterlader os med tanken om, hvorvidt vi har været for fastlåste i vores spil i bestræbelserne på at nå den forjættede sjetteplads og play-offs. Når vi i eftermiddag går på banen mod Lincoln City er den drøm stadig utopi, og spørgsmålet er så om det igen giver spillerne et løft.

Som bekendt giver kampen mod Lincoln mulighed for gensyn med John Marquis, der dog på det seneste ikke har figureret i startelleveren. Angriberen har ikke scoret i mere end en måned, nærmere betegnet den 5. marts, hvor det til gengæld blev til to træffere hjemme mod Sheffield Wednesday. Det har altså kostet ham en startplads. I skrivende stund er han noteret for 17 kampe og 5 mål for The Imps.

Også Chris Maguire hos gæsterne har en fortid på Fratton Park. Her blev det til 11 kampe og 3 mål i 2012 mens han var på udlån fra Derby County.

I vore egne rækker har Sean Raggett, Tyler Walker og Joe Morrell alle tidligere spillet for The Imps.

Også for Cowley-brødrene vil mødet med Lincoln City være noget specielt da de stod i spidsen for Lincoln City i tre år fra 2016 til 2019, og opnåede at rykke op to gange med klubben såvel som at få den daværende non-league klub i en FA Cup semifinale.

 

Lincoln City – baggrund og historie

Klubben blev grundlagt i 1884 og blev divisionsklub otte år senere. Den har aldrig været at finde i den bedste række. Således er den højeste placering en 5. plads i 2. division, men for det meste har klubben spillet på tredje eller fjerde niveau, med enkelte ture uden for divisionssystemet. Senest mellem 2011 og 2017. De seneste sæsoner har været en succeshistorie for Lincoln City, og det skyldes især Cowley brødrene Danny og Nicky, som overtog klubben efter flere år som midterhold i National League, førte dem op i både League Two og efterfølgende League One, nåede kvartfinalen i FA Cup som non-league klub og vandt EFL Trophy.

Navnet The Imps kommer fra en lille stenfigur i Lincoln Cathedral forestillende en lille djævel, the Lincoln imp, som efter sigende blev sendt af Satan for at ødelægge kirken. En engel forvandlede den til sten inden det kom så vidt.

 

Hvor står gæsterne nu?

I sidste sæson blev det til en flot femteplads for Michael Appletons tropper, som i tillæg nåede play-off finalen, der dog blev tabt til Blackpool. De resultater har klubben haft mere end svært ved at følge op på, og i hele indeværende sæson har klubben befundet sig i den nedre halvdel af tabellen, momentvis endda under stregen. Før dagens kamp er Lincoln City at finde på en lettere skuffende 18. plads, men har otte points ned til stregen, og kommer sandsynligvis ikke i problemer. Formen er okay med 2-2-2 i de seneste seks kampe, hvilket er bedre end os, og på udebane hedder stats hæderlige 7-5-9. Det er derimod hjemme på Sincil Bank at holdet har haft sine kvaler. Således er hele 11 af 21 hjemmekampe endt uden points til The Imps. En anden mako har været, at holdet næsten altid lukker mål ind. 57 scoringer imod er ganske vist bedre end nogen af holdene under dem, men bare fire clean sheets i 42 kampe fortæller deres egen historie. Her er vi faktisk næstbedst i League One med hele 18 kampe uden at lukke mål ind.

I den seneste kamp i lørdags var overmagten for stor og man tabte med 1-3 hjemme til tabeltopperne fra Wigan. Til gengæld er holdet ubesejret i de seneste to kampe på fremmed græs, 1-1 hos Fleetwood og 2-1 hos Charlton. Da klubben heller ikke et helt matematisk sikre på at forblive i rækken har The Imps stadig noget at spille for denne fredag eftermiddag på Fratton Park. Her stiller man sandsynligvis i en 4-3-3 opstilling om end Appleton til tider også har benyttet sig af en traditionel 4-4-2 på udebane.

 

Seneste nyt fra The Imps

Udeholdets sædvanlige anfører Liam Bridcutt er som den eneste hos gæsterne ude med en skade, som til gengæld holder den defensive midtbanespiller ude i resten af sæsonen.

