Pompey under pres. 

Med bare et point samt to mål fra de seneste fire kampe føles dette som et afgørende tidspunkt for os i sæsonen. Lørdagens modstander er én som skal indhentes i tabellen, hvis den efterhånden papirstynde chance for en play-off plads skal holdes i live. Men, med hele tolv points mellem de to klubber er det nu at vi skal kickstarte sæsonen, så man kan sige, at vi er under pres på det værste tænkelige tidspunkt. Omvendt er det svært at fortænke nogen fra Oxford at mene, at dette er et godt ditto at møde os på, for de to holds formkurver peger – desværre for os – i vidt modsat retning. Skal vi tage de positive briller må vi håbe på, at det er et spørgsmål om tid før at vi igen kommer i gang offensivt. Som det blev nævnt i det forrige kampreferat kræver det dog sandsynligvis, at vi stiller om på midtbanen og starter med at bruge Michael Jacobs som den centrale figur der. Men har Cowley-brødrene ham på blokken, og er de parate til at ændre deres filosofi og system? Man kan argumentere for, at Jacobs ikke gør det alene, og at vi generelt er tyndt besatte på den offensive midtbane, men det er et hul som vi selv har gravet os ned i, og et problem som vi ikke får løst på denne side af sommeren. Et muligt og snarligt comeback til Ryan Tunnicliffe vil øge vores chancer for at få skabt bedre sammenhæng i spillet på midtbanen, men det er et godt spørgsmål om han er klar mod Oxford, og selv hvis så ligner han ikke for nuværende en spiller i startelleveren.

To spillere i Oxfords trup har tidligere spillet for os – den ene så sent som i sidste sæson. Det er australske Ryan Williams, der til gengæld har haft svært ved at blive fast mand. Tolv kampe og to mål er det indtil videre blevet til. Hos os blev det til to hele sæsoner mellem 2019 og 2021 med 67 kampe og 8 mål. Derudover råder The U’s over Steve Seddon, der i foråret 2020 gjorde det rigtig godt hos os på udlån fra Birmingham City. Venstrebacken nåede 12 kampe i Pompey-trøjen og scorede et enkelt mål.

Lørdagens møde er det første mellem de to klubber i indeværende sæson da den omvendte kamp på Fratton Park blev udsat, og først spilles den 1. marts. I sidste sæson vandt vi med 1- 0 på Kassam Stadium på et mål af Harvey White, men ellers er det en bane, hvor vi gennem de seneste år har haft det svært, med blot to points fra de fire møder før det.

Oxford United – baggrund og historie

Klubben blev grundlagt i 1893 som Headington United. Navnet refererer til, hvad der dengang var en landsby et par mil øst for Oxford. I dag er de to byer vokset sammen. Først så relativt sent som i 1960 fik klubben sit nuværende navn, og to år senere blev den optaget i divisionssystemet (dengang blev man decideret valgt ind på bekostning af en anden klub). To oprykninger i træk i midten af 1980’erne bragte Oxford United op i den bedste række. Her blev de i tre sæsoner, med to 18. pladser som de bedste placeringer, inden nedrykningen fulgte i 1988. Klubben har ikke siden været at finde i den bedste engelske række. Inden det nåede så vidt vandt klubben dog ligacuppen i 1986 da den besejrede QPR med 3-0 i finalen. En tur ud i Europa blev det til gengæld ikke til, da de engelske klubber på det tidspunkt var idømt en karantæne på fem år grundet vedvarende tilskueroptøjer når de engelske klubber spillede på det europæiske kontinent, kulminerende med katastrofen på Heysel i 1985. Mellem 2006 og 2010 stod den på non-league bold for klubben efter nedrykning fra League 2.

Hjemmeholdets sæson indtil nu

I skrivende stund befinder Oxford United sig på 6. pladsen i rækken, og indtager dermed lige nøjagtig en play-off plads. Der har seks points op til Wigan på andenpladsen, der dog har spillet hele tre kampe færre. Bag dem er der bare tre points ned til Plymouth, og fire til Sheffield Wednesday. Begge klubber har en kamp i baghånden, men virker også i noget dårligere form end The U’s, som især i de seneste tre kampe har været overbevisende, og for små 14 dage siden slog netop Wednesday med 3-2. Den seneste kamp spillede de i tirsdags ude mod Wigan, og der understregede Oxford i en 1-1 pointdeling, at man skal regne med dem nu. Formen i de seneste seks kampe hedder ellers bare 2-2-2 med måltallene 12-10, men set i bakspejlet virker det til at sejren mod Wednesday for alvor satte skub i holdet, for de fulgte op på den kamp ved at smadre Gillingham med hele 7-2 i en kamp, hvor Cameron Brannagan satte fire mål ind fra straffesparkspletten. Når formen set over seks kampe ikke er bedre, skyldes det blandt andet, at man forinden tabte to udebanekampe med 0-2 mod både Lincoln og Wycombe.

Statistikken hjemme siger 9-4-2, og med 30 mål sat ind er holdet det næstmest scorende på hjemmebane af alle i rækken (Rotherham topper listen). Derudover afslører stats, at Oxford i særklasse er bedst før pausen, og ofte afgør kampene de første 45 minutter. Skal man lede efter et svagt punkt for tiden må det være bagude, hvor man har lukket mål ind i samtlige seks seneste kampe – 10 for at være nøjagtig – og i alt er The U’s blot noteret for seks clean sheets i denne sæson. Vi har hele tretten. Dermed står det også klart, at det er hjemmeholdets offensiv som vi især skal holde øje med. I og med at vi selv har svært ved at få bolden i nettet er lørdagens møde dermed en kamp som man med god grund godt kan frygte lidt – også fordi at Oxford med en sejr sandsynligvis vil hægte os endegyldigt af i jagten på en play-off plads.

Karl Robinson stiller i de fleste kampe i en 4-3-3 opstilling, der i nødstilfælde ved skader og lignende er blevet ændret til en 4-2-3-1 med topscorer Matt Taylor som fremskudt spydspids.

Det sidste nye fra værterne

Det nyankomne trekløver Ciaran Brown, Oisin Smyth og Sam Baldock bliver sandsynligvis indlemmet i truppen mod os, og kan dermed få debut for Oxford United. Gavin Whyte meldes retur efter kortvarig sygdom. Marcus Browne træner med igen efter en skade men mangler kampform og sorteres sandsynligvis fra. Karl Henry, Jamie Hanson og Alex Gorrin er alle ude med skader af forskellig karakter og varighed.

Profiler hos The U’s

I og med at hjemmeholdets kvaliteter primært ligger i offensiven bliver vi nødt til at se på, hvem der kan gøre ondt på os her.

Topscorer er Matty Taylor med 14 mål. Samlet er han efterhånden oppe på 45 scoringer for klubben siden han kom til i 2019.

På venstre fløj finder vi Mark Sykes, der har nettet 8 gange i denne sæson. Han kan også spille på højre side. Den unge irer kom ligeledes til Oxford for snart tre år siden.

Noget længere tilbage på banen – ofte som bindeled mellem defensiv og midtbane – finder vi Cameron Brannagan. Som tidligere nævnt så satte han fire straffespark ind mod Gillingham og fordoblede dermed sit antal af scoringer denne sæson. Også Brannagan er en del af en fast stamme på holdet, som har været der i en del sæsoner nu. Han er et produkt af Liverpools akademi.

Vi bliver desværre også nødt til at nævne Steve Seddon her. Seddon gjorde det som bekendt rigtig godt for os i den korte tid han var tilknyttet Pompey, og ikke overraskende holder han samme høje niveau for Oxford. Når han skal nævnes her er det tillige fordi, at han i denne sæson også har lagt op til fem mål.

Oxford manager Karl Robinson

På trods af at han bare er 41 år har Robinson efterhånden elleve års erfaring i faget. Hans første station som manager var MK Dons, hvor han startede i 2010 og var at finde i de efterfølgende seks sæsoner. Højdepunktet her var oprykningen fra League One i 2015. Året efter rykkede han til Charlton efter nedrykning fra The Championship med MK Dons samt en blandet start på 2016-17 sæsonen. Det blev dog ingen succes, og Robinson blev kun halvandet år på The Valley inden dårlige resultater kostede ham jobbet. Samme dag underskrev han hos Oxford United. Her har højdepunktet så ubetinget været play-off semifinalen i 2019-20 sæsonen.

Hvordan ser det ud hos os?

Jayden Reid og Liam Vincent er stadig langtidsskadede, og nu har de to også fået selskab af Shaun Williams på sidelinjen efter at sidstnævnte har beskadiget en ryghvirvel. Aiden O’Brien kan få sin debut i Pompey-trøjen mens der måske bliver plads til Ryan Tunnicliffe i truppen efter at midtbanespilleren startede med at træne igen for alvor tidligere på ugen.

Danny Cowleys tanker om kampen

“When the team isn’t winning, there’s going to be some disappointment, criticism and negativity – we understand that. A lot’s been made about the players who left us in January, but you look at how many games they contributed. It was only Lee Brown and John Marquis who had a significant number, while the boys who have come in are already starting matches. We may be quite small in number at the moment, but I believe that we’re high in quality and will only see the positives. “I really believe in this group and another boost for us is that Ryan Tunnicliffe is back on the grass and moving much freer. He looked like he had a lot of trust in his hamstring and he trained again with us on Thursday, so it’s a really big plus for us – it’s like a new signing in itself. With the athleticism and power he possesses, we know that he can really add a lot to our midfield department.”

“Oxford are a very good team, particularly in possession. I watched them against AFC Wimbledon recently and they were outstanding. They played through their opponents and got around them, while they get numbers in the box and carry a real offensive threat. I also saw Oxford more recently against Gillingham and they had total control, while they were awarded four penalties – I don’t think I’ve ever seen that before. Against Wigan on Tuesday, they had to show the other side of their game and really dug in. It was a feisty affair and I anticipate a tough test at the weekend.”

Interview med vores manager forud for opgøret: