2021-22: Portsmouth – Charlton Athletic 1-2

Hvor var midtbanen?


Der var ingen fremgang at spore på banen da det blev til et nederlag på 1-2 mod The Addicks, hvilket sendte os lidt nedad i tabellen på en 11. plads da vi blev overhalet af Burton Albion via deres sejr hos Lincoln.

Der var tre ændringer i startelleveren i forhold til den seneste ligakamp, 0-1 ude mod Sunderland. Denver Hume var blandt de udvalgte, og skulle dermed ikke vente længe på sin debut i Pompey-trøjen. Også George Hirst og Shaun Williams startede inde. Ændringerne skete på bekostning af Louis Thompson, Ronan Curtis og Reeco Hackett-Fairchild.

 

Den officielle kamprapport

https://www.portsmouthfc.co.uk/news/2022/january/match-report-for-portsmouth-vs-charlton-athletic-on-31-jan-22/

 

Eftertanken

”Var det sæsonen, som sluttede der?” Den tanke må være gået igennem mange supportere på Fratton Park ved slutfløjtet efter at vi ikke greb muligheden for at avancere i tabellen og skabe bare en smule kontakt til play-offs. Ikke nok med at gæsterne løb med alle tre points, men gennem kampen var det de samme problemer som sprang i øjnene: Vi skaber ganske enkelt for få chancer fordi at vi ikke har spillerne til at støbe kuglerne til angriberne, ej heller har vi en decideret skudtrussel fra midtbanen. Ligeledes er manglen på kreativitet på midt iøjnefaldende, og det var ikke tilfældigt, at da Michael Jacobs endelig kom på banen, ja så var det ham som stod for den reducering, som i sidste ende dog var nytteløs.

Med lukningen af januars transfervindue ligner det at vi må trækkes med denne manko i resten af sæsonen. Jacobs er vor eneste kreative midtbanespiller, så Cowley-brødrene bliver nødt til at bygge spillet op omkring ham. Især når de sværger til en bred midtbane som har til opgave at dominere og diktere kampen. Spørgsmålet må samtidig melde sig, om vi pt. overhovedet har spillerne til at gøre netop dette? Her kunne det have været fantastisk for eksempel at hente Ben Thompson tilbage. Hans kontrakt med Millwall blev kort før vinduets lukning annulleret, hvorefter midtbaneslideren tog til Gillingham – en klub som lige nu er i ekspresfart mod League Two. Vi har tidligere haft følerne ude efter ham, men åbenbart ikke denne gang siden at endte hos en af ligaens to bundpropper. Det er på én gang både underligt og skuffende.

Skal den resterende del af sæsonen ikke løbe ud i sandet kræver det selvransagelse hos både klub og managerteam. Vi har ikke forstærket os der hvor det var mest tiltrængt, som ser ovenud svagere ud offensivt på trods af, at det er den del af holdet som det gennem sæsonen har knebet med. Uanset at Jacobs denne uge har været bagud med træningen, og derfor ikke kunne spille en hel kamp, må og skal han være fast mand i startelleveren fremover, hvis vi skal skabe noget fremad på banen. Det er tosset at skille os af med angribere og hente nye ind, hvis de ikke får støtte bagfra. Det må være læren fremefter. Det må være den fejl som de to gange Cowley ikke skal gentage ret mange gange mere før sæsonen vitterligt er slut før tid.

 

Et hurtigt liga-overblik

Især to store sejre/nederlag sprang i øjnene denne weekend. Sunderland tabte med hele 0-6 hos Bolton, hvilket dagen efter kostede Lee Johnson jobbet. Oxford kom endda på tavlen hele syv gange da de vandt med 7-2 hos Gillingham, der nu deler sidstepladsen sammen med Doncaster, som tabte på egen bane med 1-3 til Plymouth. I toppen vandt MK Dons den indbyrdes kamp mod Wycombe med 1-0 mens der var fuld gevinst til tabeltopperne fra Rotherham med en 2-0 sejr hos Crewe Alexandra. De overtog topplaceringen fra Wigan, der måtte nøjes med 0-0 hos Cheltenham. De to absolutte tophold har begge spillet 2-3 kampe færre end de umiddelbare forfølgere, og ligner mere og mere det bedste bud på de to direkte oprykkere.

 

Kommentarer fra manager Danny Cowley

“I don’t think that we played well enough for long enough after what was a good opening to the game. We created some promising chances, but couldn’t take them and that sounds very familiar – it’s happened too many times. After conceding the first goal we didn’t respond well enough and it’s been the story of our home form in recent times. It was offside, but I’d rather focus on our performance. There have been bits that have gone against us, but we can’t control that.”

“When the substitutes came on they gave us a lift and it was a strong finish, but we’re a proud football club and have to do better. Michael did well, but has been isolating all week and so hasn’t been available for us in training, so it wasn’t possible for him to start. There were a lot of things I didn’t like about us overall and our decision making was erratic, so we have to go away and reflect.”

League One, Fratton Park, 31. januar 2022

Portsmouth – Charlton Athletic 1-2 (0-1)

31. minut: 0-1 Conor Washinton

64. minut: 0-2 Clark Robertson (selvmål)

79. minut: 1-2 Michael Jacobs

Opstillingen (3-4-1-2): Bazunu; Carter (Jacobs ‘72), Raggett, Robertson (anfører); Romeo, Morrell, Williams (Thompson ‘71), Hume; Harness; Hirst, Walker (Curtis ‘71)

På bænken: Webber, Freeman, Hackett-Fairchild, Ogilvie, Jacobs, Thompson og Curtis

Advarsel: Morrell

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 15.326, hvoraf 1.230 var medrejsende Charlton-supportere

Interview efter kampen med manager Danny Cowley

 

Kampens Højdepunkter

Shaun Williams, som senere måtte ut med skade.

Denver Hume debuterte.

Marcus Harness

Flere og flere supportere begynner å uttale seg kritisk om Danny Cowley. Sitter han trygt?

Craig MacGillivray holdt ikke nullen i sin første kamp tilbake på Fratton Park, men kunne smile for tre poeng. Her med tidligere lagkamerat Ronan Curtis.

Joe Morrell ble kåret til Pompeys beste av en jury.