 

Profiler hos Udeholdet

Som sædvanlig er fokus på de spillere, som kan afgøre kampen til modstanderens fordel, og i eftermiddag bliver det svært at komme uden om topscorer Anthony Scully, der som oftest ligger i venstre side blandt de tre foretrukne frontløbere. Scullys ti sæsonmål syner måske ikke af alverden, men han er også noteret for syv oplæg, og har dermed haft andel i hele 17 af gæsternes mål.

Det kører ikke for ham for tiden, og pt. er han ude af startelleveren, men vi bliver alligevel nødt til at nævne John Marquis, som sagtens kan tænkes at komme på banen efter pausen. Ni mål er ex-Pompey angriberen noteret for, heraf fem for Lincoln, men også fire assists. Læg dertil, at det bare vil være typisk, hvis han scorer mod os.

En spiller som virker godt kørende lige nu er Lewis Fiorini på venstre fløj. Han er ganske vist kun oppe på fem træffere, men to af dem er kommet i den seneste måneds tid, og han er dermed en spiller som vi skal holde øje med.

 

Imps-manager Michael Appleton

Appleton var som bekendt manden som stod i spidsen for os i en del af klubbens måske mest turbulente sæson nogensinde i 2012-13 da vi strøg gennem League One i den forkerte retning, kun kunne skrive kontrakter gældende for en måned ad gangen, og således brugte hele 55 spillere. Midtvejs forlad han klubben til fordel for Blackpool men havde ikke megen succes der, lige som han efterfølgende heller ikke kunne få tingene til at fungere hos Blackburn Rovers. Hans tid i Blackpool varede blot 65 dage, jobbet hos Blackburn bare to dage længere. Appletons næste station var Oxford United, og her faldt resultaterne endelig i hak. I hans anden sæson førte han klubben op fra League Two lige som det blev til to finaledeltagelser i EFL Trophy (som det ganske vist ikke hed på det tidspunkt) som dog begge blev tabt. I juni 2017 blev han assistant manager hos Leicester City under Craig Shakespeare men blev senere fyret sammen med sidstnævnte. Herefter arbejdede han som coach hos WBA indtil Lincoln City ønskede ham til klubben.

 

Hvordan ser det ud hos os?

Michael Jacobs, Marcus Harness og Louis Thompson kom alle fra tirsdagens kamp med små knubs og skader, og alle tre vil blive vurderet forud for opgøret med Lincoln City. Til gengæld er det ikke udelukket, at Denver Hume når at blive klar til kampen.

Kieron Freeman, Reeco Hackett og Jayden Reid er alle stadig langtidsskadede, og altså ikke i truppen i dag.

 

Manager Danny Cowleys tanker om kampen

“In the 13 games since early February, we’ve picked up 25 points – which almost works out as two a match. That would be enough for automatic promotion over the course of the season, so we have seen a level of consistency. I really liked our performance on Tuesday and the way we stood up to the physical approach of Rotherham. We were pleased with our levels and good teams are able to back that up, which is what we want to do on Friday.”

“Lincoln a team who have done very well away from home – it’s rare to see a side with more wins on the road than their own ground. They like to try to control the possession and also have a real threat on the counter, and it’s a club that will forever have a special place in mine and Nicky’s hearts. We’ll always be grateful for the opportunity that they gave us and there are some wonderful people there. We made friendships that will last a lifetime. Having said that, we’ll be doing everything we can to get the win for Pompey on Friday and will try to identify the areas where we can hurt them.”

 

Hayden Carter før kampen mod Lincoln City

“We let ourselves and the fans down at Cheltenham last Saturday, so to produce the performance we did on Tuesday night was brilliant. Hopefully we can now follow that up with another win when we play Lincoln and it’s a good opportunity for us to build.”

” You know that every game in this division is going to be tough – and Friday will certainly be no different. They’ve got some quality players. But we’re at Fratton Park, where the fans are always brilliant, and it’s great to have quite a few games there in a short space of time. This is a busy run that we’re in and it’s tough, although I don’t think there will be any excuses about fatigue. We’ve been working hard on our recovery after every game and we’ll always be ready to attack the next one.”

Interview med manager Cowley forud for opgøret: